til, at Skolekommissionen i efteråret1987 besluttede at lukke Dalby Skole.Mens Harte Skole undgik nedlæggelse,traf man i stedet beslutning omat nedlægge en af byskolerne, nemligRiis Toft Skole, som måtte lukke i1988.Så vidt gik det trods alt ikke i Dalby.Her klarede man skærene takket væreen overvældende lokal opbakning omkringskolen. Nedlæggelsen af DalbySkole ville betyde, at skolens eleverskulle flyttes til Brændkjærskolen. DaBrændkjærskolen lå mere end 1 1 /2 kmvæk, kunne beboerne i Dalby krævelukningen til folkeafstemning. I februar1988 gik næsten 800 Dalbyborgere tilvalgurnerne. Med 770 stemmer imodnedlæggelsen og kun 20 stemmer forvar skolen reddet.Afstemningen reddede i princippetkun skolen i 6 år, dvs. frem til 1994,hvor politikerne igen skulle vurdere,om skolen skulle nedlægges. 1990ernebød imidlertid på opgangstider for DalbySkole. Dette skyldtes bl.a., at alderssammensætningeni skoledistriktet ændredesig, idet flere unge familier flyttedetil området.I 1998 indviede man en ny tilbygningtil skolen, hvilket satte et endeligtpunktum for nedlægningstruslen. Børnehaveklassen,1. klasse og SFOen rykkedeind i de nye lokaler. Dermed lykkedesdet også at etablere faste lokalerfor SFOen, der i sine første år havdelevet en omflakkede tilværelse.I 2003 kunne man endnu en gangholde indvielsesfest. På den anden sideaf Dalbyvej kunne eleverne fra 4.-7.Afstemning om Dalby Skoles skæbne, 1988. Foto: <strong>Kolding</strong> Folkeblad.klasse rykke ind i Dalbyhus, en nyopførtbygning med både idrætshal, forsamlingshusog skolelokaler. Ved atsammenlægge flere funktioner i ét husunderstregede man samtidig skolenscentrale rolle i lokalsamfundet. Byggerietsskoleafdeling indeholder 6 klasseværelser,4 grupperum, fælles opholdsområdeog personalelokaler. Skoleafdelingener opført som en meget fleksibelløsning, både hvad angår inventarog lokaler. Klasselokalerne hører sammento og to adskilt af en foldevæg.Desuden kan klasseværelserne slås sammenmed en del af gangareal og grupperumog danne et fælles undervisningsområde.Kilder:<strong>Kolding</strong> Kommunale Skolevæsens beretninger.Dansk præste- og sognehistorie: X Haderslevstift, <strong>Kolding</strong> provsti, Århus1985.Jens A. Petersen: Fra de otte sogne,<strong>Kolding</strong> 1933.Laura Meyer Hansen: Dalby 1600-1900, <strong>Kolding</strong> Stadsarkiv 1999.Samtale med skolesekretær Lis LykkeSkov, 29. april 2004.Jydske Vestkysten (<strong>Kolding</strong> Folkeblad):17. nov. 1972, 16. dec. 1972, 10. feb.1998, 16. aug 1987, 11. jan. 1998, 4.aug. 1998, 10. aug. 2002, 24. okt.2002, 9. aug. 2003, 2. sep 2003.Dalby Skole, ca. 2002,147
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyrehaveskolen. Foto: Arne Skyggebjerg, 2004.I januar 1966 blev Dyrehaveskolenindviet. Skolen var opført for at afhjælpeden betydelige lokalemangel, som<strong>Kolding</strong>s skoler led under i begyndelsenaf 1960erne. I den sydlige bydelvar lokalemanglen blevet afhjulpet vedbyggeriet af Brændkjærskolen i 1955og dennes senere udvidelse i 1961-62.I den nordlige bydel var der imidlertidfortsat et meget stort behov for flerelokaler. Derfor var det ved skoleåretsstart 1961-62 nødvendigt at flytte 9klasser fra Aalykkeskolen og Sct. NicolaiSkole til 7 klasselokaler, der midlertidigtvar indrettet i nogle gamle militærbarakkerpå Dyrehavevej. Barakkernevar absolut en nødløsning, idetde var nedslidte og egentligt uegnedetil formålet.Forinden havde man i Skolekommissionenog i Skoleudvalget udarbejdetplaner til en ny 3-sporet skole vedDyrehavevej. I foråret 1962 blev dergivet byggetilladelse til projektet, menbyggeriet blev allerede bremset i slutningenaf 1962, idet der blev proklameretbyggestop for offentlige byggeoganlægsprojekter. For at få gang i projektetigen ansøgte man Boligministerietom dispensation for byggestoppet.Ganske usædvanligt blev dispensationenallerede givet i foråret 1963, hvilketbetød, at byggeriet kunne gå i gangsidst på efteråret samme år.Byggetilladelsen blev dog givet underganske særlige betingelser, idet byggeprojektetskulle gennemføres som etundervisningsministerielt forsøgsprojekt.Dels skulle byggeriet ændres fra ettraditionelt til et utraditionelt byggeri,og dels skulle selve planlægnings- ogbyggefasen udføres i et stramt samarbejdemed ministeriets produktivitetsudvalg.Udvalget havde fostret etdatabehandlingssystem beregnet til byggeplanlægning,og det skulle afprøves.Byggeriet blev gennemført i rekordtempoog blev væsentligt billigere, endman på forhånd havde regnet sig fremtil. Bl.a. havde man benyttet sig af præfabrikeredeelementer, noget som pådet tidspunkt endnu ikke var almindeligt.Allerede i 1964 kunne man tage deførste lokaler i brug, mens hele skolenstod færdig i januar 1966.Skolen blev udformet som et stort Emed en næsten 100 meter lang stamme,ud fra hvilken der var bygget trefløje. På den måde fremkom to skolegårde,en for de mindste og en for destore. En fløj rummede festsal, gymnastiksaleog svømmebad. Der var 26normalklasseværelser, otte grupperumog en lang række særlokaler. To lokalerspecielt beregnet til formning var placereti stueetagen, hvorved Dyrehaveskolenblev den første skole i <strong>Kolding</strong>,som kunne tilbyde det – på de øvrige<strong>Kolding</strong>-skoler havde man blot tagetegnede, men tilfældige lokaler i brug tilsådanne formål. Desuden var der indrettettandklinik, noget som efterhåndenvandt indpas på alle skoler, og ikælderen et sikringsrum, som kunnebenyttes ved møder med op til 400 deltagere.I de brede gange i særlokalefløjenvar der opstillet borde med spisepladsertil 260 børn.Dyrehaveskolen, der er tegnet af koldingarkitektenH. Noes-Pedersen, vaktepå flere måder stor opsigt. Mens skolensindretning var forholdsvis traditionel,var den dog rigt udstyret medlokaler. Især skolens ydre var genstandfor stor opmærksomhed. Dens kolossaleglas- og betonpartier kunne ikkeundgå at vække opsigt i nabolaget, dervar et ganske almindeligt villakvarter.Skolebyggeriet løste ikke alle <strong>Kolding</strong>sskoleproblemer, men afhjalp etakut behov i den nordlige del af byen.Allerede ved indvielsen d. 26. januar1966 var man da også klar over, at skolenhurtigt ville blive for lille. Selvom<strong>Kolding</strong> Folkeblad på indvielsesdagenkonkluderede, at det ikke ville væremuligt at udvide, idet skolens areal varudnyttet til sidste kvadratmeter, så vardet alligevel det, der skete i 1972. Manudvidede i højden og fik plads til en nyadministrationsdel, nyt lærerværelse, 7nye klasseværelser og to speciallokaler.Desuden etablerede man et opholdsrumtil lærerstuderende fra <strong>Kolding</strong> Seminarium,idet Dyrehaveskolen fungeredesom øvelsesskole for seminarietfrem til dettes nedlæggelse i 1992.Til trods for udvidelsen var der i flereår meget trangt på Dyrehaveskolen.Skolen blev <strong>Kolding</strong>s største, og elevtalletnåede næsten 1000. Det betød, atman i perioder underviste i 5 spor, og atman måtte inddrage kælderlokaler tilundervisning, ligesom man var nødt tilat flytte dele af undervisningen til enpavillon, der var opført i tilknytning tilskolen.Kvarteret omkring Dyrehaveskolenændrede sig væsentligt op gennem 70-erne. I 1960erne og 70erne byggedes enmeget stor mængde parcelhuse i området.Dertil kom etagebyggeriet Skov-148
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal