28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

etc.« De første skulle skoleholderen rette »af et faderligt hjerte medsådanne ord og formaninger, som kan tjene til nytte og forbedring«,men de sidste skulle han straffe efter først at have fortalt dem »på enalvorlig og kærlig måde«, at det var rimeligt at straffe dem »med herrenshånd og nåde«.Artikel 5: Skoleholderen skulle hver søn- og helligdag have børnenemed til prædiken, og i artikel 6 stod, at han skulle have hvert barnmed i kirken til overhøring, når biskoppen og provsten visiterede, dvs.kom på kontrolbesøg.Artikel 7: Skoleholderens løn var 2 skilling om ugen for hvert barn,der lærte at læse, 3 skilling om ugen for dem, der også lærte at skrive og4 skilling om ugen, hvis de tilmed lærte at regne. Det var dog kun frade velhavendes børn, at disse indtægter kom. For undervisning af defattige skulle skolemesteren have 7 rigsdaler og 4 skilling årligt af fattigkassen.Det er meget vanskeligt at sige noget sikkert om skolemesterensårsløn på den baggrund, men stor har den ikke været.Det lokale skoletilsyn bestod af sognepræst og magistrat. Over dettevar et overordnet lokalt tilsyn bestående af provsten og amtmanden,og øverst i det lokale hierarki var biskop og stiftamtmand. Koldingsskoleinstruktion blev underskrevet af sognepræst Mathias Bakke, biskoppeni Ribe Hans Adolph Brorson og stiftsamtmand Scheel, den27. juli 1750.Koldings skoleinstruktion fra 1750 havde mange ligheder med deretningslinier, der var udstedt for rytterskolerne. Også for rytterskolernevar det overordnede mål at oplyse ungdommen i den saliggørendeGuds kundskab. Det var Luthers Katekismus, der skulle læses, menogså forklares og forstås.DE COLLIINSKE SKOLEREfter 1750 vendte de økonomiske konjunkturer. Den industrielle revolutioni England satte gang i verdenshandelen, og Danmarks økonomiskesituation var begunstiget af landets neutralitet under stormagtsogkolonikrigene 1755-63. Med den øgede velstand og handel voksedeborgerskabets indflydelse på samfundet, og det velhavende borgerskabønskede bedre undervisning af deres børn.Det var nu holdningen, at skolen ikke blot skulle lære børnene omkristendommen, men også have en nytteeffekt i forhold til industrienog handelen. I 1786 og 1787 blev Efterslægtsselskabets skole og Borgerdydskoleni København oprettet på privat initiativ. Det var realskolermed undervisning i hovedsprogene, historie, geografi og naturhistorie.De gamle latinskoler var helt ude af trit med samfundsudviklingen.Oplysningstidens idealer hang ikke sammen med udenadslæreaf Luthers Katekismus.I 1700-tallet blev der også nogle steder i Danmark gjort forsøg medoprettelse af spindeskoler, hvor der var undervisning om formiddagen,og om eftermiddagen blev børnene sat til at spinde.Det var formentlig oplysningstidens nye ideer om undervisningensindhold, der fik privatmanden Christian Colliin til at donere sin formuetil det koldingensiske skolevæsen. Christian Colliin var født iKolding i 1711. Sandsynligvis var han søn af rendelægger Hans Jensen.I 1736 var han blevet forvalter på herregården Fussingø ved Randers,en stilling han må have haft det meste af sit liv. I 1772 bad Chri-12