missionen overvejde derfor at overføreelever fra Sdr. Bjert Centralskoles distrikttil Sdr. Stenderup Centralskole,men blev mødt med en massiv modstand.Alligevel besluttede man i 1975at omlægge skoledistrikterne, således atbørnene fra det nordlige Agtrup blevunderlagt Sdr. Stenderup Centralskolesdistrikt. De berørte forældrene varvrede og ankede beslutningen til VejleAmt, men uden held. Distriksændringenvar en realitet, og dermed var skolenreddet. Efterhånden faldt der roover forældrene, måske takket væreten massiv oprustning af skolebuskørslenog et tæt skole-hjem samarbejde.Ved overgangen til 1980erne begyndteman at lægge planer om en relativtomfattende renovering og udvidelseaf skolen. Da planerne skulle realiseres,var økonomien blevet for trængt,og man så sig nødsaget til at reducereprojektet. Derfor måtte man i 1983 nøjesmed en mindre udvidelse af skolen,idet man nyopførte to klasseværelserog renoverede nogle af de eksisterendelokaler.På loftet af den oprindelige skole fra1926 var der oprindeligt indrettet lærerboligfor forskolelærerinden. I midtenaf 1970erne overtog de lokale spejderede to værelser, der udgjorde dengamle lærerindebolig, mens ungdomsklubbenindrettede sig på loftet. I begyndelsenaf 1980erne forlod spejdernelokalerne, og de stod tomme en tid.Som et forsøg oprettede man i 1985 enskolefritidsordning i spejdernes gamlelokaler, hvilket igen var ret tidligt i forholdtil kommunens øvrige skoler. I1987 blev ordningen gjort permanent.Stenderupskov Skoles elever og lærere, ca. 1910I sidste del af 1980erne begyndteelevtallet atter at falde, og endnu engang spøgte truslen om lukning. I 1985havde skolen knap 160 elever, et tal,der i 1990 var faldet til ca. 100 elever.Og det skulle gå værre endnu, idet derfulgte et par år med meget små årgange.Ved udgangen af skolerået 1994 valgteman derfor at overflytte de kommende6. og 7. klasser til Sdr. Bjert Centralskole.Året efter var der dog igen elevernok til at videreføre en 6. klasse.I dag går der ca. 120 elever på skolen.7. klasserne overføres fortsat tilSdr. Bjert, hvor de har mulighed for atfortsætte til og med 9. klasse. Man forsøgerat lette udskolingen via et samarbejdemed parallelklasserne i Sdr. Bjert.I modsætning til tidligere er der i dagtraditon for, at hovedparten af elevernevælger at overgå til Sdr. Bjert Centralskole.Indtil for ca. 30 år siden foretrakmange at flytte til Realskolen indei <strong>Kolding</strong>.Kilder:<strong>Kolding</strong> Kommunale Skolevæsens beretninger.Skolen – Centralskolen, 1638 – 1938 –1988. 50 års jubilæumsskrift.Da de 10 blev til 1 – sognerådsarbejdetset med sognerådsmedlemmernesøjne, <strong>Kolding</strong> 1989.Jens A. Petersen: Fra de otte sogne, <strong>Kolding</strong>1933.Samtale med lærer Vibeke Pettersonog tidl. lærer Betty Larsen, maj 2004.Jydske Vestkysten (<strong>Kolding</strong> Folkeblad):20. marts 1941, 19. okt. 1957, 12.okt. 1963Bjert-Stenderup Avis: Marts 2002, okt.2003.Skolens nye indgangsparti og tilbygninger, 2002.163
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte Vonsild Sognekommunebyggeriet af Skolen på Alfavej –den skole, som senere kom til at heddeSdr. Vang Skole. Skolen, der var enlandsbyordnet skole, havde ved indvielseni 1911 to klasseværelser, en førstelærerboligog en bolig til forskolelærerinden.Dengang var Søndervang et nytkvarter. Det var attraktivt at bygge her,idet kvarteret lå i Vonsild Sognekommune,hvor skatten var betydeligt lavereend i <strong>Kolding</strong>. Området havde sådet problem, at de skolesøgende børnikke kunne optages i <strong>Kolding</strong>s folkeskoler,idet de hørte under Vonsild Sognekommune.Indtil 1911 var børnenefra Søndervang derfor tvunget til atsøge enten til Vonsild Sogneskole ellertil en af de private skoler i <strong>Kolding</strong>. Iårene efter århundredeskiftet var sogneskolenimidlertid allerede fyldt tilbristepunktet, og udbygningen af Søndervanggjorde ikke situationen bedre.En ny skole var derfor nødvendig, hvilketogså kunne forkorte den lange skolevejfor børnene fra Søndervang.Kvarteret omkring skolen blev vedmed at vokse i de følgende mange år.De første ca. 40 år af skolens levetid erderfor historien om gentagne udvidelser.Allerede et par år efter indvielsenaf den nye skole måtte man udvide medendnu 2 klasseværelser. I 1920erne og1930erne fortsatte man med at udvideskolen i små etaper, og da man i 1925opførte et forsamlingshus overfor skolen,tog skolen lokalerne i brug til gymnastikundervisning.Forsamlingshusetskælder blev fra 1937 brugt til børnebespisning.Den første leder af Skolen på Alfavejblev Marinus Jensen, der i 1911blev ansat som førstelærer. Ida Lindboe-Larsenansattes som forskolelærerinde,men afløstes allerede året efter affrk. M. Ravn. Da skolens elevtal var ifortsat vækst, blev det i 1914 nødvendigtat ansætte en andenlærer. Detteblev H. A. Hansen.I 1921 rejste Marinus Jensen fra skolen,og da H. A. Hansen blev forbigåetsom ny leder, søgte han også væk og fikstilling på Drengeskolen i <strong>Kolding</strong>. H.A. Hansen vendte dog tilbage til Sdr.Vang Skole i 1936, hvor han blev ansatsom leder. Fra 1953 var han ledendeskoleinspektør i <strong>Kolding</strong>. Som sådanLeg i skolegården på Sdr. Vang Skole, ca. 1940. Foto: A. Bøjlesen.fungerede han indtil 1960, hvor hanblev udnævnt til fuldtidsskoledirektør.Dermed forlod han Sdr. Vang Skole.I 1930 blev Søndervang indlemmeti <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>, og Skolen på Alfavejskiftede navn til Sdr. Vang Skole.Ved indlemmelsen havde Sdr. VangSkole 6 klasselokaler og ca. 200 elever.Skolen kørte da fortsat efter landsbyordning,men overgik i 1932 til købstadsordning.I praksis betød det, atantallet af klassetrin blev forøget fra 6til 7. Også timetallet blev øget.Riis Toft Skoles indvielse i 1936 betød,at man etablerede et nyt skoledistriktfor den sydlige bydel. Sdr. VangSkole og Riis Toft Skole delte dette skoledistrikt,hvilket betød, at Sdr. VangSkole for en periode blev omlagt til forskolemed 3 årgange.Kort efter indlemmelsen i <strong>Kolding</strong><strong>Kommune</strong> blev det klart, at en størreudvidelse af Sdr. Vang Skole var nødvendig.Udvidelsesplanen lå færdig i1937, men bl.a. besættelsen satte i langtid en stopper for arbejdet. Sdr. VangSkole undgik som den eneste af dekommunale skoler at blive beslaglagt aftyskerne. En medvirkende årsag kanhave været, at skolen var den eneste ikommunen, der stadig blev opvarmetmed kakkelovne. Først i 1949 blev deretableret centralvarme baseret på fastbrændsel.1949 tog man for alvor fat på udvidelsenaf skolen. Lokalemanglen havdei mange år været stor – så stor, at manfrem til 1950 måtte placere enkelteklasser på Købmandsskolen på Haderslevvej.Derfor var man nødt til løbendeat tage skolens nye lokaler i brug,efterhånden som de stod klar. Endelig i1952 var udvidelsen gennemført. Selvomder blot var tale om en udvidelse,var den så omfattende, at det efterfølgendevar svært at finde den gamleskole i alt det nye. Resultatet var i realitetenen helt ny skole med 22 klasselokalerog tidens mest moderne facilitetersom eksempelvis en lang rækkefaglokaler, gymnastiksal, Danmarks førsteskolesvømmesal, finsk badstue, skolekøkkenog børnebespisningslokale.De efterfølgende årtier bød kun påmindre lokalemæssige forandringer. I1963-64 nedlagde man børnebespisningen,og lokalet blev herefter bl.a.indrettet til bibliotek. I 1977-78 indrettedeman 4 klasseværelser i et tidligereinderum for eleverne. Dette vartænkt som indledningen til en størrerenovering af skolen. Denne renoveringskete i løbet af 1982-83.Sdr. Vang Skole havde særligt man-164
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102:
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104:
Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106:
skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108:
Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110:
Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112:
Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal