prøve på Almenskolen. Hvis forældrene søgte om fripladser, skulle desamtidig erklære, at barnet skulle gennemgå mindst 4 mellemskoleklasser.Samme år gik 197 skolepligtige børn på private eksamensskoleri byen.<strong>Kolding</strong>s gamle skolestruktur med en selvstændig forskole kunnedog ikke fortsat bibeholdes. Det stod efterhånden klart, at man måttetilpasse sig den generelle tendens inden for det danske skolevæsen.Allerede i 1942 blev det besluttet gradvist at ombygge Sdr. Vang Skoletil en selvstændig grundskole og eksamensfri mellemskole. Drenge- ogPigeskolen skulle også gradvist indføre fællesundervisning for drengeog piger, og Riis Toft Skole skulle have en eksamensafdeling for densydlige bydel. Det overvejedes at lade Forskolen fortsætte som en selvstændiggrundskole, men allerede inden besættelsens ophør ændredesdenne plan til, at den gamle Borgerskole skulle være hjælpeskole forhele kommunen.Først den 1. april 1945 fik <strong>Kolding</strong> en ny skoleplan, hvor Forskolenophævedes, og byen inddeltes i fire skoledistrikter med hver sin grundskoleog eksamensfri mellemskole. Fællesundervisning på skolernegennemførtes efterhånden. De, der ønskede at tage mellemskoleeksamen,skulle fortsat flytte til Almenskolen, men alle, der ønskede det,kunne stille op til optagelsesprøve, og undervisningen var fra 1946 gratisfor alle indenbys elever til mellemskole og realskole.KOLDING HØJERE ALMENSKOLE I MELLEMKRIGSTIDENRektor Georg Bruun gik på pension i 1929 og erstattedes af HakonFogh den 1. august 1929. I 1930 købte <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong> et antalejendomme med henblik på udvidelse af Almenskolen, der havde alvorligepladsproblemer pga. det stadigt stigende antal elever til isærmellem- og realklasserne. Man overvejede at flytte hele skolen til etsted, hvor der også kunne blive plads til udendørs idræt, men endtemed at fastholde den centrale placering ved kirken. Skoleudvidelsenskete i årene 1936-41 under ledelse af arkitekt Ernst Petersen. Der blevbygget en helt ny nordfløj med festsal, østfløjen mod kirken fik en ekstraetage på, og den og sydfløjen ombyggedes.SKOLERNE UNDER BESÆTTELSENAllerede den 9. april 1940 krævede den tyske værnemagt at få overladtPigeskolen. Herefter blev al folkeskoleundervisning både besværligog mangelfuld. Eleverne fra Pigeskolen blev flyttet til Drengeskolen,hvorefter der i de to første krigsår var skiftevis formiddags- og eftermiddagsundervisningfor drenge og piger på 3.-7. klassetrin.For at markere de fælles værdier i en vanskelig tid udsendte Undervisningsministerieti maj 1941 en bekendtgørelse om Folkeskolensundervisning. Den understregede, at Folkeskolen skulle være kundskabsmeddelende,men også opdragende og karakterdannende. Denskulle udvikle og styrke børnenes sans for etiske og kristelige værdier,give dem ærbødighed over for menneskelivet og for naturen, fremmederes kærlighed til hjemmet og fædrelandet, give dem respekt for andresmeninger, følelse for fællesskab mellem folkene og samhørighedmed de andre nordiske folk. Skolen skulle bidrage til at give børn idealer,hjælpe dem til at sætte sig mål i livet, øge deres respekt for oprigtighed i taleDet nazistiske flag vajer fra den beslaglagtePigeskole.83
Nogle klasser venter uden for Biblioteket førskoletid, 1945.og adfærd og styrke deres pligtfølelse. Gennem sund disciplin læres god opførselog udvikles sans for orden.I december 1942 blev Forskolen beslaglagt af tyskerne. Forskolebørnenefik derefter undervisning fordelt på Sdr. Vang Skole, Riis ToftSkole og Almenskolen. Fra 1943 blev der også stillet lokaler til rådighedpå Købmandsskolen, Teknisk Skole og Døtreskolen.Efter sommerferien i 1943 blev der også indkvarteret tyske tropperpå Drengeskolen, og i marts 1944 indrettedes lazaret på Riis Toft Skole.Skolevæsenet, der på dette tidspunkt havde 2200 elever og normaltrådede over 81 klasseværelser havde nu kun de 8 klasseværelser på Sdr.Vang Skole tilbage. Alligevel blev undervisningen holdt i gang.Fra 1. april 1944 fik skolerne mulighed for at holde undervisning påBiblioteket og i missionshuset Bethel. Da værnemagten i efteråret ogsåtog Teknisk Skole og Købmandsskolen, blev der holdt undervisningi Rådhuset, Kvindernes Bygning i Slotsgade, i FDB i Klostergade, iKFUM i Østergade, i Kristkirkens krypt, på Biblioteket, i politivagten,i Døtreskolen, i Realskolen, i den katolske Sct. Michaels Skole, i etspejderhus og to private villaer. Da også Døtreskolen blev beslaglagt,måtte man lade forskoleeleverne gå i skole hver anden dag. Alle øvrigefik 4 timers undervisning om dagen – noget af en præstation!Til allersidst måtte man dog give op over for nye elever. De 1. klasser,der skulle være begyndt i skole 1. april, kunne man først tage imod1. november 1945.Kun én lærer blev taget til fange af tyskerne. Det var lærer vedDrengeskolen Frovin Jørgensen, der blev taget den 4. december 1943for illegal bladvirksomhed. Han kom til koncentrationslejren Sachsenhausen,senere til Neuengamme og kom først tilbage til <strong>Kolding</strong> den17. maj 1945.<strong>Kolding</strong> Højere Almenskole slap billigere fra de tyske indkvarteringerend de øvrige skoler i bymidten, men også her var der indkvarteringfra august 1944. Soldaterne afløstes senere af tyske flygtninge.84
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38: gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40: Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44: Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46: ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal