12.07.2015 Views

28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

i 1566 lod en ny skolebygning rejse, var det efter anbefaling fra byensborgmester Søren Kjær. Lensmand på <strong>Kolding</strong>hus 1585-1614 CasparMarkdaner stiftede i 1605 sammen med magistraten et legat til de lavesteklassers hører. Markdaner oprettede også et legat på 100 daler.Renterne herfra skulle bruges til køb af klæder til fattige skolebørn omvinteren. Den økonomiske støtte var meget nødvendig, ikke mindstunder 1600-tallets krige, der gik hårdt ud over <strong>Kolding</strong>. Under Kejserkrigen1627-29 lå byen i ruiner, og kirke og skole var næsten helt nedbrudt.Med Christian 4.s støtte blev skolen genopført i 1633, menunder den Torstenssonske fejde 1644-45 blev skolen igen lagt i ruiner.Den blev atter genopbygget i 1647. Der kan ikke have været meget afdronning Dorotheas oprindelige skolehus tilbage, da det i 1725 blevrevet helt ned for at give plads til nye bygninger.Også efter 1660 var latinskolerne mest af alt gejstlige forskoler. IDanske Lov fra 1683 står, at kun »lærde og skikkelige« personer måtteansættes som lærere, og de skulle undervise eleverne i »gudsfrygt oganden lærdom«, så de i fremtiden kunne tjene »Gud i kirken, skolerog akademier« eller »i verdslige bestillinger til menigmands behov«.Ved de større skoler var det en forudsætning, at rektor og lærere havdestuderet ved universitetet.I 1739 gennemførtes en reorganisering af latinskolerne også kaldetde lærde skoler i Danmark. I de mindre købstæder blev latinskolernenedlagt, mens de, der blev tilbage – blandt andre skolen i <strong>Kolding</strong> –blev styrket økonomisk.DEN DANSKE SKOLE OG RYTTERSKOLERTitelbladet til skoleholder Niels Mikkelsensregnebog, her i en udgave fra 1681 tilhørendeMuseet på <strong>Kolding</strong>hus.I Christian 3.s kirkeordinans blev købstæderne også pålagt at opretteskriveskoler for børn, der ikke duede til latin. Skriveskolerne blev ogsåkaldt danske skoler. Læsning af Luthers Katekismus var hovedfaget,mens regning og skrivning kom i anden række. Om den danske skolei <strong>Kolding</strong> er oprettet samtidig med latinskolen vides ikke. Det førstevidnesbyrd om en skriveskole er fra 1595, da den første kendte skoleholderi <strong>Kolding</strong>, Niels Mikkelsen, blev leder af den.Den danske skoles forhold var langt mere beskedne end latinskolens.Undervisningen fandt sted i skolemesterens eget hjem, og hansaflønning var betydelig mindre end latinskolerektorens. I Danske Lovfra 1683 stod, at degnene skulle give børnene undervisning under sognepræstenstilsyn, og i Fattigforordningen fra 1708 omtaltes skoler forfattigbørn, men de danske skoler, der fandtes, var ofte private skoler.Magistraten gav skoleholderen borgerskab og privilegium til at driveskole, men han skulle selv finde egnede skolelokaler og sørge for at fåsin løn enten ved forældrebetaling eller fra byens fattigkasse.Det eneste, vi kender til de danske i <strong>Kolding</strong> frem til 1750, er navnenepå nogle af skoleholderne. Mest ved vi om den første, Niels Mikkelsen,der havde været i »mesterlære« hos skoleholder Peder PedersenTrellund i Ribe, inden han kom til <strong>Kolding</strong> i 1595. I 1615 udgavhan en regnebog til brug i den danske skole. Regneeksemplerne drejedesig om handel med korn, kvæg, heste, lærred, hør, brød, æg, fisk,peber og salt og afspejler på den måde dagliglivet omkring år 1615. Forsidenaf regnebogen viser en lærer og to elever, men det viser ikkenoget om undervisningen i <strong>Kolding</strong>, da det er identisk med illustrationerfra andre samtidige regnebøger. Niels Mikkelsen var skoleleder10

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!