12.07.2015 Views

28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Sognepræst og formand for SkolekommissionenJens Severin Hvistendahl Galskiøt1837-49.bord (til læreren), 1 bogreol med 4 hylder og en toetages jernkakkelovnmed tilbehør. Desuden 1 sidebord, 1 stor sort tavle med to mindretavler, 1 stor og en lille trætavle, 1 toradet hatteknage, 1 stativ medtavle til matematik, 1 nodetavle, 1 kasse til blækglas. I de følgende årsupplerede man bl.a. med en kasse til landkort (1820), en stor lineal(1839) en stor messingpasser (1852) et billede af Nadveren foræret afagent Wissing i 1830 og en lænestol til læreren i pigeklassen (1852).De bøger, skolen i 1852 havde i klassesæt, var Det nye testamente(25 stk.), Hjorts Børneven (25), Geills regnebog (32) og landkort (27).De fleste andre bøger fandtes kun i 1 eller nogle få eksemplarer.Forfatteren til læsebogen Hjorts Børneven Peter Hjort var lektor itysk sprog og litteratur ved Sorø Akademi og udgav med støtte fra enlang række kolleger i Sorø suppleret med H. C. Andersen og Chr. Wintheri 1839 en alsidig dansk læsebog. Den indledtes med ordene: »Jeghører til børnene. Børn vide endnu kun lidet og forstå ikke mange ting.Derfor må de undervises og lære. Derved bliver de forstandige«. Dervar både historiske og naturhistoriske fremstillinger, digte og Molbohistorier.I den første udgave var bogen på 600 sider, men senere blevden endnu tykkere. Indtil 1845 havde man på <strong>Kolding</strong>s Borgerskolebrugt Ursins geometri og Fischers naturlære, men de erstattedes i 1846af den lokale lærer Geills regnebog, der i 1850 også fik en anden afdeling.For at fremme gymnatikken på skolen havde kongen foræret denen »anvisning til gymnastik« i 1829.FRISKOLEN I 1840Det var Friskolens elever, der flyttede ud af kirken i 1840. Skolekommissionenlejede det tidligere militære sygehus på hjørnet af Låsbygadeog Hospitalsgade, og det indviedes til skole den 9. november 1840,efter at der var afholdt efterårseksamen. Dermed var den fysiske adskillelseaf Betalingsskolen og Friskolen en realitet.I Friskolen var der en »meget rummelig skolestue og to værelser tilbeboelse for læreren med køkken, have og andre bekvemmeligheder«.Hans Christian Geill blev lærer på Friskolen i 1840. Han havde tidligereværet ansat ved skolen i Vonsild og skulle nu ene mand tage sig afundervisningen af de omkring 120 elever i to klasser hver med halvdagsundervisning.Han fik 150 rigsdaler, fri bolig og 3 favne brænde iløn.Undervisningstiden var april-september kl. 7-11 og kl. 16-18, i martsog oktober kl. 8-12 og kl. 14-16 og om vinteren kl. 9-12 og kl. 13-15.EN NY SKOLE FOR BYENS FATTIGE BØRNI 1845 foreslog Skolekommissionens formand, pastor Galskiøt, at derskulle bygges en ny friskole, og de øvrige medlemmer anerkendte behovet.Baggrunden var det stigende børnetal. Året efter skulle der i altfindes plads til 143 elever. Skolekommisionen kunne med kommunensgaranti låne de 4200 rigsdaler, en friskolebygning kostede, i LivrenteogForsørgelsesanstalten af 1842 i København.Skolen blev opført i Sviegade, det nuværende Skolegade ud for nuværendeKatrinegade. Det var første gang, folkeskolen i <strong>Kolding</strong> fik enbygning indrettet til formålet, og det var tømrermester A. Forsberg, derudarbejdede tegningerne, der blev fremlagt ved en licitation den 5.28

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!