Leg foran skolen i Nr. Bjert, 1920erne.væksten i elevtallet på skolen. Op gennem1980erne oplevede man i lighedmed hovedparten af kommunens øvrigeskoler et fald i elevtallet. Lyshøjskolenhørte dog ikke til blandt de skoler,der blev værst ramt. Efter at haveskrabet bunden med ca. 490 elever i1991, begyndte elevtallet atter at stige.Dermed kom man hurtigt til at stå medet andet problem, idet skolen i nedgangsperiodenhavde optaget nye pladskrævendefunktioner, som eksempelvisSkolefritidsordningen. Dermed oplevedeman pludseligt på Lyshøjskolen,at man havde for lidt plads. Problemetblev særligt stort i midten af årtiet, hvorman bl.a. i 1995 var nødt til at oprette4 børnehaveklasser.I 1998 blev en del af pladsproblemerneafhjulpet, idet man indviede etnyt økologisk mulithus. Multihuset blevopført i tilknytning til Lyshøjskolen oger indrettet meget fleksibelt. Såledeskan både SFO, undervisning i natur- ogteknik samt aftenarrangementer husesunder samme tag – dog på forskelligetidspunkter af dagen. Multihuset modtogi 1998, som det første skolebyggeri,en pris for godt byggeri.I de senere år har man på Lyshøjskolen,i lighed med mange andre skoler,oplevet en række tiltagende problemeri forholdet mellem skole, elever og forældre.Det resulterede i 1999 i, at skolenudsendte et forventningsbrev tilforældrene, hvori man havde formuleret6 punkter, som klarlagde forældrenesansvar for deres børns indlæring.De problemer, som man forsøgte atdæmme op for via forventningsbrevet,var bl.a. tiltagende problemer med omgangstonen,fri uden for skolernes ferie,manglende sociale kompetencer og forældrenesmanglende omsorg for børnenestrivsel, søvn, kost m.v. BramdrupSkole har efterfølgende lavet et lignendetiltag.Kilder:<strong>Kolding</strong> Kommunale Skolevæsens beretninger.<strong>Kolding</strong> i det 20. århundrede bd. 2.Skolestuen i Nr. Bjert Skole, ca. 1934.Jydske Vestkysten (<strong>Kolding</strong> Folkeblad):12. maj, 1955, 23. marts 1966, 9.juni 1966, 7. dec. 1972, 25. jan.1973, 21. feb. 1973, 21. feb. 1989, 7.feb. 1991, 26. nov. 1996, 17. jan.1998, 7. okt. 1998, 7. aug. 1999, 31.juli 2002, 1. aug. 2002,16. marts2003.Jydske Tidende: 15. feb. 1966, 19. maj1968, 19. feb. 1989.H. P. Berthelsen, Eltang, Nr. Bjært ogS. Vilstrup Sogne, <strong>Kolding</strong> 1955.Jørgen Fønsskovs artikler i <strong>Kolding</strong>bogen1996 og 1997, <strong>Kolding</strong> Stadsarkiv.155
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Skole, 1999.Munkevængets Skole blev taget i brugi januar 1975 og er dermed <strong>Kolding</strong>syngste folkeskole. Skolen er opbyggetsom en skolelandsby. Det betyder, atskolen består af 8 fritliggende blokke,der er forbundet med hinanden via etstisystem. Skolens stisystem er desudenintegreret med nabolagets veje og stisystemer,hvilket er med til at understregeskolens centrale placering i lokalområdet.Skolens areal fremtræderderfor betydeligt mere offentligt, endman oplever på mange andre skoler.Munkevængets Skole adskiller sigogså på anden vis fra byens øvrige skoler.Ved planlægningen af skolen togman hensyn til, at den skulle bygges i etområde, der ikke var udbygget. Størstedelenaf bebyggelsen i området omkringMunkevængets Skole var i begyndelsenaf 1970erne endnu kun på tegnebrættet.Planen var, at området skulledomineres af lejeboliger i etagebyggeri.Skolen blev bygget som aflastningfor Aalykkeskolen. Det var dog aldrigtanken, at Munkevængets Skole skulleovertage elever fra Aalykkeskoleneller fra andre skoler, idet skolen skullebygges i takt med nærområdets udvikling.Munkevængets Skole blev bygget afentreprenørfirmaet SIB montageskoler,hjemmehørende i Esbjerg. Der var taleom et billigt byggeri af præfabrikeredeelementer, hvor man dog fra skolensside lagde stor vægt på at udstyre lokalernemed kvalitetsinventar. Da skolenskulle vokse i takt med nærområdet,var byggeriet fra starten planlagt som etetapebyggeri. Der var planlagt 4 etaper,hvor man hvert andet år skulleudvide med 2 blokke. Hver blok indeholdtklasselokaler til to årgange, faglokalereller administration. Dermed voksedeskolen og de første elevårgange opsammen. Skolens første årgang oplevedederfor at være de ældste elever gennemhele deres skoletid. De oplevededesuden, at de år for år kunne flytte indi helt ubrugte lokaler på en skole, derblev større og større.Rejsegilde for 3. etape af skolebyggeriet. På billedet ses bl.a. viceskoledirektør Martin Duus,viceskoleinspektør Niels Jørgen Østergård og skoleinspektør H. M. Jepsen. Foto: <strong>Kolding</strong>Folkeblad.Den endelige beslutning om byggerietvar blevet vedtaget i efteråret 1973,og allerede i foråret 1974 blev der indskrevetelever til den nye skole på ettidspunkt, hvor man end ikke havdetaget det første spadestik til skolen. Detskete først hen på sommeren. Derforstod de første elever på MunkevængetsSkole uden lokaler, da de skulle begyndeefter sommerferien, og de måtte undervisesi to barakker ved Seest Gl.Skole. I Seest havde man afsluttet byggerietaf Bakkeskolen, derfor kunne barakkernefrigøres til brug for elevernepå Munkevængets Skole.Skolens første inspektør blev HansMartin Jepsen. Da han ikke kunne frigøresfra sin stilling som viceskoleinspektørpå Brændkjærskolen, blev pensioneretviceskoleinspektør P. G. Andersenansat som vikar den første måned,indtil Jepsen kunne tiltræde 1.september.Den 6. januar 1975 kunne man tagede to første blokke i brug. 2 børnehaveklasserstartede her deres skolegang,mens 3 førsteklasser flyttede fra barakkernei Seest til de helt nye lokaler påMunkevængets Skole.Skolen var fra start planlagt som entresporet skole, som fuldt udbyggetskulle kunne rumme både børnehaveklasser,grundskole og overbygning. Detblev der dog sået tvivl om i sidste halvdelaf 1970erne. En af grundene var, atprognosen om, at skolens nærområdeskulle bebygges med etagebyggeri, ikke156
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102:
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104:
Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal