Fastelavnsfest på Bakkeskolen, 1979. Foto: <strong>Kolding</strong> Folkeblad.Seest Gl. Skole husede børnehaveklasse, 1. og 2. klasse frem til 1987. Foto: Jørgen Hjort,1984.gust 1974 kunne man tage 16 normalklasserog fagklasser i brug. Endviderehavde man opført en klasseklynge med8 klasseværelser til ibrugtagning august1975. Efter endnu en udvidelse medendnu en klasseklynge stod skolen færdigi 1979.Byggeriet af Bakkeskolen betød nedlæggelseaf de gamle skoler. Dette sketeimidlertid ikke med det samme, idetelevtallet i sidste del af 1970erne ogførste del af 1980erne fortsat var ganskestort i forhold til skolens størrelse.Skolen, der var planlagt til at rumme 3spor, kørte således i en længere periodemed 4 spor. Den gamle skole husedederfor børnehaveklasse, 1. og 2. klassehelt frem til 1987. Herefter blev denrøde skole omdannet til fritidshjem forsiden 1990 at huse Børnehaven SeestGl. Skole. I 1990 blev den gule skolerevet ned og de sidste pavilloner fjernet.I stedet blev der bygget ældreboligerog ungdomsboliger.Bakkeskolen har gennem årene kungennemgået enkelte mindre ombygninger.Pga. ændringerne i lokalområdetsalderssammensætning har søgningentil skolen i de seneste år ikke væretså stor som i begyndelsen af 1980erne.Det har bl.a. gjort det muligt at integrereskolens SFO i de eksisterendebygninger.I skoleåret 1992-1993 tog man påBakkeskolen de første skridt mod enmere internationalt orienteret undervisning.I efteråret 1993 indgik manen venskabsskoleaftale med en litauiskskole, og siden da har Bakkeskolen væreten af landets mest internationaltorienterede skoler. Den er og har væretinvolveret i en lang række internationalenetværk og projekter via UNES-CO, det EU-organiserede Comenius,Undervisningsministeriet, Udenrigsministerietm.v.Ved starten af skoleåret 1994 oprettedeman de første Europaklasser for10. årgang. Deltagelse i Europaklassernebetød bl.a. øget fokus på sprog ogeuropæisk kultur, ligesom der indgikto ugers international erhvervspraktik.Siden etableringen af Europaklassernehar skolen opbygget et bredt kontaktnettil skoler i bl.a. Ungarn, Ghana,Norge, Finland, Rusland, Litauen,Kenya, Kina, England, Skotland, Spanien,Tyskland og Frankrig. Skolen harengageret sig i en bred vifte af internationaleaktiviteter som eksempelvisinternationalt lærersamarbejde, klasseudveksling,deltagelse i internationalekonferencer, udstationering af lærerepå skoler i udlandet m.v.Kilder:<strong>Kolding</strong> Kommunale Skolevæsens beretninger.Samtale med skoleinspektør Povl ErikHansen Wolf og Erik Jessen, august2004.Glimt fra Bakkeskolen 1974-1984 – 10års jubilæumsskrift.S. Ellkier-Pedersen: Om rytterskoler iVejle amt i Vejle Amts Årbog, 1972.Jydske Vestkysten (<strong>Kolding</strong> Folkeblad):4. sep. 1911, 18. feb. 1960, 19. feb.1960, 9. aug. 1976, 9. marts 1996,25. nov. 1996, 16. nov. 1999, 4. sep.2003.Virksomhedsplan for Bakkeskolen, 2003.Niels Robert Hansen, upubliceret manuskriptom Seest, A7018 i <strong>Kolding</strong>Stadsarkiv.Bakkeskolens udklipsamling.Transatlantic Slave Trade Project, Denmark,Annual Report 2001-2002.141
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i dag <strong>Kolding</strong>s størsteskole med knap 850 elever fra børnehaveklassetil og med 10. klasse. Sådanhar det dog ikke altid været, idetBramdrup og Bramdrupdam på ca. ethalvt århundrede har udviklet sig fra atvære et mindre landsbysamfund til atblive én stor forstad til <strong>Kolding</strong>.I forlængelse af skoleloven fra 1814oprettede man i 1817 en skole i Bramdrup.Der er enkelte efterretninger omskolevirksomhed inden denne tid –bl.a. undervistes sognets børn i sidstedel af 1700-tallet af en fælles degn forHarte og Bramdrup.I 1874 opførte man en ny skolebygningnær kirken. Denne bygning, derlå i forbindelse med en landbrugsejendom,var i anvendelse indtil, den nuværendeskole blev taget i brug i 1962.I 1904 indviede man to nye skoler isognet, Bramdrupdam og Hvidsmindeforskoler. Forskolen i Bramdrupdamhuser i dag daginstitutionen Troldebo,mens Hvidsminde Forskole er privatejet.Da Nørre Bramdrup Sogn denganggik helt ud til <strong>Kolding</strong> Fjord, var skolevejenlang for børnene i den sydlige delaf sognet. Hvidsminde Forskole skulleråde bod på dette. Skolen fik dog enrelativ kort levetid, idet den alleredeblev nedlagt i 1934. Lærerinden havdesøgt om afsked pga. alder, og da man ien årrække kun havde undervist 3-6Eleverne stimler sammen om kagebordet ved skolens indvielse i 1962.I de seneste år er Bramdrup Skole blevet moderniseret. Man har bl.a. fået et nyt pædagogiskservicecenter med masser af lys og luft. 2004.elever, var det mest rationelt at lukkeskolen. Få år forinden, i 1930, var densydlige del af Bramdrup Sogn, og dermedogså Hvidsminde Forskole, blevetindlemmet i <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>. Vednedlæggelsen af Hvidsminde Forskoleoprettede <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong> i øvrigtbefordring til Forskolen i Blæsbjerggadefor Hvidsmindeskolens elever.I 1950erne begyndte der at ske enstørre udbygning af Bramdrupdam. Dettemærkede man hurtigt på skolen. Fraat undervise mellem 40 og 60 elevervoksede antallet af skolesøgende børni de sidste fem år af 1950erne til overdet dobbelte. Ved overgangen til 1960-erne kunne den gamle hovedskole fra1874 ikke længere huse alle eleverne,hvilket betød, at man var nødsaget tilat leje sig ind i en privat ejendom. Dahovedskolen samtidig var stærkt forældet,besluttede sognerådet for Harte-Bramdrup <strong>Kommune</strong> i 1958 at opgiveden gamle skole og bygge den nuværendeskole.Den nye skole blev opført i nærhedenaf Forskolen, som fik lov at eksistereendnu et par år. Skolen, der ertegnet af arkitekterne Holm og Andersen,kunne tages i brug i februar 1962og var projekteret således, at den letkunne udvides. De første år bibeholdtman skolen som en fire-klasset skole,men i 1966 udvidede man til 7 klasser,efter at man i 1965 havde indviet denførste udvidelse af skolen.Allerede på dette tidspunkt stod detimidlertid klart, at der snart ville blivebehov for mere plads, idet udbygningenmed parcelhuse i Bramdrupdam for alvorhavde taget fart i løbet af 1960erne.Desuden opstod et ønske om at kunnetilbyde eleverne at blive efter 7. klasse.En overbygning krævede imidlertidendnu en udvidelse – den stod færdig i142
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal