28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

parken, som blev bygget i 1970-73. Demange nye kvarterer var den væsentligsteårsag til det store pres på skolen i1970erne. Som tiden gik, skiftede parcelhuskvartererneimidlertid karakterfra nybyggerkvarterer til søvbryllupskvarterer,og skolens elevtal begyndteat dale.Da man nåede 1990erne var detikke længere manglen på lokaler, dervar skolens væsentligste udfordring,men derimod tilstrømningen af mangebørn af anden etnisk herkomst. Dettehar medført, at man i dag har etableretmodtagelsesklasser som primært erhenvendt til somaliske børn, tolkeordninger,ansættelse af faste integrationsmedarbejderem.v. Desuden har manindført en førskole-ordning for to-sprogedeelever i 4-6 års alderen.I dag går der ca. 270 elever på denskole, der i sin tid rummede næsten1000 elever. Det betyder dog ikke, atlokalerne står tomme. Skolen var dengangså hårdt presset, at man først havdeplads til at indføre børnehaveklasserved skoleårets start i 1976. Dertil kommerde mange pladskrævende tiltag,der siden er etableret på skolen someksempelvis SFO, førskole og »vendeplads«.Vendepladsen er en forsøgsordning,der har kørt siden 2002. Vendepladsenåbner hver morgen klokken7.30 og er et tilbud til de børn, som harbrug for at få en snak med en vokseneller brænde lidt overskydende energiMens Dyrehaveskolen blev bygget, blev et par gamle militærbarakker på Dyrehavevej midlertidigtbrugt som skole. 1964.af, inden skoledagen begynder. Ogsåbørn, som ellers skulle vente uden forskolen, indtil den åbnede, fordi forældreneer taget tidligt på arbejde, harmulighed for at besøge vendepladsen.Kilder:Kolding Kommunale Skolevæsens beretninger.Kolding i det 20. århundrede bd. 2.Jydske Vestkysten (Kolding Folkeblad):22. jan. 1966, 27. jan. 1966, 15. feb.1972,16. nov. 1972, 23. aug. 1998,15. sep. 2002, 26. jan. 2003.Jydske Tidende: 9. jan. 1966, 27. jan1966.Samtale med inspektør Henning Dannesboeog viceinspektør Tove Møller,maj 2004.Dyrehaveskolen, 1979. Foto: P. Thastum.149