1587. Det er samme Henrik Rantzau, der fik udfærdiget prospektetover <strong>Kolding</strong> fra 1587, der er en del af Braun og Hogenbergs Theatrumurbium, et bogværk om alverdens byer. Her er skolen mærket med et N.I 1728 blev dronning Dorotheas skolehus revet ned, og i 1732 bleven ny skolebygning indviet. I den nye skolebygning blev der opsat enmindetavle for indvielsen af den daværende rektor Albert Thura oghans far Lauritz Thura, biskop i Ribe. På mindetavlen hyldes dronningDorothea for grundlæggelsen af skolen. Denne ophøjelse af dronningDorothea var sandsynligvis et forsøg på at få kongemagten til at støtteskolen økonomisk, så den kunne videreføres. Ved nedrivningen af detgamle skolehus skrev rektor Albert Thura i 1725 flere breve til hoffetfor at minde kongen om hans forgængeres velvilje over for skolen i<strong>Kolding</strong>. Da det i tiden mellem 1790 og 1816 blev diskuteret, om Fredericiaeller <strong>Kolding</strong> Lærde Skole skulle nedlægges, forsvarede rektorMathias Beck sig med <strong>Kolding</strong>skolens nære forbindelse til hoffet. Detblev Fredericiaskolen, der måtte lukke, trods det forhold, at der varflere indbyggere i Fredericia end i <strong>Kolding</strong> på det tidspunkt.Selvom kirkeordinansen i 1537 var et led i kongens kamp mod denkatolske kirke, arvede latinskolen meget fra den katolske skolegang.Latinskolerne kaldtes, som før refomationen, trivialskoler. I trivialskolenlærte eleverne først og fremmest latin, delt op i de tre videnskabergrammatik, retorik og dialektik. Når der skulle læres latin, var detfor at forstå religionen og den protestantiske kristendoms budskab. Dervar tale om udenadslære, der blev talt latin fra første dag i skolen. Enstor del af eleverne har formentlig aldrig forstået, hvad der blev sagt.Skolens yngste elever blev kaldt peblinge, der også betyder vordendepræster. De ældre elever blev kaldt degne, fordi de var kirketjenere.Hvor mange elever, der har gået på latinskolen til forskellig tid, videsikke med sikkerhed. I rektor Albert Thuras tid 1723-25 var der 32 eleverpå latinskolen i <strong>Kolding</strong>. Befolkningstallet i <strong>Kolding</strong> var gået tilbagesiden 1600, så formentlig har der været flere elever før Thuras tid.Beretninger fra andre byers latinskoler viser store elevtal i 1500-tallet,således 900 i Roskilde og 700 i Ribe.Fra de tidligere klosterskoler, der var ledet af tiggermunke, arvedelatinskolens elever retten til at tigge sig til almisser. Da latinskolen mistededen økonomiske forbindelse til den katolske kirke med reformationen,var tiggeriet næsten eneste indtægtsmulighed for skolen og eleverne.Tiggeri blev forbudt i begyndelsen af 1700-tallet, men skoleeleverhavde en særlig tilladelse til det helt frem til slutningen af århundredet.Eleverne tjente også penge på deres degnekald. Degnenestod for kirkesangen, ringningen og andre praktiske sider af gudstjenesten.En gang om ugen skulle degnene undervise sognets unge. Desåkaldte løbedegne skulle varetage undervisning i landsognene.Skolen var som nævnt i høj grad afhængig af velgørenhed fra myndighedspersonerog i særdeleshed hoffet. Christian 3.s søn Frederik 2.var som sine forældre gavmild over for <strong>Kolding</strong>s latinskole. I 1572 bevilgedehan korntienden af Randbøl sogn til deling mellem skolens tohørere (lærere). I 1580 skænkede Frederik 2. en årlig bevilling på 250rigsdaler til 12 personer fra skolen: skolemesteren, de to hørere og 9trængende disciple, som skulle udvælges af lensmanden, præsten ogskolemesteren. Pengene skulle ikke udbetales, men anvendes til fællesbespisning.Også andre i byen viste interesse for skolen. Da dronning DorotheaDronning Dorothea, maleri på Museet på<strong>Kolding</strong>hus. Foto: Friis Fotografi.Detalje af Rantzaus prospekt visende Latinskolen,mærket med N.9
i 1566 lod en ny skolebygning rejse, var det efter anbefaling fra byensborgmester Søren Kjær. Lensmand på <strong>Kolding</strong>hus 1585-1614 CasparMarkdaner stiftede i 1605 sammen med magistraten et legat til de lavesteklassers hører. Markdaner oprettede også et legat på 100 daler.Renterne herfra skulle bruges til køb af klæder til fattige skolebørn omvinteren. Den økonomiske støtte var meget nødvendig, ikke mindstunder 1600-tallets krige, der gik hårdt ud over <strong>Kolding</strong>. Under Kejserkrigen1627-29 lå byen i ruiner, og kirke og skole var næsten helt nedbrudt.Med Christian 4.s støtte blev skolen genopført i 1633, menunder den Torstenssonske fejde 1644-45 blev skolen igen lagt i ruiner.Den blev atter genopbygget i 1647. Der kan ikke have været meget afdronning Dorotheas oprindelige skolehus tilbage, da det i 1725 blevrevet helt ned for at give plads til nye bygninger.Også efter 1660 var latinskolerne mest af alt gejstlige forskoler. IDanske Lov fra 1683 står, at kun »lærde og skikkelige« personer måtteansættes som lærere, og de skulle undervise eleverne i »gudsfrygt oganden lærdom«, så de i fremtiden kunne tjene »Gud i kirken, skolerog akademier« eller »i verdslige bestillinger til menigmands behov«.Ved de større skoler var det en forudsætning, at rektor og lærere havdestuderet ved universitetet.I 1739 gennemførtes en reorganisering af latinskolerne også kaldetde lærde skoler i Danmark. I de mindre købstæder blev latinskolernenedlagt, mens de, der blev tilbage – blandt andre skolen i <strong>Kolding</strong> –blev styrket økonomisk.DEN DANSKE SKOLE OG RYTTERSKOLERTitelbladet til skoleholder Niels Mikkelsensregnebog, her i en udgave fra 1681 tilhørendeMuseet på <strong>Kolding</strong>hus.I Christian 3.s kirkeordinans blev købstæderne også pålagt at opretteskriveskoler for børn, der ikke duede til latin. Skriveskolerne blev ogsåkaldt danske skoler. Læsning af Luthers Katekismus var hovedfaget,mens regning og skrivning kom i anden række. Om den danske skolei <strong>Kolding</strong> er oprettet samtidig med latinskolen vides ikke. Det førstevidnesbyrd om en skriveskole er fra 1595, da den første kendte skoleholderi <strong>Kolding</strong>, Niels Mikkelsen, blev leder af den.Den danske skoles forhold var langt mere beskedne end latinskolens.Undervisningen fandt sted i skolemesterens eget hjem, og hansaflønning var betydelig mindre end latinskolerektorens. I Danske Lovfra 1683 stod, at degnene skulle give børnene undervisning under sognepræstenstilsyn, og i Fattigforordningen fra 1708 omtaltes skoler forfattigbørn, men de danske skoler, der fandtes, var ofte private skoler.Magistraten gav skoleholderen borgerskab og privilegium til at driveskole, men han skulle selv finde egnede skolelokaler og sørge for at fåsin løn enten ved forældrebetaling eller fra byens fattigkasse.Det eneste, vi kender til de danske i <strong>Kolding</strong> frem til 1750, er navnenepå nogle af skoleholderne. Mest ved vi om den første, Niels Mikkelsen,der havde været i »mesterlære« hos skoleholder Peder PedersenTrellund i Ribe, inden han kom til <strong>Kolding</strong> i 1595. I 1615 udgavhan en regnebog til brug i den danske skole. Regneeksemplerne drejedesig om handel med korn, kvæg, heste, lærred, hør, brød, æg, fisk,peber og salt og afspejler på den måde dagliglivet omkring år 1615. Forsidenaf regnebogen viser en lærer og to elever, men det viser ikkenoget om undervisningen i <strong>Kolding</strong>, da det er identisk med illustrationerfra andre samtidige regnebøger. Niels Mikkelsen var skoleleder10
- Page 5 and 6: Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9: SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 12 and 13: frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14: stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18: kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20: kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22: Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24: Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26: EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28: Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30: Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32: Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38: gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40: Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44: Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46: ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102:
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104:
Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106:
skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108:
Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110:
Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112:
Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114:
Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116:
stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118:
yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120:
Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122:
Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124:
Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126:
ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128:
Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130:
Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132:
epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134:
Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal