28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Borgmester og formand for SkoleudvalgetCaspar Peder Charles Schjørring.I 1877 indkaldte en række mænd i Kolding, hvis sønner gik på skolentil et forældremøde på Svenssons Hotel, hvor man enedes om et andragendetil byrådet. 47 forældre indgav derefter en adresse til Byrådetmed ønske om flere lærere på Realskolen, en udvidelse af lokalerne,bedre løn til lærerne og mulighed for, at studentereksamen kunne tages fraskolen.Byrådet i Kolding besluttede efterfølgende at henvende sig til VejleAmtsråd. Svaret var, at en forbedring af undervisningen kunne ske vedat nedlægge forberedelsesklassen og forhøje skolepengene. Det svar varByrådet i Kolding ikke tilfredse med. I stedet ville man ophæve ordningenmed amtet om fælles drift af Realskolen og i stedet oprette en»under kommunalbestyrelsen i Kolding henhørende anstalt for højereUndervisning«. Det er sandsynligvis byrådsmedlem, prokurator M. F.C. Zahn, der var ophavsmanden til denne idé.Vejle Amt havde ikke noget imod at slippe for at drive realskole iKolding. Den 19. april 1879 blev der ved et møde på Kolding Rådhustruffet en overenskomst mellem amtet og byen. Amtsskolerådet overgavbestyrelsen af skolen og alle rettigheder til byen mod at byen oprettedeen Latin- og Realskole. Amtet påtog sig til gengæld at yde et årligtbidrag til skolen på 2000 kr. Skolen skulle styres af et forstanderskabpå 5 medlemmer, der blev valgt for 6 år ad gangen. De 4 skulle vælgesaf Kolding Byråd, det 5. medlem af Vejle Amts Skoleråd.Konsul H. H. Grau foreslog, at rektor/bestyrerstillingen på den nyeskole skulle forenes med stillingen som skoleinspektør ved de kommunaleskoler, og det var skoleinspektør Skouboe også indstillet på. Mendet mente Skolekommissionen, der på dette tidspunkt bestod af sognepræstenved Kolding Kirke, Henrik Christian Leunbach og byrådsmedlemmerneJ. L. Hansen og J. J. Grau imidlertid ikke. Skolekommissionenhavde de aktionerende borgeres støtte. De skrev nemlig tilbyrådet den 8. juni:»Undertegnede familiefædre… have med enstemmig glæde og tilfredshederfaret den heldige ordning, der var truffet mellem amtet ogbyen, idet det var vedtaget at Kolding Kommune skulle overtage skolenog forandre den til en realskole med en latinsk afdeling, og vi imødesemed længsel den dag, da vore sønner her i hjemmet kunne opnåden uddannelse, som hidtil kun har været mulig for den enkelte, hvisformueomstændigheder tillod ham at søge undervisning på et fremmedsted…... Vi er absolut af den mening, at en fælles inspektør eller forstanderer uheldig, at en real- og latinskole for 100 à 150 elever fordrer en dygtigmands fulde tid og kræfter, at han for at følge elevernes evne, flidog fremskridt selv må tage væsentlig del i undervisningen.«Konsul Graus forslag om en fælles bestyrer var rent økonomisk betinget.Der er ingen antydning af, at det kunne være en fordel for sammenhængeni undervisningen. En antydning af en sådan mulighed sesimidlertid i kultusminister Johan Chr. Fischers svar til Byrådet, hvorhan skriver, at tanken om en fællesbestyrer var tiltalende, for så vidtder derved kunne opnås en indre enhed mellem skolerne – men forslagetkunne i øvrigt ikke støttes af ministeriet, da det ikke var det, dervar meningen.Kolding Latin- og Realskole begyndte sin virksomhed den 17. august1880 med cand. mag. Karl Vilhelm Theisen som bestyrer. KoldingKommune var berettiget stolt over at have oprettet den første kom-50