skole, blev administrationen af skolevæsenet mere omfattende. Da derblev stillet nye krav til lærernes ansættelses- og lønforhold i den nyeskolelov fra 1958, kom spørgsmålet om oprettelse af en stadsskoledirektørstillingsom i andre store danske byer igen på dagsordenen. Byrådetvedtog i første omgang, at H. A. Hansen skulle have løn som stadsskoledirektør,men embedet blev ikke oprettet. Det var Undervisningsministerietikke tilfreds med, så fra 1. juli 1960 blev H. A. Hansenudnævnt til fuldtids skoledirektør. Dermed måtte han opgive ogsåat være skoleinspektør ved Sdr. Vang Skole.SKOLELOVEN AF 1958I 1954 nedsatte den socialdemokratiske undervisningsminister JuliusBomholt et udvalg, som skulle komme med forslag til en ny skolelov.Loven skulle sikre, at skolen udviklede sig i mere demokratisk retningog samtidig ophæve forskellen mellem købstads- og sognekommuneskolerne.I sognekommunerne var der ikke adgang til eksamensoverbygningen,og det blev mere og mere almindeligt, at der krævedes eksamensbevis,når eleverne efter skoleafslutningen skulle ud at søge arbejde.Skoleloven, som endeligt blev vedtaget i 1958 under undervisningsministerJørgen Jørgensen, kom til at gælde både for landet og forbyerne. Mellemskolen blev afskaffet, og efter det 5. skoleår kunne børnenei 6. og 7. klasse deles i en almén eller en boglig linie. Efter 7. klassekunne eleverne fortsætte i en tre-årig realskole, eller i 8. til 10. klasse.9. og 10. klasse blev frivillige. De kunne komme i gymnasiet efter9. klasse, men mange tog som hidtil en realeksamen, før de gik på gymnasiet.I loven var der mulighed for at dele klasserne i 6. og 7. skoleår, mendet almindelige blev, at klasserne forblev udelte. I <strong>Kolding</strong> fortsatteman – i modsætning til andre byer – med delte klasser. Det var forældrene,mere end det var politikerne, som sørgede for, at det blev æn-Bybusstationen lå lige over for indgangen tilSct. Nicolai Skole. Foto fra ca. 1960.97
dret. I mangel af en generel ordning for hele kommunens skolevæsen,tog forældrene på nogle skoler spørgsmålet op og fik indført udelte klasser.Hvor der i skoleåret 1962/63 blot var en enkelt udelt 6. klasse ud af20, var antallet af udelte 6. klasser i 1966/67 steget til 12 ud af 20. Førsti 1965 tog man delingsspørgsmålet op politisk. På et møde mellem Skolekommissionenog skolelederne besluttede man at indstille til Byrådet,at man søgte om tilladelse i Undervisningsministeriet til en generelordning om udelte klasser. I 1968 godkendte ministeriet en ny skoleordning,hvorefter undervisningen i 6. og 7.-klasserne foregik i udelteklasser.9. KLASSER, 10. KLASSER OG LÆRERMANGELLærerne på Brændkjærskolen i 1959. I døråbningenses den senere skoleinspektør vedMunkevænget Skole Hans Martin Jepsen,foran ham skoleinspektør frk. Elna Schou ogtil venstre for ham Per Scherfig. Nr. 2 og 3fra højre er de senere skoleinspektører J. BayKristensen og Torsten Østergaard.1958-loven udvidede ikke undervisningspligten ud over de 7 år, men isamfundet var tendensen, at børn gik længere og længere tid i skole.Udskrivninger umiddelbart efter den undervisningspligtige alders ophørblev sjældnere.I 1958 fik <strong>Kolding</strong>s skolevæsen tilladelse til at etablere 9. klasser.Undervisningsplanen for 9. klasse indeholdt 34 ugentlige timer, fordeltmed 21 fællestimer for drenge og piger og 13 kønsopdelte timer.Pigerne kunne vælge mellem en huslig- og en handels-linie, og fagenevar hjemmets fysik, skolekøkken, håndgerning, maskinskrivning, kontorarbejder,barnepleje, boliglære m.m. Drengene kunne vælge imellemen handelslinie og en håndværkerlinie og kunne lære sløjd, skilteskrivning,maskinskrivning, kontorarbejde, produktionslære, erhvervsgeografi,maskinlære m.m.Flere og flere elever valgte at tage både 8. og 9. klasse med, og da Folketingeti 1962 åbnede mulighed for oprettelse af 10. klasser, blev detogså en stor succes. Som den første <strong>Kolding</strong>-skole kunne Aalykkeskolenallerede i skoleåret 1962-63 tilbyde 10. klasses undervisning. I98
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal