28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Friskolen på et fotografi ca. 1870 efter udvidelseni 1859. Det er den store bygning nedersti venstre hjørne foran Vejle Amts HøjereRealskole og Kolding Kirke. Til højre forkirken ses det nybyggede arresthus neden forStaldgården.Mange børn havde arbejde i byens virksomheder. Det gjaldt isærdrenge, men også piger i Friskolen. En af de større børnearbejdspladservar S.W. Bruuns Tobaksfabrik i Helligkorsgade. Alle piger havde husgerningsarbejde– nogle hjalp til hjemme, mange arbejdede i fremmedehjem f. eks. for kosten.På de kommunale skoler havde pigerne også som omtalt en andenfagfordeling end drengene, og pigerne kunne kun nå til 3. pigeklasse,mens drengene kunne avancere til 4. drengeklasse. Pigerne havde hellerikke så mange intellektuelle fag, for det overordnede formål medpigernes skolegang var at de skulle forberedes til deres fremtid som husmoderog støtte for manden eller som tyende – derfor de mange håndarbejdstimer.FRISKOLE OG BETALINGSSKOLEMed den nye plan ændrede skolerne navne til Kolding borgerlige Betalingsskoleog Kolding borgerlige Friskole. Tilsammen havde skolernenu 404 elever, 167 i Betalingsskolens syv klasser og 237 i Friskolensotte klasser. Alle lærere blev nu ansat ved byens skolevæsen med forpligtelsetil at undervise i begge skoler.Fra 1875 havde Friskolen også en Forberedelsesklasse, som en nyansateksamineret lærerinde, frøken A. M. Bredstrup stod for. Mens Betalingsskolenselevtal fra 1875 til 1880 kun steg fra 167 elever til 188 elever,steg Friskolens fra 237 til 394. Skoleinspektøren fik derfor i 1876gennemført en deling af Forberedelsesklassen, men det var endda ikketilstrækkeligt, så i 1877 måtte der ske endnu en deling, så der blev 4forberedelsesklasser. Skoleinspektør/overlærer Skouboe havde alleredei 1876 forestillet sig, at forberedelsesklasserne skulle være for både betalingsskole-og friskoleelever, men trods støtte fra venstremandenJ. L. Hansen blev det ikke foreløbig til noget.Byrådsmedlem og medlem af Skoleudvalg ogSkolekommission, sagfører J. L. Hansen(1848-1930). Han levede hele sit liv i Vestergadei Kolding. Han blev sagfører som25-årig og sad i 30 år i Byrådet for Venstrefra 1876-1906. J. L. Hansen var især engagereti udviklingen af et godt skolevæsen iKolding. Byens borgere anerkendte hans indsatsfor byen. Da han ophørte med at værebyrådsmedlem, fik han et ridderkors og halvdelenaf byens borgere skrev under på en hyldestadressetil ham. Han var folketingsmandi Esbjergkredsen et år i 1887 og blev i 1905udnævnt til kongevalgt Landstingsmand, menallerede i 1907 trak han sig tilbage efter anklagermod hans sagførervirksomhed fremsataf den radikale presse. Efter dette tidspunktlevede han i ubemærkethed.J. L. HANSENS VISIONEn af Koldings mest markante politikere sagfører J. L. Hansen, der selvhavde gået på Borgerskolen, mens Chresten Berg var lærer på skolen,og i 1876 blev valgt ind i Byrådet for Venstre, arbejdede i hele sinbyrådsperiode med stor ildhu for en forbedring af skolevæsenet. Hanvar kun 28 år, søn af skomagermester Søren Hansen i Vestergade, oghavde som 26-årig nedsat sig som sagfører i byen, og han blev straksmedlem af Skoleudvalg og Skolekommission.47