28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

stået sit embede. Han havde fået al den løn, som mennesker kunne give ham:hæder, tak og kærlighed og en sorgfri alderdom. – Gud skænke ham nu en trotjeners navn og glæde. Medborgerne glemte aldrig hans nidkærhed, endnumindre kunne de efterlevende 8 børn og 28 børnebørn glemme den altopofrende,kærlige og fromme fader. Gud glæde hans sjæl i Himmerrige, hvorvi håber, at han atter samles med sin hustru og de 4 sønner, der alle har væretog vedbliver at være ham uforglemmelige.Jürgensens 2. lærerembede blev ledigt, og det samme gjorde ogsådegne- og klokkerembederne, som han også havde haft. Herefter blevFilstrup 2. lærer og degn. Hans Chr. Geill blev 3. lærer på Borgerskolenog hans efterfølger på Friskolen, Anders Langkiær fik som supplementtil lønnen klokkerembedet. 4. lærer på Borgerskolen var fortsatHans Georg Henrik Schiern. Der var mange, der ønskede de kirkeligeembeder adskilt fra lærerembederne, men Kolding by mente ikke, atbyen havde råd til det.LÆRERNE ORGANISERER SIGI forbindelse med oprettelsen af stænderforsamlingerne i 1830erne blevskolens forhold og behovet for skolereformer efter mange års stilstandigen ivrigt diskuteret. De seminarieuddannede lærere organiserede sig,og det første almindelige lærermøde fandt sted i Randers i 1846. Herfraanmodede 180 lærere stænderforsamlingerne om en mere sagkyndigoverbestyrelse for landets skolevæsen, større lærefrihed, bedrelæremidler, faste lønsatser til lærerne og ligestilling med teologiskekandidater ved besættelse af lærerembeder.Med Enevældens afskaffelse i 1848 blev overopsynet med det offentligeskolevæsen henlagt til Ministeriet for Skole- og Undervisningsvæsenet,også kaldet Kultusministeriet, og det medførte en stærkerestatslig styring af skolevæsenet. Efter Grundlovens indførelse blevuddannelse og skolevæsenet et af de livligst diskuterede emner på valgmøderog i politiske foreninger, i dagblade og i tidsskrifter som en nødvendigforudsætning for, at de demokratiske idealer kunne føres ud ilivet.Lokalt bevilgede Kultusministeriet i 1852 oprettelse af et 5. lærerembedei Kolding. Hermed kunne nu også Borgerskolens Forberedelsesklasseog Pigeklasse få heldagsundervisning. Helt i stil med tidensånd var det demokratiets bannerfører om nogen, den senere så berømtevenstrepolitiker Chresten Berg, der politisk kom til at betyde såmeget for Kolding, der blev ansat i stillingen. Han var uddanet påRanum Seminarium i 1850 med udmærkelse, havde været ansat somlærer og kirkesanger i Vilsted og som huslærer i Starup, inden han komtil Borgerskolen i Kolding.Da 4. læreren Hans Georg Henrik Schiern forlod Kolding i 1853,blev han erstattet af seminarist Peter Hansen.Lærer H. Chr. Geill født i 1812 og seminaristfra 1834 blev ansat i ved Koldings skolevæseni 1840 som lærer ved Friskolen, daden fik sin selvstændige afdeling. Han havdeforinden i 6 1 /2 år været hjælpelærer ved VonsildSogneskole. Foto fra 1862.LATINSKOLEN BLIVER TIL REALSKOLE 1856Latinskolen havde ligget ved kirken siden dronning Dorotheas tid, ogdet var lykkedes at bevare den i 1739, hvor mange andre latinskolerblev nedlagt. Hvor mange elever, der gik på skolen i 1600- og 1700-tallet vides ikke, men Aksel Nellemann og Knud Moseholm har i deresbog om Kolding Studenter indtil 1856 en fortegnelse over, hvor man-31