28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

munale latinskole i Danmark og derved have »dristet sig til at inddrageden lærde skole under det kommunale skolevæsen« som borgmesterSchjørring udtalte ved indvielsen den 7. oktober 1880. Han menteikke, at overtagelsen af Latinskolen ville komme til at gå ud over detalmindelige skolevæsen – det var blot toppen på et velorganiseret kommunaltskolevæsen. Bestyrer Theisen fremhævede, at »det er byenselv, der har taget initiativet til denne skole og derved på denne vej vistsig som en banebryder, hvor den endog har overfløjet landets størstekommune, København…«Kolding Latin- og Realskole var imidlertid ikke lovpligtig på sammemåde som Borger- og Friskolen, selvom den var kommunal. Latinskolenvar kommunens private foretagende, så det stod i byens magt atnedlægge den, hvis den ønskede det. I årene efter 1880 kostede detmange penge at være foregangskommune for den højere skoleundervisning,og der var også forslag fremme om nedlæggelse.I årene efter 1880 var der som tidligere ingen forbindelse mellemLatinskolen og Borger- og Friskolen. Tilsyneladende tænkte heller ikkesagfører J. L. Hansen den tanke, selvom han sad både i skoleudvalg,skolekommission og Latinskolens forstanderskab.Lærergrupperne kom også fra to forskellige verdener. Latinskolenslærere, der var akademikere, kaldet »kandidaterne«, tilhørte det højereborgerskab i byen. Overlæreren var på dette tidspunkt også oftestakademiker, teolog, mens kommuneskolernes lærere »seminaristerne«tilhørte et lavere sociallag. Ligesom den lærde skoles elever anført afCarl Ploug og borgerskolens drenge i kirkens nordfløj anført af konsulGrau i 1840erne og begyndelsen af 1850erne havde kæmpet voldsommekampe mod hinanden på Kirkepladsen, var der i Skolegade iårene derefter fjendskab og kampe mellem »latinpærerne« på den eneside og »borgerlapperne« og »frilapperne« fra henholdsvis Borgerskoleog Friskole på den anden side. Somme tider blev slagene udkæmpet iDyrehaveskoven, og borgerlapperne havde den fordel frem for latinerne,at de brugte bukseremme og ikke seler!Lærer og kordegn Peder Larsen Filstrup(1800-1878). Dimitteret fra Skårup Seminarium1820, lærer og kordegn i Kolding1826-72. Her fotograferet sammen med sinhustru og tre voksne børn.DE PRIVATE REALSKOLERMens latinskolerne var beregnet på, at eleverne skulle kvalificere sigtil universitetet, opstod der allerede i 1830erne et ønske om en skoleformmellem latinskolerne og almueskolerne, hvor eleverne kunne fåen undervisning rettet mod erhvervslivet. Et antal kommunale realskolerblev oprettet i årene 1839-55 til erstatning for de nedlagte latinskoler– som i Kolding Vejle Amts Højere Realskole – og også andrerealskoleformer kendtes.Ved anordning af 30. august 1881 oprettedes en autotiseret realeksamen,som fik betegnelsen »almindelig forberedelseseksamen«.Denne og den senere bekendtgørelse af 12. marts 1895 fik antallet afprivate realskoler til at eksplodere. I Kolding fik især Kolding Døtreskolefra 1881 og Kolding Realskole fra 1890, der fik tillagt eksamensretaf Kirke- og Undervisningsministeriet, stor betydning.Efter en lov fra 1864 kunne selv de mindre privatskoler med blot 10elever få lov til at holde eksaminer på skolen, hvor lærer/inden havdevisse kvalifikationer. Der krævede ikke seminarieuddannelse. Skolekommissionenkunne dog fortsat kræve børnene i den offentlige skole,hvis deres standpunkter ved eksamen ikke var tilfredsstillende.51