28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltningen havdekontorer fra 1963 til 1971. Foto fra 1972.det voksede kraftigt, og det var ikke med skoledirektør Nikolaj Nielsensgode vilje, at hans kontor efterhånden skulle beskæftige sig medalt muligt andet end lige netop folkeskolerne. Fra 1968 administreredeforvaltningen også Fritidsloven, et stort område, hvor der skulle brugestid og penge på at behandle ansøgninger om støtte, findes lokaler tilkursister og administrere udlån af materialer.I slutningen af 1960erne fordelte forvaltningens administrativearbejde sig efterhånden over mange forskellige arbejdsfelter. Den sekretariatsbetjenteSkoleudvalget, Skolekommissionen, Ungdomsskolenævnet,Voksenundervisningsnævnet, Fritidsnævnet og Fritidskommissionenforuden Fælleslærerrådet og den nye musikskole.Oveni de løbende opgaver forberedte Skoleforvaltningen kommunesammenlægningen.Byggeriet af den dyre Lyshøjskole i Eltang-VilstrupKommune var årsagen til, at Eltang-Vilstrup valgte at blive sammenlagtmed Kolding et år før de øvrige sognekommuner i 1969. I 1970havde Kolding Kommune 17 folkeskoler, nemlig de 7 Kolding-skolerog de 10 »nye« i Alminde- Viuf, Bramdrup, Dalby, Eltang Centralskole(fra 1. april 1969), Harte, Seest, Sdr. Bjert Centralskole, Sdr. StenderupCentralskole, Vonsild Sogneskole og Lyshøjskolen.UNGDOMSSKOLERI 1942 havde Folketinget vedtaget en lov om aftenskoler og ungdomsskoler.Baggrunden var et ønske om at give unge ufaglærte og de mangeunge arbejdsløse en bedre uddannelse. Alle købstæder og større byerfik pligt til at oprette ungdomsskoler.I Kolding etablerede man i 1946 Den praktiske Ungdomsskole, ogsåkendt under navnet »Skolen for unge mellem 14 og 18 år«. Undervisningstilbuddenevar en blanding af praktiske og teoretiske fag. Pigernekunne få undervisning i madlavning, boliglære, håndarbejde og gymnastik,mens drengene fik undervisning i dansk, regning, arbejdskundskabog gymnastik. I takt med at ungdomsskolevirksomheden voksede,kom flere fag til som motorlære, formning, handels- og kontorfag m.m.Hvor undervisningen i starten mest fungerede som et supplement tillærdomsfagene i folkeskolen, kom der efterhånden fag ind, som sletikke, eller kun i beskedent omfang blev tilbudt i folkeskolen.I undervisningen blev der lagt vægt på den praktiske tilegnelse afstoffet – de unge skulle rustes til voksen- og arbejdslivet. Ved en lovændringi 1954 blev de erhvervsfaglige fag styrket, og lærlinge kunne fåbetalt frihed til at deltage i kurserne.Med skoleloven i 1958, hvor 8. og 9. klasses skolegang indførtes ifolkeskolen tog man ungdomsskoleloven op til revision. Den nye lov,der trådte i kraft i 1960, tog højde for, at det fortsat var vigtigt for deunge, der gik ud af skolen i 7. klasse, at få tilbud om yderligere undervisning.Der kom med den nye lov mange flere undervisningstilbud,og igennem 1960erne var tilgangen af ungdomsskoleelever på det nærmesteeksplosiv. I 1953-54, hvor undervisningen startede på Koldingpraktiske Ungdomsskole, havde i alt 92 drenge og piger tilmeldt sig,men i 1966-67 var der i alt 812 elever tilmeldt Kolding Ungdomsskole,som ungdomsskolen kom til at hedde fra 1960.Ungdomsskolen ændrede også karakter. Den var nu ikke aleneerhvervsorienteret og henvendt til unge arbejdsløse. De unge fik i højeregrad frihed til at dyrke fritidsinteresser, og det kunne udmærket102