Børnene skulle samles mellem 5 og 15 minutter før skoletid og straksindtage deres plads i klassen. De skulle møde rene og ordentligtpåklædte og medbringe deres skolebøger. Det var forbudt at tageting med, som de ikke havde brug for i skolen. Når der undervistes,måtte børnene ikke tale sammen, lege, spise og lave uvedkommendehåndarbejde. De skulle sidde opret med hænderne foran sig på bordet.Børnene skulle vise ærbødighed og høflighed over for skolens lærereog lærerinder både i skolen og udenfor. Når et barn blev hørt i sine lektier,skulle det rejse sig op og svare højt og tydeligt på spørgsmålet. Nårlæreren eller en af skolens foresatte trådte ind i klassen, skulle alle børnenehurtigt rejse sig og blive stående, indtil de fik at vide, at de måttesætte sig ned.I frikvarteret skulle børnene stille forlade skolestuen og gå i ordenud på legepladsen. Børnene måtte ikke blive i klassen eller på gangen.På legepladsen måtte børnene bevæge sig frit, men afholde sig fra allevoldsomme og farlige lege, slagsmål, støden, puffen, kasten med sten,usømmelig støj og hujen samt mishandling af hinandens klædningsstykker.De måtte heller ikke klatre i træerne. Ingen måtte forlade legepladsenuden tilladelse fra den tilsynsførende lærer. Der måtte kunvære et barn ad gangen på retiraden (lokum). Når vejret ikke tilloddet, var børnene i klassen eller på gangen i frikvarteret.Ordensduksene var lærernes medhjælpere i klassen. I frikvarterernesørgede de bl.a. for, at vinduerne blev lukket op. Når læreren ikke vartil stede, skulle øverste ordensduks stille sig ved katedret for at se, atingen gjorde uorden.Undervisningen foregik fra 8-12 og fra 14-17. Gymnastiktimerne låmellem 17 og 18.Skoleinspektør Hjorth foreslog i august 1860, at børnenes timetalblev reduceret i Betalingsskolen. Drengeklasserne havde mellem 31 og37 timers undervisning, pigerne mellem 24 og 27 timer og elementærklassen24 timer. Han mente, at børnene var overlæssede med timerog pensa, og at det fratog dem både lyst og flid. Formentlig havde ogsånogle af Betalingsskolens elever erhvervsarbejde uden for skoletiden,og pigerne hjalp til i huset derhjemme eller hos fremmede.Residerende kapellan og skoleinspektør vedde kommunale skoler i <strong>Kolding</strong> 1860-71,cand.theol. N. Andersen.CHRESTEN BERGS INITIATIVERVi kender ellers ikke meget til lærernes pædagogiske holdninger. Fåvar skrivende som Chresten Berg. Allerede som ung lærer arbejdedehan energisk for en forbedring af skolevæsenet især på Borgerskolen.Han skrev en stribe reformforslag til Skolekommissionen, der blevunderstøttet af mange af byens borgere, som han fik interesseret i deresbørns undervisning.Et af Chresten Bergs mange initiativer var, at han i 1858 oprettedeen privat håndgerningsskole for pigerne i Borgerskolen. Han fik lov tilat bruge et af lokalerne på Borgerskolen og fik ansat en lærerinde, frk.Sophie Winter. Skolen begyndte den 1. december 1858, men Skolekommissionensyntes, at tilbuddet var så væsentligt, at håndarbejdsskolenfra 1867 blev en integreret del af Borgerskolen. De 70 rigsdaler,som håndarbejdsskolen havde i overskud på dette tidspunkt, blev brugttil at købe bøger til det Læsebibliotek for <strong>Kolding</strong>s Ungdom, somChresten Berg fik etableret på Borgerskolen.41
Chresten Berg arbejdede også med tanken om at oprette forskolerfor børn i 5-7 årsalderen både på Friskolen og på Borgerskolen, så børneneikke skulle drive om på gaderne eller være deres forældre tilbyrde, men det lykkedes ham ikke at få det gennemført. Til gengældblev en »Skole for konfirmerede Håndværkslærlinge« til noget. Bergsørgede selv for undervisningen to gange to timer hver uge. Det blevbegyndelsen til Teknisk Skole. Han oprettede også en fri aftenskole forpiger, der var beregnet på, at unge tjenestepiger kunne lære at lappe,stoppe og sy linned, og endelig en privatskole for handelslærlinge.Chresten Berg blev i 1861 forflyttet til Bogø som førstelærer. Hanblev erstattet af A. Christian Nissen Baagøe, der var 5. lærer i <strong>Kolding</strong>frem til 1863. Omtrent samtidig med hans afgang rejste lærer SørenLaurits Kragh, og da man var nødt til at ansætte en 9. lærer ved detkoldingensiske skolevæsen som følge af Friskolens deling af Elementarklassen,stod Skolekommissionen pludselig for at skulle ansætte 3nye lærere på en gang. Det blev Martin Jacob Lindeloff, Peter AndersenFrandsen og Mogens Brix Kjelgaard. Lindeloff forflyttedes alleredeåret efter til Harte og blev i 1865 efterfulgt af cand. theol. Hans ChristianMatthias Krarup Eiler.På Friskolen var skolens 2. lærer Steensgaard blevet forflyttet i 1859.Hans efterfølger var Edvard Rudolf Peter Christian Glumsøe. Efter atChresten Bergs håndgerningsskole var etableret, blev den ColliinskeHåndgerningsskole, fra december 1851 ledet af skolelærer Schjernskone, nu betragtet som hørende til Friskolen, og den fik også lokalerder.KRIG OG INDSKRÆNKNINGER<strong>Kolding</strong> set fra nordvest, 1864. Til venstrefor kirken Borgerskolen, til højre Vejle AmtsHøjere Realskole.Mens lærerstaben var stabil i de efterfølgende år, brød krigen i 1864igen forstyrrende ind i skolegangen. Borgerskolen og Friskolen blev frabegyndelsen af marts indrettet til lazaretter, og først et par månedersenere lykkedes det at finde erstatningslokaler. Alligevel var der mangebørn, der ikke mødte op, for de fattige børn kunne pga. krigen tjene42
- Page 5 and 6: Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9: SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11: 1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13: frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14: stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18: kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20: kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22: Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24: Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26: EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28: Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30: Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32: Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38: gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40: Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 45 and 46: ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102:
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104:
Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106:
skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108:
Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110:
Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112:
Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114:
Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116:
stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118:
yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120:
Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122:
Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124:
Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126:
ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128:
Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130:
Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132:
epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134:
Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal