28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Det var sandsynligvis dette hus, der senereblev bageri, som Friskolens elever i 1840blev flyttet til. Borgerskolebørnene, der varde færreste, blev i lokalerne i kirken.lagde købstæderne at foretage en deling af skoleundervisningen i borgerskoler,hvor der skulle betales skolepenge, og friskoler, der var gratis,men hvor børnene kun fik den mest nødvendige undervisning.Den 8. april 1840 havde Skolekommissionen i Kolding udformet enny plan for skolens organisation, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen(borgmester og borgerrepræsentation i forening) den 14. aprilog af Danske Kancelli via Skoledirektionen i Ribe den 8. august 1840.Skolen blev delt i to: en borgerskole med fire klasser og en friskole –også kaldet almueskole eller fattigskole – med to klasser. Borgerskolenblev i lokalerne i kirken, mens Friskolen lejede sig ind i Lansenerernessygehus ved Låsbydam på hjørnet af Låsbygade og Hospitalsgade. I1840 havde Kolding Købstad og Vejle Amt i forening bygget sygehusnordøst for Sct. Jørgens Hospital, hvor lansenererne så i stedet kunneblive plejet.Borgerskolen skulle nu efter planen have 4 klasser:1. En forberedelsesklasse for drenge og piger fra deres 6. år. Her skullebørnene modtage »den fornødne undervisning« til senere at kunneindtræde i de øvre realklasser. Undervisningen skulle være 3 timerhver eftermiddag, undtagen søndag. Man antog, at 60-70 børn skulleundervises her.2. En ældre klasse for piger i 10-14 års alderen, der skulle undervises 3timer om formiddagen i dansk, religion, skrivning, regning, historieog geografi. Her forventedes 40-50 elever.26