Første skoledag for skolens nye elever i 1983. Foto: <strong>Kolding</strong> Folkeblad.syntes at ville holde stik. Det viste signemlig, at der var et langt større behovfor parcelhuse og anden tæt lav bebyggelse,og dette kunne ikke undgå at fåbetydning for antallet af skolesøgendebørn. Da skolen endnu ikke var fuldtudbygget, overvejede man at standsebyggeriet efter 3. etape og derved begrænseskolen til en grundskole. Overbygningseleverneovervejede man atsende til Aalykkeskolen. Hertil kom, atoliekrisen og branden på Riis Toft Skolehavde været medvirkende til, at denplanlagte byggerytme med udvidelserhvert andet år var blevet brudt. En reduktionaf skolens størrelse virkedederfor som en oplagt mulighed. I 1978manglede stadig 4 blokke i, at skolenvar færdigbygget.Det viste sig senere, at antallet afskolesøgende børn ganske rigtigt faldtdrastisk, endda så drastisk, at skoleni en periode i 1980erne var tæt på atvære reduceret til en to-sporet skole.Alligevel lykkedes det sidst i 1970erneat gennemføre hele det planlagte byggeri.I 1978 opstod nemlig ideen om atlade Munkensdam Gymnasium flytteind i 2 af Munkevængets Skoles bygninger.Det var planen, at MunkensdamGymnasium skulle modtage sitførste hold 1. g-klasser ved skoleåretsstart i 1979. Men den endelige aftaleom et nyt gymnasium var knap noktruffet, og byggeriet var langt fra gået igang. Gymnasiet stod derfor i akut lokalenød.Derfor kunne der indgås enaftale med Vejle Amt om, at MunkensdamGymnasium lånte lokaler på MunkevængetsSkole i 2 år, og dermed gikdet pludselig stærkt med byggeriet påMunkevængets Skole. Man fremskyndedebyggeriet af de to sidste blokke, ogi løbet af foråret og sommeren 1979blev skolen bygget færdig.Ved overgangen til 1980erne oplevedeman i <strong>Kolding</strong> og i resten af landeten tilstrømning af vietnamesiskebådflygninge. De vietnamesiske børnskulle have undervisning, og det klaredeman i første omgang ved at oprettemodtagelsesklasser på Sct. NicolaiSkole. Men i en tid med trængt økonomiog faldende børnetal arbejdedeman på Munkevængets Skole aktivtfor at bibeholde de ressourcer og lærerkræfter,man havde på skolen. Dettevar en af bevæggrundene for, at man i1981 tilbød at oprette 2 modtagelsesklasserfor de vietnamesiske børn. Eftertiden i modtagelsesklasserne blev børnenesluset ud i skolens øvrige klasser.Også selvom de boligmæssigt ikkehørte til i Munkevængets skoledistrikt.Ordningen med modtagelsesklasserfortsatte også efter, at strømmen af bådflygtningevar ophørt, og den eksistererstadig. Munkevængets Skole har derforsiden begyndelsen af 1980erne modtagetflygtningebørn fra en stor del af verdensbrændpunkter. Dette betyder, atskolen i dag har en ganske stor procentdelto-sprogede elever.Siden 1980erne har man også arbejdetaktivt på flere andre fronter for atbibeholde ressourcerne. Man har bl.a.tilstræbt at samle en række andre pædagogiskespecialopgaver for hele kommunenpå Munkevængets Skole. Deter eksempelvis sket ved, at man ud overflygtningebørnene har taget imod børnmed tale- og høreproblemer, adfærdsvanskeligebørn, børn med læseproblemerm.v.Kilder:Festskrift for Munkevængets Skole,1974-99.Samtale med tidl. viceskoleinspektørNiels Jørgen Østergaard, juni 2004.<strong>Kolding</strong> Kommunale Skolevæsens beretninger.Jyske Vestkysten (<strong>Kolding</strong> Folkeblad):14. aug. 1974, 6. jan. 1975.Samtale med H. M. Jepsen, dec. 2000.157
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt specialskolefor børn med generelle indlæringsvanskeligheder.Skolen er indviet i 1967 ogvar dengang blot den anden skole i landet,som var indrettet med særligt henblikpå dette formål.I 1909 havde man oprettet den førstehjælpeskolefuntion i <strong>Kolding</strong> og fra1949 havde Blæsbjergskolen fungeretsom hjælpeskole for ”svagtbegavedebørn fra hele byen”, som der blev notereti skolevæsenets årsberetning fra1950. På Blæsbjergskolen fandt udvælgelsenaf eleverne sted ved hjælp af intelligensprøveri normalklasserne efterdet første skoleår. Ud fra disse vurderedelærerne, om et barn burde overflyttestil Blæsbjergskolen. Forældrenevalgte oftest at følge lærernes anbefalinger.Undervisningsfagene på hjælpeskolenvar de basale, nemlig religion,dansk og regning. Fremmedsprog, historie,geografi m.m. var kun i beskedentomfang medtaget i læseplanerne.Pladsforholdene og undervisningsfaciliteternevar ikke gode på Blæsbjergskolen.F.eks. måtte eleverne ty tilde andre skoler, når de skulle undervisesi gymnastik, sløjd og skolekøkken,ligesom skolens lokaler også blev brugttil at aflaste Sct. Nicolai Skole. Detblev også anset for uheldigt, at elevernefra hjælpeskolen delte skolegårdmed eleverne fra Sct. Nicolai Skole.Der opstod derfor i 1960erne et ønskeom at finde plads til eleverne med indlæringsvanskelighederet andet sted.Dette ønske faldt godt i tråd med detstørre fokus på specialundervisning, dervar i dette årti.I slutningen af 1950erne og i begyndelsenaf 1960erne øjnede man chancenfor at overtage Købmandsskolenslokaler på Haderslevvej. Købmandsskolenvar blevet for lille og skulle derforbygge nyt. Planen var, at efterhåndensom Købmandsskolen flyttede ud,så flyttede Blæsbjergskolen ind. Samtidighavde det den fordel, at Sct. NicolaiSkole kunne overtage Blæsbjergskolenslokaler. Men planerne faldt tiljorden, idet udflytningen fra den gamleKøbmandsskole blev forsinket. Sideløbendevar skolenævnet og ikke mindstskoleinspektør Helge Ryttov begyndtat røre på sig. De arbejdede hårdt for, atman ikke blot skulle nøjes med gamlebygninger, men derimod bygge en heltny skole, som fra grunden var tænktsom hjælpeskole.Flere forhold fik indflydelse på, atet skolebyggeri allerede i løbet af 1963blev officiel politik. På foranledning afUndervisningsministeriet havde manParkskolen set fra luften i 1968. I baggrunden ses Troldhedebanen, som blev nedlagt sammeår.fået tilsagn fra Haderslev, Ribe og Vejleamter om at samarbejde på hjælpeskoleområdet.Hvad, der er nok så afgørende,var imidlertid, at byggeriet af enhjælpeskole blev et socialdemokratiskhjertebarn. Parkskolen ville være endemokratisk ligevægt mod borgerskabetsskoler og de delte klasser, hvor desvage elever “endte i E-klasserne i skolensdunkle mørke kældre”, som lærer,socialdemokratisk byrådspolitiker ogsenere viceskoledirektør Bruno Pedersenhar udtrykt det.Byggeriet af Parkskolen fulgte umiddelbartefter byggeriet af Dyrehaveskolen.Arkitekten var den samme, nemligH. Noes-Pedersen, og de to skolerblev da også bygget efter samme princip.Resultatet var en stor og moderne,men også forholdsvis dyr skole til ca.6,5 mio. kr.Klasselokalerne blev indrettet efterprincippet om små klassekvotienter,hvilket betød, at der højst var 5-6 eleverpr. hold. De kvotienter holdt dogikke i 1970’erne, da elever fra andrekommuner, bl.a. Egtved og Christiansfeld,blev indskrevet på skolen. Da nåedeman i mange klasser op på mellem12 og 15 elever. I dag er klassekvotientenfaldet til mellem 7 og 10 elever.Skolen blev rigt udstyret med bådenormalklasserum og faglokaler, bl.a. 23normalklasser, to træsløjdlokaler, et metalsløjdlokale,formningslokaler, skolekøkken,håndarbejdslokaler m.m. MedParkskolens åbning kunne man ogsåintroducere et nyt fag, som havde væretfraværende i Blæsbjergskolens undervisningsplan,nemlig faget fysik. Pædagogisknytænkning prægede lokalerne.F.eks. fik de yngste klasser, d.v.s. på2. og 3. klassetrin, sandkasser i klasserne,og skolegården blev udformet somet danmarkskort ved hjælp af mørkeSF-sten.Oprindeligt begyndte eleverne iHjælpeskolen efter 1. klasse, altså efterat de havde prøvet kræfter med detalmindelige skolesystem i et år. Detfandt skoleinspektør Helge Ryttov uheldigt,idet eleverne dermed ofte oplevedeet år med nederlag, før de kunnestarte i Hjælpeskolen. Han ønskedederfor, at eleverne kunne starte alleredefra første skoleår, men en sådanordning kunne kun praktiseres ad frivilligvej, d.v.s. ved, at forældrene ac-158
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102:
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104:
Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106:
skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal