28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

frem til 1624, og det fremgår af et digt i bogen, at han prøvede at overtaleeleverne til at lære noget, så de kunne undgå at tigge og sulte.Først med skoleholder Johannes Harboe (1725-1753) bliver oplysningerneom den danske skole i Kolding flere, fordi der var mange klagerover ham, og fordi han selv klagede over de ulovlige pugeskoler. I1740 anmodede en kreds af borgere magistraten om at anerkende rytterMathias Busch som skoleholder, men her skred sognepræsten MathiasLorentsen Bakke ind og forsvarede Harboes eneret på skolevirksomheden.I 1749 sørgede biskop Brorson i Ribe imidlertid for, at enPeder Olufsen, der havde været Brorsons tjener, blev anerkendt somskoleholder ved siden af Harboe.I mellemtiden var der kommet nye forordninger om skolevæsenet.Frederik 4. havde i 1721 oprettet 240 rytterskoler i landets rytterdistrikter.I Koldinghus Rytterdistrikt blev der bygget 25 rytterskoler, bl.a.i Almind, Eltang, Nr. Bjert, Harte og Seest, hvoraf flere af skolerne stårendnu. Frederik 4.s efterfølger Christian 6., der var meget optaget afpietismen, fulgte initiativet op dels med en konfirmationsforordning i1736, der bestemte, at ingen kunne blive konfirmeret uden at kunneLuthers Katekismus, og dels med en skoleforordning i 1739, der gjordeundervisning i Katekismus og læsning lovpligtig for alle børn. Pietismenvar en religiøs vækkelse, der opstod i Tyskland, og som drejede sigom personlig fromhed og frelse. Frelsen kunne opnås gennem bedrekendskab til kristendommens budskaber. Skoleforordningen fik dogikke den tilsigtede betydning, for landets dårlige økonomi betød, atskolevæsenet ikke fra centralt hold fik tilført de ressourcer, der var nødvendige.Den fik derfor en meget forskellig udformning i forskelligedele af landet.Luthers Katekismus i en udgave fra 1805.Museet på Koldinghus.KOLDINGS SKOLEINSTRUKTION FRA 1750Konfirmations- og skoleforordningerne er tydeligvis baggrunden forden skoleinstruktion, der i 1750 udarbejdedes af magistraten i Koldingsandsynligvis i forbindelse med anerkendelsen af Peder Olufsen sombyens anden skoleholder. Instruktionen illustrerer tydeligt forholdenei den danske skole i 1700-tallet. Den indeholdt følgende syv artikler.Artikel 1: Skolen var for alle børn, der havde nået deres 6. år og somskulle oplæres til deres konfirmation. Børnene skulle blive i skolen, tilde kunne deres katekismus. Forældrene måtte ikke tage dem ud af skolenog sætte dem til håndværk eller andet, før sognepræsten eller kateketenpå hans vegne havde eksamineret dem, så de kunne »bestå« konfirmationen.Artikel 2: Børnene skulle gå i skole fra Påskedag til Mikkelsdag kl. 7-11 om formiddagen og 14-18 om eftermiddagen. Fra Mikkelsdag tilPåskedag var det 9-11 om formiddagen og 13-16 om eftermiddagen.Hver morgen og aften startede og sluttede med en bøn og sang samtoplæsning af et kapitel af det ny testamente.Artikel 3: Skoleholderen skulle gennemgå Luthers lille Katekismusmed børnene, så de forstod, hvad der var meningen, men den skulleogså læres udenad.Artikel 4 handlede om disciplin. Her skelnedes mellem de børn, derforbrød sig »af skrøbelighed, vanvittighed og mangel på bedre forstand«,og dem, der gjorde det »af modvillig ondskab, hårdnakkethedog imod bedre vidende, især med lyven, banden, sværgen, skældsord11