28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Trommeslager Hald i strædet syd for KoldingHøjere Almenskole, ca. 1900.I mellemskolen skulle der undervises i religion, dansk (med lettelæsestykker af svensk), engelsk, tysk, historie, geografi, naturhistorie,naturlære, regning og matematik, skrivning, tegning, legemsøvelser,kvindeligt håndarbejde og sang. De elever, der ønskede det, skulle imellemskolens øverste klasse kunne få undervisning i latin eller fransk.Mellemskolen afsluttedes med en årsprøve, kaldet mellemskoleeksamen.Efter mellemskoleeksamen kunne man tage realeksamen efter etår eller studentereksamen efter tre år.I Kolding var der enighed om at lade Kolding Højere Almenskoletage mellemskoleundervisningen i stedet for at oprette mellemskoleafdelingerpå folkeskolerne, som det skete i Esbjerg allerede i 1910.Trods et større antal fripladser på Almenskolen var det en mere markantforandring at flytte skole frem for at have kunnet fortsætte i enmellemskoleafdeling i folkeskolen. Uden tvivl har den kendsgerning,at Almenskolen i Kolding også var kommunal, spillet en rolle. Først i1946, efter at det var blevet påbudt i henhold til Folkeskoleloven i1937, kunne der tages mellemskoleeksamen fra Koldings folkeskoler.Både seminarie- og universitetsuddannede lærere fik ret til at undervisei de nye mellemskoleafdelinger, hvilket var årsag til en del konfliktermellem deres organisationer.De privat drevne Kolding Døtreskole og Kolding Realskole blevbegge anerkendt af Kirke- og Undervisningsministeriet til at afholdemellemskoleeksamen, præliminær- og realeksamen.DEN NYE KOMMUNESKOLE I KATRINEGADE,NU AALYKKESKOLENSelv efter opførelsen af den store røde skolebygning i Skolegade i 1898var det klart, at med det stadigt stigende børnetal ville der snart blivebehov for endnu en skole. Fra 1890-1901 steg befolkningstallet i byenmed næsten 3000 mennesker. Derfor købte kommunen en ca. 1 tdr.land stor grund af gården Jørgenskovlykkes jorder ved Hans Ludvigsvejaf tømrermester H. L. Hansen. Grunden lå i Slotssognet på hjørnet afKatrinegade og Aalykkegade lige oven for gartneriet Aalykke, og i1903 begyndte opførelsen af den nye kommuneskole efter tegninger afarkitekt J. C. Fussing.Indvielsen fandt sted den 27. august 1904, og den 31. august begyndteundervisningen. Bygningen indeholdt 17 klasseværelser og somnoget nyt et særligt lokale til fysik og naturhistorie, en sløjdsal og ensangsal. Der var også lærerværelse og lægeværelse. I det særlige gymnastikhusvar der et omklædningsrum og en badeanstalt.Begejstringen for den nye skolebygning var stor. Stiftamtmand Bardenflethsagde ved indvielsen, at han var overbevist om, at det var landetssmukkeste skole, og gymnastikinspektør K. A. Knudsen kom oftefra ministeriet i København for at fremvise gymnastiklokalet.NY SKOLESTRUKTUR: FORSKOLE, PIGESKOLE,DRENGESKOLEMed indvielsen af den nye kommuneskole blev de kommunale skolebygningerfordelt sådan, at alle drengeklasserne (3.-7. drengeklasse)undervistes i den nye skole, der nu blev kaldt Drengeskolen, menspigeklasserne fik plads i den tidligere friskole i Skolegade, nu kaldet66