28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

»Vi har i mange år være besværet med skolebørnene, da de sædvanligkommer, længe før skolen begynder og derfor må opholde sig pågaden, hvor så vi beboere er udsatte for deres luner og fornøjelser, derbestår i ringen på dørklokker, ituslå vinduesruder, kaste med snavs påvinduer, døre, gange, tage nedløbsrørene af og rumle med dem gennemgaden«.Skoleinspektør Tradsborg svarede, at det ville koste ekstra penge tilskolevæsenet, hvis lærerne skulle møde en halv time før skolens begyndelsefor at åbne skolegården, og alligevel vil nogle børn møde førdem. Han mente også, at Skolegades beboere kunne optræde med størretakt over for børnene. Når især de kvindelige beboere indlod sig iskærmydsler med drengene og kastede vand på dem, løb efter dem medfejekoste og lignende, ville de kun opnå at få konstateret, at de ikkefuldtud var situationen voksen. Blandt 1500 børn var der selvfølgeligbøller, men problemer med dem var der også i byens andre kvarterer.Tilsyneladende kom der ikke mere ud af henvendelsen.DISKUSSIONER OM DET KIRKELIGE TILSYN MED SKOLENPræsten var stadig en meget betydningsfuld person i det danske skolevæsen.Koldings sognepræst pastor W. Kiørboe, der var formand forSkolekommissionen, havde pligt til at besøge skolerne, overvære undervisningenog deltage i eksamen. Efterhånden som lærerne blev flereog deres pædagogiske synspunkter mere markante, føltes det fagligtforkert, at gejstligheden havde så stor indflydelse på skolen. I 1909 visteen landsdækkende undersøgelse blandt folkeskolens lærere, at mereend 2500 ikke længere ønskede præsten som formand for Skolekom-Drenge fra Forskolen, 1910.Forskolens lærere i skolegården, 1910. Imidten med hatten i hånden overlærer J. C.Bro. Børnene ser til i baggrunden.73