mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer,som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.Stk. 2. Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne mulighederfor oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfoldesin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen.Stk. 3. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i etdemokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolensundervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.1975-loven trådte i kraft i 1976. At skolen skulle være udelt betød, atden klassedannelse, som skete i 1. klasse, skulle bevares igennem heleskoletiden. Eleverne skulle ikke deles som følge af evner eller standpunkter.Med loven blev folkeskolernes realafdelinger nedlagt, og derblev indført direkte adgang til gymnasierne. Der var enkelte undtagelserfra princippet. Eleverne fra 8.-10. klassetrin kunne vælge forskelligeniveauer (grundkursus og udvidet kursus) i fagene regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi.Undervisningsplanerne blev også ændret. Klassens time og samtidsorienteringvar nye på skoleskemaet, mens fag som historie, geografi,biologi blev taget ud som selvstændige timefag i de yngste klasserog var valgfrie fag fra 8. klasse. Der blev skelnet mellem obligatoriskefag, gældende for alle elever, og tilbuds- og valgfag. Kun dansk, klassenstime, regning/matematik og idræt var obligatoriske fag på alleklassetrin fra 1. til 9. klasse.Som med alle tidligere og senere ændringer af folkeskoleloven varder mange diskussioner før vedtagelsen, både på Christiansborg, på deFri fra skole, Riis Toft Skole 10. oktober1970. Foto: P. Thastum.107
<strong>Kolding</strong> Gymnasium, som skolen så ud efterombygningen i slutningen af 1930erne.enkelte skoler og blandt forældrene. Der var mange, som mente, at denudelte skole ville virke fordummende, og at undervisningen ville indrettesig efter laveste fællesnævner. Tilbuds- og valgfagene var ogsågenstand for kritik. Nogle var af den opfattelse, at de frie valgfag villemedføre et »misk-mask« af kundskaber på bekostning af traditionelleskolefag. Andre var bekymrede for, om de kreative og musiske fag,hvoraf mange ikke var obligatoriske, ville miste terræn, da det i sidsteende ville være kommunernes økonomi, der bestemte, hvilke fag manhavde råd til at tilbyde eleverne.En række af kritikpunkterne viste sig til en vis grad berettigede. Etgrundlæggende problem for lærerne var, hvordan man skulle underviseen klasse i et fag, så både dygtige og svage elever fik udbytte af undervisningen.Som et eksempel udtrykte Fælleslærerrådet i <strong>Kolding</strong> i 1978bekymring over engelskundervisningen, som i 1975 var blevet gjortobligatorisk fra 5. til 10. klassetrin: De svage elever kunne ikke følgemed, mens de dygtige elever også blev svigtet. Problemerne var ifølgeFælleslærerrådet, at samfundet ikke havde råd til at lære eleverne engelsk,dertil var der for få undervisningstimer. Så selv om man havdefået en demokratisk og pædagogisk vidtrækkende folkeskolelov, varder ikke råd til at understøtte den med flere lærerkræfter og bedre undervisningsmidler.Den almindelige holdning blandt skolefolk var dog, at den nye folkeskolelovvar god, og at man bestemt ikke ønskede sig tilbage til den»sorte skole«. <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>s nye skoledirektør efter 1975, ArneV. Christensen, hilste loven velkommen som en i princippet ideelskole, men erkendte også, at det ville tage tid, før lærerkræfter og økonomivar på omgangshøjde med de nye principper.Folkeskoleloven kom i en tid, hvor ideologiske og politiske diskussionervar fremherskende i medier og litteratur. Indoktrineringsdebattenbølgede frem og tilbage i 1970erne. Landspolitisk blev CentrumsdemokratenErhard Jacobsen den store vogter over de »rødes« indtogi radio, TV og i folkeskolen. Den slags diskuteredes ikke på den lokalpolitiskescene, og folkeskoleområdet var også nu så regelstyret, at detvar vanskeligt at gennemføre lokale alternativer. Når man i <strong>Kolding</strong>diskuterede skolevæsen, handlede det mere om økonomien i skolebyggerierneend folkeskolelovens indhold. Den diskussion blev overladttil lærerne, Skolekommissionen og skolenævnene, uden at det afden grund ændrede mange kommaer i skolepolitikken.GYMNASIET BLIVER AMTSKOMMUNALTMed amtskommunernes oprettelse i 1970 blev amterne melleminstansmellem de kommunale skolevæsener og Undervisningsministeriet, etforhold, som købstadskommunerne ikke havde været vant til, og somføltes som et forsinkende element. Sager vedrørende skolebyggerier,skole- og undervisningsplaner, læreransættelser m.v. skulle nu først viaamtet i stedet for som tidligere gå direkte til Undervisningsministeriet.Amtsrådet skulle godkende kommunens skole- og undervisningsplaner,og intet skolebyggeri måtte iværksættes, før Amtsrådet havde godkendtbyggeprojektet. Amtsrådet skulle også godkende befordringsordningerfor folkeskolens elever, og amtskommunen førte kontrol medlærernes lønninger.Med Kommunalreformen i 1970 blev de gymnasiale uddannelser108
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal