men kun med 8 stemmer mod 7, mens to undlod at stemme. Alle var tilgengæld enige om at udvide antallet af fripladser i Heldagsskolen. Gratisheldagsundervisning for alle ville medføre et indtægtstab for kommunenpå 4000 kr., men en beslutning om, at alle børn skulle gå i skolehele dagen, var ikke populær hos alle – det ville indskrænke børnenesmuligheder for at tjene penge til familiens underhold.I 1900 vedtog <strong>Kolding</strong> Latin- og Realskoles forstanderskab på forslagfra sagfører J. L. Hansen, at dygtige børn fra Borgerskolen skullekunne optages som frielever på Latinskolen. Det fik <strong>Kolding</strong> Folkebladtil at skrive, at det var en fortræffelig bestemmelse, for så fik byen danogen fornøjelse af de mange penge, kommunen ofrede på Latinskolen.I 1901 var skolepengene i Heldagsskolen fra kr. 1,50 til kr. 4,50 pr.kvartal afhængig af klassetrinet. Ca. 1/4 af pladserne i Heldagsskolenvar fripladser, som kommunen bevilgede efter ansøgning.Heldagsskolen med 474 elever kunne rummes i den gamle bygningfra 1856 »Borgerskolen«, mens Friskolens 30 klasser, 15 drengeklasserog 15 pigeklasser, i alt 928 elever fyldte både bygningen fra 1879 og dennye fra 1898. Man udnyttede den forhåndenværende plads megeteffektivt, da nogle af Halvdagsskolens elever gik i skole om formiddagen,andre om eftermiddagen. Både i Heldags- og Halvdagsskolen låundervisningstiden på kl. 8.05-12 om formiddagen, kl. 13.35-17.30 omeftermiddagen. Både børn og familiefædre skulle hjem fra henholdsvisskole og arbejde for at have deres varme mad midt på dagen.Reglen var, at klassestørrelsen ikke måtte overstige 30 i Heldagsskolenog 35 i Halvdagsskolen, men det var ikke usædvanligt, at skoleåretstartede med klasser på 40. Skoleåret begyndte midt i april, ogder var en måneds sommerferie fra ca. 20. juli til 20. august. Lærer Aagaard og en forskoleklasse, 1908.63
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Trym. Anskuelsestavle fra 1899,der stammer fra Sct. Nicolai Skole.I Folkeskoleloven fra 1899 var fastlagt, hvilke fag, der var obligatoriskei Folkeskolen, men Kirke- og Undervisningsministeriet ville ogsågerne påvirke indholdet. Det såkaldte Sthyhrske cirkulære fra 6. april1900 om undervisningsfagene i skolen blev dog af politiske årsager kunvejledende, ikke et krav.Anskuelsesundervisning nævnes først, derefter følger en beskrivelseaf de enkelte fag – først en formålsparagraf og derefter en praktisk vejledningfor læreren i arbejdet med de enkelte fag.I faget religion er Luthers lille Katekismus stadig med. Der står omundervisningen i dette fag: I Overensstemmelse saavel med Kristendommenseget Væsen som med Sjælelivets naturlige Udviklingsgang bør KristendommensHistorie være Grundlaget for Undervisningen, men denneHistories Betydning bør lægges Børnene indtrængende paa Hjerte, idet deledes til en forstaaende og hjertelig Tilegnelse af den kristelige Børnelærdom,som den er indeholdt i Luthers lille Katekismus, og saaledes oplæres til atholde alt, hvad Herren har befalet dem.Om danskundervisningens formål står der:Sproglig Dannelse er Prøvestenen for Aandsdannelse i Almindelighed.Dygtighed i Modersmaalets Behandling er ikke en isoleret Færdighed, menet Udtryk for Aandslivets Udvikling. Der bør derfor lægges ganske særligVægt paa Danskundervisningen i Skolen. Ikke blot i de til denne Undervisningsærlig bestemte Timer, men i alle Timer og i alle Fag bør man have Øjefor Udviklingen af Børnenes sproglige Dannelse. For den særlige Moders-64
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14: stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18: kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20: kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22: Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24: Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26: EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28: Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30: Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32: Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38: gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40: Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44: Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46: ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116:
stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118:
yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120:
Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122:
Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124:
Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126:
ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128:
Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130:
Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132:
epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134:
Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal