28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

undervisningsmetoder og måde at behandle børnene på, våge over skoletugtenog fordele tilsynet på legepladsen mellem skolens lærere. Selvskulle han undervise 16-18 timer om ugen.DEN FØRSTE EKSAMINEREDE LÆRERINDELærerinde Antonette Fr. Thellemann og MathildeA. Bredstrup, 1880.I 1850erne var man begyndt at diskutere, at det kunne være fornuftigtogså at inddrage kvinder i undervisningen i folkeskolen ud over dehåndarbejdslærerinder, der på det tidspunkt var ansat i nogle købstæderog også i Kolding. På privatskoler var der flere steder ansat kvindersom undervisere, og ved et landsdækkende lærermøde i 1858 nåedeman frem til, at ansættelse af lærerinder ville have en gavnlig indflydelsepå skolens arbejde, forøge antallet af lærere på skolerne på en billigmåde for kommunerne og skaffe nogle kvinder en livsstilling.Den første skolelærerindeeksamen blev afholdt i 1860, men i de førsteår krævede det en særlig ministeriel tilladelse at kunne ansættekvinder. Først med lov af 29. marts 1867 blev det tilladt at ansætteeksaminerede kvindelige lærere i den offentlige folkeskole, når Byrådog Skolekommission i forening anmodede om det, og det kunne godkendesaf Skoledirektionen. Der var en livlig diskussion i Koldingsblade om det rigtige i at ansætte lærerinder, men 1. februar 1873fik Kolding sin første eksaminerede lærerinde, frøken Petra AndreaMyhre. De efterfølgende fem ansættelser i Koldings skolevæsen varalle eksaminerede lærerinder, det var i 1874 Clara Aarestrup, i 1875Mathilde A. Bredstrup, i 1877 Antonette Frederikke Thellemann, i1879 Mathilde Magdalene Casper og Sindel Augusta Carstensen.Den væsentligste årsag til ansættelse af lærerinder var nok, at de varbillig arbejdskraft. Det var den generelle opfattelse, at de kunne aflønnesringere, fordi de ikke var familieforsørgere. Når de blev gift, kunnede afskediges med det samme, da det så foventedes, at de ikke kunnepasse deres arbejde på tilfredsstillende måde. Som følelsesmenneskeransås kvinder ikke for at være egnet til at undervise i religion, historieog regning. Biskop Bindesbøll udtalte i 1870 i Folketinget, at ansættelsenaf kvindelige lærere var meget afgørende for børns opdragelseog for børnenes følelses- og fantasiliv, mens lærerne følte sig mere bundetaf lærebogen og tillærte metoder. De fleste lærerinder kom desudenfra samfundslag, der stod højere i almen dannelse end det, de flestelærere kom fra. Han mente, at lærerinderne burde have lavere timetalend mænd, da den nervøse måde, de arbejdede på, kombineret medderes svagere legemskonstitution gjorde, at de hurtigere blev slidt.FORDELINGEN AF DRENGE OG PIGER I SKOLENFordelingen af drenge og piger i Friskolen var nogenlunde ligelig. F.eks.var der i 1867 i 3. klassen 43 drenge og 49 piger, men i Betalingsskolenvar der langt flere drenge end piger, fordi det var mere almindeligt atsætte pigerne i privatskoler. I 1867 var det på landsplan således, at 51%af de skolepligtige børn gik i de kommunale friskoler, 18% i de kommunalebetalingsskoler, 5% på latin- og realskoler og 26% på privatskolereller fik hjemmeundervisning. Det var almindeligt, at pigerneførst gik et par år på privatskole, inden de begyndte i den offentligeskole, og somme tider blev de udskrevet tidligere end deres fyldte 14. år.En lovændring i 1855 gjorde det muligt.46