28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Kolding Gymnasium, som skolen så ud efterombygningen i slutningen af 1930erne.enkelte skoler og blandt forældrene. Der var mange, som mente, at denudelte skole ville virke fordummende, og at undervisningen ville indrettesig efter laveste fællesnævner. Tilbuds- og valgfagene var ogsågenstand for kritik. Nogle var af den opfattelse, at de frie valgfag villemedføre et »misk-mask« af kundskaber på bekostning af traditionelleskolefag. Andre var bekymrede for, om de kreative og musiske fag,hvoraf mange ikke var obligatoriske, ville miste terræn, da det i sidsteende ville være kommunernes økonomi, der bestemte, hvilke fag manhavde råd til at tilbyde eleverne.En række af kritikpunkterne viste sig til en vis grad berettigede. Etgrundlæggende problem for lærerne var, hvordan man skulle underviseen klasse i et fag, så både dygtige og svage elever fik udbytte af undervisningen.Som et eksempel udtrykte Fælleslærerrådet i Kolding i 1978bekymring over engelskundervisningen, som i 1975 var blevet gjortobligatorisk fra 5. til 10. klassetrin: De svage elever kunne ikke følgemed, mens de dygtige elever også blev svigtet. Problemerne var ifølgeFælleslærerrådet, at samfundet ikke havde råd til at lære eleverne engelsk,dertil var der for få undervisningstimer. Så selv om man havdefået en demokratisk og pædagogisk vidtrækkende folkeskolelov, varder ikke råd til at understøtte den med flere lærerkræfter og bedre undervisningsmidler.Den almindelige holdning blandt skolefolk var dog, at den nye folkeskolelovvar god, og at man bestemt ikke ønskede sig tilbage til den»sorte skole«. Kolding Kommunes nye skoledirektør efter 1975, ArneV. Christensen, hilste loven velkommen som en i princippet ideelskole, men erkendte også, at det ville tage tid, før lærerkræfter og økonomivar på omgangshøjde med de nye principper.Folkeskoleloven kom i en tid, hvor ideologiske og politiske diskussionervar fremherskende i medier og litteratur. Indoktrineringsdebattenbølgede frem og tilbage i 1970erne. Landspolitisk blev CentrumsdemokratenErhard Jacobsen den store vogter over de »rødes« indtogi radio, TV og i folkeskolen. Den slags diskuteredes ikke på den lokalpolitiskescene, og folkeskoleområdet var også nu så regelstyret, at detvar vanskeligt at gennemføre lokale alternativer. Når man i Koldingdiskuterede skolevæsen, handlede det mere om økonomien i skolebyggerierneend folkeskolelovens indhold. Den diskussion blev overladttil lærerne, Skolekommissionen og skolenævnene, uden at det afden grund ændrede mange kommaer i skolepolitikken.GYMNASIET BLIVER AMTSKOMMUNALTMed amtskommunernes oprettelse i 1970 blev amterne melleminstansmellem de kommunale skolevæsener og Undervisningsministeriet, etforhold, som købstadskommunerne ikke havde været vant til, og somføltes som et forsinkende element. Sager vedrørende skolebyggerier,skole- og undervisningsplaner, læreransættelser m.v. skulle nu først viaamtet i stedet for som tidligere gå direkte til Undervisningsministeriet.Amtsrådet skulle godkende kommunens skole- og undervisningsplaner,og intet skolebyggeri måtte iværksættes, før Amtsrådet havde godkendtbyggeprojektet. Amtsrådet skulle også godkende befordringsordningerfor folkeskolens elever, og amtskommunen førte kontrol medlærernes lønninger.Med Kommunalreformen i 1970 blev de gymnasiale uddannelser108