28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Friskolebygningen i Sviegade fungerede som skole til 1879, hvor enny blev bygget ved siden af Borgerskolen. Den »gamle« friskolebygningblev i stedet indrettet som fattiggård og senere rutebilstation.TREÅRSKRIGEN OG ÅRENE DEREFTERSognepræst og formand for SkolekommissionenIsak Marius Bentsen Gad (1849-1874).Treårskrigen bragte igen forstyrrelse i det koldingensiske skolevæsen.Den 23. marts 1848 dannedes en oprørsregering i Slesvig-Holsten, derønskede forbund med det tyske forbund og adskillelse fra den danskestat. Den 2. maj 1848 drog de første Slesvig-holstenske tropper anførtaf general Wrangel ind i Kolding. De efterfølgende tre år havde Koldingpå skift besøg af danske og slesvig-holstenske tropper. Hårdest varkampene i og ved Kolding den 23. april 1849, og indkvarteringen afsoldater var også en tung byrde. Fra maj 1848 til august 1849 kunne derikke afholdes skolegang, og i den øvrige del af krigen gik kun få børn iskole, bl.a. fordi mange familier forlod byen.I oktober 1849 kunne lærer Geill fortælle, at eleven Erik Chr. Larsenvar løbet bort, da fjenden kom. Han var fulgt med den danskearmé, var siden blevet ansat som hornblæser og derfor ikke siden havdeværet i skole. Også andre drenge havde forsømt skolen, siden fjendensindrykning.Lærerne på Borgerskolen, der underviste i historie, nøjedes ikke medat bruge Saxos Danmarks Krønike og Snorres Norges Krønike, somskolen havde fået foræret af kongen i 1835. I 1841 købte BorgerskolenAllens Danmarkshistorie, der var udkommet i 1840 som prisbelønnetbesvarelse på en prisopgave udsat af Selskabet for Efterslægten for atskrive en Danmarks historie med særligt hensyn til folkets og statensindre udvikling, i 1845 Grundtvigs Tidens Strøm og i 1851 en bog omden slesvigske krig 1848-50!Efter Treårskrigen var Kolding by meget ødelagt, og det gjaldt til envis grad også skolebygningerne. Byen fik dog hjælp i form af krigsskadeserstatninger,og fra 1850erne bedredes Koldings økonomiske forholdbetydeligt. Der var mange årsager til det. Havnen var anlagt i1843, den 1. januar 1851 blev toldgrænsen mellem kongeriget og hertugdømmerneophævet, og konsumptionen, en omsætningsafgift afalle varer, der gik ud og ind af byportene, forsvandt. Kolding var klartil at udnytte sin gunstige trafikale placering, der blev yderligere forbedretved jernbanens etablering i 1866. Handelen nød godt af højkonjunktureri Europa, og efter 1864 kom en betydelig befolkningstilvækstaffødt af landbrugets mekanisering og indvandring fra Slesvig.De flere indbyggere gav pres på skolevæsenet. Fra 1840 til 1870 voksedebyens befolkning fra 2611 til 5400.I januar 1852 døde lærer Peder Jürgensen 83 år gammel. Han havdeværet ansat i det koldingensiske skolevæsen i 59 år. Han var startetsom eneste lærer ved den nyoprettede borgerskole i 1792, efter at skoledirektioneni Ribe havde pålagt Kolding Købstad at oprette en danskborgerskole ved siden af Den Colliinske Læseskole, og han havde oplevetbåde krigene 1807-14 og 1848-50. Den 10. januar 1852 lod Jürgensensefterladte børn følgende trykke i Kolding Avis:Den hædrede jubelolding, Peder Jürgensen, klokker og lærer ved Borgerskoleni Kolding, bortkaldtes fredagen den 9de januar efter et apoplektiskanfald i sit 83de år til et evigt liv. Han havde fuldbragt et langt og byrdefuldtdagsværk, idet han gennem 52 år selv og i 7 år ved hjælpelærer, havde fore-30