28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Øverst Harald Lunddahl, sognepræst vedSct. Nicolai Kirke og formand for Skolekommissionen1894-1899. Nederst sognepræstWilliam Kiørboe, formand for Skolekommissionen1899-1925.for købstadsskolerne at give pigerne gymnastik og stå for undervisningi fysik og sløjd, matematik og levende sprog. Kommunalbestyrelsenskulle betale for læremidlerne på skolen, men forældrene skulle selvkøbe de nødvendige bøger, skrivematerialer m.v. til børnene, dogkunne fattige forældres børn få deres betalt af kommunen. Hver kommuneskulle på forslag fra den lokale skolekommission udarbejde enskoleplan og en undervisningsplan.Der skete en afgørende forandring for skolelederne med loven fra1899. De fik ret til at fremsætte og begrunde deres mening over forSkolekommissionen i alle sager vedrørende skolens forhold. Alle lærerei den offentlige skole skulle have bestået lærereksamen for atkunne blive fastansat. Ved den reviderede folkeskolelov i 1904 oprettedeslærerråd ved de enkelte skoler, hvor fastansatte lærere og lærerinderhavde sæde med overlæreren (dvs. skoleinspektøren) som formand.Det skete på opfordring af en ny organisation Danmarks Købstadslærerforening.Lærerrådet skulle mødes to gange om året, de havdekun høringsret, men deres erklæring skulle følge sagen. Kommunensskolekommission skulle forelægge lærerrådet alle spørgsmål, der berørteundervisningen på den enkelte skole såsom skolegangsorden, ferier,læse- og timeplan, anskaffelse af nye læremidler, oprykning til højereklasse, opførelse af nye skolebygninger, omlægning af skoledistrikter,oprettelse af nye lærerembeder osv.Også i disse nye love fastholdtes den gejstlige indflydelse på skolevæsenet.Biskopperne havde stadig både ret og pligt til at foretage tilsynmed folkeskolerne, og alle landets sognepræster sad som fødte medlemmerog formænd for skolekommissionerne. Kirke- og Undervisningsministerietsad fortsat med det øverste tilsyn med skolen. Detskete på grundlag af de årlige indberetninger fra skoledirektionerne ogaf biskoppernes og provsternes visitatsberetninger. Ministeriet skulleogså godkende de lokale skole- og undervisningsplaner hvert 10. år oggive tilladelse til oprettelse af nye embeder. Det var en styrkelse afministeriets tilsyn, at det lykkedes at få oprettet en stilling som ministerietskonsulent i sager vedrørende folkeskolen og seminarierne – denstilling, der fra 1963 hed undervisningsdirektør. Med Venstres overtagelseaf regeringsmagten i 1901 fik de kommunale interesser i skolevæseneten garant for, at også deres synspunkter blev hørt.KOLDINGS SKOLEPLAN 1899En ny skoleplan for Koldings skoler blev vedtaget af Byrådet i oktober1899. Skolerne blev nu benævnt Heldagsskolen (Borgerskolen, Betalingsskolen)og Halvdagsskolen (Friskolen) for at understrege forskellenpå timetallet. Det pædagogiske ansvar for skolerne lå fortsat hosSkolekommissionen, det økonomiske ansvar hos Skoleudvalget, mensskoleinspektøren, der ansattes af Kirke- og Undervisningsministeriet,stod for den daglige drift. Det overordnede tilsyn lå hos Skoledirektionenfor Brusk og Nr. Tyrstrup Herreder, der ansatte lærere og lærerinder.Et mindretal i Skoleudvalget med sagfører J. L. Hansen, der sidenkonsul Graus død i 1886 også var Venstres ordfører i Byrådet, som forslagsstillerønskede en kommuneskole med gratis heldagsundervisningfor alle børn, så fattigfolks børn ikke af økonomiske grunde skulle væreafskåret fra at få en ordentlig skoleundervisning. Forslaget forkastedes,62