28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

SKOLELOVEN AF 8. MARTS 1856Det var ikke kun i Kolding, det kommunale selvstyre havde vanskelighedermed at skaffe midler til det mere ambitiøse skolevæsen, somcentraladministrationen ønskede. Loven af 8. marts 1856 stillede derforstatsmidler til rådighed for udbygning af skolevæsenet, bl.a. vedbyggelån, til lærerpensioner og til forbedring af lærerlønninger. Derblev oprettet en skolefond i hvert amt, der skulle fordele disse midler,og til at administrere fonden etableredes på amtsplan to nye institutionerSkolerådet og Amtsskoledirektionen. Skolerådet fik amtmandensom formand og bestod af amtsrådsmedlemmer og repræsentanterfor købstæderne. De skulle lægge budgettet, mens Amtsskoledirektionen,der bestod af amtmanden og samtlige provster i amtet, skulle ståfor den praktiske administration af skolefondens midler og det pædagogiskeindhold. Men det var stadig den lokale provstiskoledirektion,der var den centrale skoletilsynsmyndighed, der godkendte skoleplaner,fastsatte eksamensregler, valgte lærebøger, godkendte privatundervisningog ansatte lærere.Det var i grundloven i 1849 slået fast, at kommunerne havde ret tilunder statens tilsyn selv at styre deres anliggender, og derfor var derogså i kommunale kredse utilfredshed med, at det stadig var de gejstligeog ikke kommunerne, der havde den største indflydelse på skolevæsenetsudformning. Over for dette stod synspunktet om, at det generelleuddannelsesnivesu hos de folkevalgte i kommunerne ikke var tilstrækkelighøjt til at løfte den væsentlige opgave, som skolen var.Desuden var kirkens og skolens økonomiske forhold så snævert forbundet,at det var vanskeligt at udskille skolen.Sanghæfte ved Frederik VIIs besøg i Borgerskoleni 1858.EN FÆLLES SKOLEINSPEKTØR FOR KOMMUNESKOLERNE I1860 OG NY SKOLEPLAN 1861Den residerende kapellan og førstelærer, J. M. L. Hjorth foreslog i etbrev til Skolekommissionen i oktober 1859, at almueskolevæsenet iKolding blev en organisatorisk enhed, at der udnævntes en inspektørfor begge skoler, der kunne have det fornødne overblik over de fællesressourcer og dermed arbejde for et fælles mål. Ideen blev positivt behandletaf Skolekommissionen og godkendtes af ministeriet. En instruksfor skoleinspektøren godkendtes af Skoledirektionen den 9. maj 1860.Skoleinspektørens opgave var ifølge instruksen at repræsentere Skolekommissionensåvel over for lærerne som over for de skolesøgendebørn og deres forældre. Han skulle tage sig af skolernes administration,udarbejde reglementer og undervisningsplaner og – efter ordre! – deltagei Skolekommissionens møder. For alt dette fik han 50 rigsdalerårligt ud over sin almindelige løn og et nedslag i undervisningstiden påto timer, så han »kun« skulle undervise 18 timer om ugen.Et af de første forslag, pastor og skoleinspektør Hjoth fremførte, var,at Borgerskolens elementærklasse skulle deles, og at pigeafdelingenskulle have 4 og ikke kun 3 klasser. Dette blev støttet af en henvendelsefra et antal borgere, og i december 1860 gav Kommunalbestyrelsenefter for ønsket om en deling af Elementærklassen i en drengeogpigeklasse samt oprettelse af en 4. pigeklasse på Borgerskolen.Dette affødte en helt ny skoleplan, der godkendtes af Kultusministerieti maj 1861.39