28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

fremhævede også skolens store rumfang, meget lys og god ventilation,men det skulle ikke kun handle om materiel, men også åndelig sundhedi en kristelig skole.Den gamle Friskolebygning blev omdannet til fattiggård, mens dengamle fattiggård blev nedrevet, og den gav senere plads for et lilleanlæg.Skoleinspektør Fr. Skouboe forsøgte uden held i 1875 at få genoprettetden gamle 4. pigeklasse på Borgerskolen. Men det lykkedesham at få indført geometri som lærefag i de to øverste drengeklasser,og i 1879 at forøge drengeafdelingen med en 5. og 6. øverste klasse –en meget væsentlig udvidelse.Lærer H. Chr. Geill med elever fra Betalingsskoleni 1877. Ludvig Thomsen fortælleri sine erindringer, at Geills store næse varmodel for utallige elevtegninger på skoletavlerne.Som redaktør af Kolding Avis skrevhan ofte artikler til avisen i timerne eller læstekorrektur, som lærlingene fra avisen bragteog hentede. Geill udgav lærebøger i tysk ogregning, der anvendtes mange år efter hansdød. Han døde i 1884, 72 år gammel.DEN FØRSTE KOMMUNALE LATINSKOLE I DANMARKDe forældre, der ville give deres børn den bedste uddannelse, indskrevdem i Vejle Amts Realskole. Som eksempel kan nævnes, at den senerekøbmand og kæmner I. O. Brandorff startede sin skolegang som 9-årigpå Vejle Amts Realskole efter en prøve. Før den tid havde han gået iprivatskole et par år. Brandorff havde dog ikke meget til overs for undervisningender og hæfter sig især ved, at spark, prygl, hår- og ørerykhørte til dagens orden.Men en realskole var ikke det samme som en latinskole. Det var ikkemuligt at blive student i Kolding, og der var mange i byen, der ønskedeen sådan mulighed for deres sønner. Desuden var det en amtsskole, ikkebyens skole. Alle afgørelser om skolens forhold blev truffet i Vejle, ogKolding By var uden indflydelse på dens ledelse.49