Centralskolen som den så ud i 1968. Foto: N. Lisberg.Undervisning i et af den nyopførte skoles moderne særlokaler. Foto: P. Thastum, 1964.det til ca. 120. Omlægningen af skoledistriktetsatte sine tydelige spor i statistikken,idet elevtallet voksede i førstehalvdel af 1980erne. Det nåede ca.160 i 1984, men faldt atter ved årtietsudgang. I 1993 oplevede man den hidtilstørste krise – ved skoleårets start varder kun indskrevet godt 100 elever. Sidener det gået støt fremad, og skolenhar i dag atter knap 160 elever.Eltang Centralskole har aldrig haftde samme pladsproblemer som hovedpartenaf kommunens øvrige skoler.Skolen har altid været en 7-klassetgrundskole, og til trods for udsvingenei elevtallene har antallet af klasser væretstabilt gennem alle årene. Derforkunne man som en af de første skoler i<strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong> etablere børnehaveklasserallerede i 1970.Gennem årene har skolen kun gennemgåetmindre ombygninger. Eksempelvisindrettede man i begyndelsen af1970erne undervisninglokaler i tagetagen.I 2001 gennemgik skolens klassefløjen større modernisering, hvorvedder blev skabt mere tidssvarende rammerom undervisningen.Skolen har altid været og er fortsatet lokalt samlingspunkt, idet en stor delaf den lokale foreningsaktivitet har tilknytningtil skolen. Desuden vælgernæsten alle forældrene i området atsende deres børn til Eltang Centralskole.Privatskolerne bliver oftest først aktuelle,når eleverne når til overbygningen.Her har der i mange år været traditionfor, at man valgte at fortsættepå Realskolen frem for de kommunaleskoler. I dag vælger de fleste dog at fortsættepå Lyshøjskolen. Frem til begyndelsenaf 1970erne, hvor Lyshøjskolenpåbegyndte undervisning af overbygningsklasser,var der ingen overbygningsskolei nærheden. Dengang varSct. Nicolai Skole overbygningskolefor Eltangs Centralskole.Også udenfor har Eltang Centralskolegod plads. I tilknytning til skolener der bl.a. anlagt en stor idrætsplads.Desuden ligger skolen tæt på naturen,hvilket udnyttes på flere måder i dendaglige undervisning. Inden for de senesteår har man bl.a. etableret et »grøntklasseværelse«, som er et område medbålplads og primitive hytter, hvor derer mulighed for at overnatte. I en årrækkehar de ældste elever deltaget i etprojekt om genopretning af vandløb. I2002 etablerede man desuden et vandhul,som kan inddrages i natur- og miljøundervisningen.Kilder:<strong>Kolding</strong> Kommunale Skolevæsens beretninger.Chr. Christiansens udklip, A7008 i <strong>Kolding</strong>Stadsarkiv.H. P. Berthelsen, Eltang, Nr. Bjært ogS. Vilstrup Sogne, <strong>Kolding</strong> 1955.S. Ellkier-Pedersen: Om rytterskoler iVejle amt i Vejle Amts Årbog, 1972.Jørgen Fønsskovs artikler i <strong>Kolding</strong>bogen1996 og 1997, <strong>Kolding</strong> Stadsarkiv.Jydske Vestkysten (<strong>Kolding</strong> Folkeblad):13. nov. 1964, 14. nov. 1964, 17.nov. 1964, 7. dec. 1972, 15. feb.1973, 8. jan. 1976.Eltang Skole, Landsbyskolen i det modernesamfund. Informationshæfte,1992.151
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolevæsenet førestilbage til 1669, hvorfra man har de førsteefteretninger om et skolehus i Påby.I 1726 opførtes på Frederik IVs foranledningen rytterskole i Harte. Denneskole var i funktion frem til 1847, hvorden blev nedlagt til fordel for en nyskole ved Harte Kirke. Den gamle rytterskolebygningeksisterer stadig. I dager den privat ejet og har gennem tidengennemgået flere ombygninger.Efter at have tjent som skole i overhundrede år, brændte skolebygningenfra 1847 ned til grunden i 1963. Det påvirkededog ikke skolegangen i Harte,idet den var taget ud af brug nogle årforinden og var omdannet til lærerbolig.Den gamle skole var nedlagt, fordiman i 1956 havde indviet en helt nyskole, som var bygget til at fungere somen 4-klasset skole. Året efter indviedeman en fløj med faglokaler til gymnastik,skolekøkken, formning og håndarbejde.Sløjdundervisningen foregikpå dispensation i skolens kælder.Opførelsen af den nye skole medførteefterhånden nedlæggelsen af toandre skoler i sognet. Siden 1883 havdeder været skole i Sandbjerg. Denneskole nedlagdes i 1958. I Ejstrup havdeman, pga. utilfredshed med den langevej til Harte skole, opført en skole i1902. Denne nedlagdes i 1968.I 1962-63 havde sognerådet i Harte-Bramdrup Sognekommune planer om,at Harte Skole skulle være kommunensstørste. Man nåede så langt, at der blevudarbejdet tegninger for en ny klassefløjtil skolen. Udvidelsen blev aldrigtil noget, og planerne blev skrinlagt.Vokseværket ramte i stedet BramdrupSkole, for det var her, de store parcelhusudstykningerkom, mens Harte Skoleforblev en lille skole.Dette var dog ikke det samme som,at Harte Skole ikke havde lokaleproblemer.I 1968 måtte man opføre enpavillon med to klasselokaler for at fåplads til eleverne. Lokaleproblemetskyldtes simpelthen, at skolen var byggetsom en 4-klasset landsbyordnetskole, men skulle fungere som en 7-klasset årgangsdelt skole.I 1977 oprettede man den første børnehaveklassepå skolen. Dermed fulgtebyggeriet af endnu en pavillon med toklasseværelser. Til trods for pavillonbyggeriethavde skolen i lange perioderfortsat store lokaleproblemer. Dettevedblev frem til skolens udvidelser i1994 og 2001. I forbindelse med disseudvidelser rev man de gamle pavillonerned.Alt imens Harte Skole led under lokalemangel,havde skolens personaleog elever også et andet problem inde pålivet, nemlig truslen om nedlæggelse.Helt fra begyndelsen af 1970erne fremtil begyndelsen af 1990erne diskuteredeman med jævne mellemrum enlukning af skolen. Hver gang blev nedlæggelsemødt med en massiv modstandfra lokalområdet, der stærkt ønskedeat bevare skolen, fordi den altidhar spillet en central rolle i lokalsamfundetog foreningslivet.Mens lokalemanglen var forårsagetaf, at skolen skulle fungere som en 7-klasset skole inden for rammerne af en4-klasset skole, så skyldtes lukningstruslerne,at der var for få børn, der søgteskolen. Problemet blev særligt stort isidste halvdel af 1970erne. I 1980 fandtman dog en løsning, hvor man tilbød,at nye elever i Bramdrup Skole i stedetkunne vælge Harte Skole. Derved lettedeman også lidt af presset på BramdrupSkole, der havde voldsom pladsmangel.Med til ordningen hørte, atelever fra Bramdrup, der valgte HarteSkole, blev transporteret gratis medskolebus.Indførelsen af frit valg-ordningen til<strong>Kolding</strong>s skoler i 1990erne betyder, atman i dag modtager en del elever fraBramdrup og Munkevængets skoledistrikter.Ofte er det forældre, der tiltalesaf kvaliteterne ved en lille skole fremfor en stor, der vælger Harte Skole.Dette sker til trods for, at en lille skolesom Harte Skole ikke har de sammemuligheder for at præsentere en bredvifte af særlige tilbud som de store skoler.Større nærhed og tryghed er nogleaf de argumenter, der bliver bragt påbane, når de små skoler skal forsvaresover for de store. Dette har da også værettilfældet i Harte. Den begrænsedestørrelse, både lokale- og elevmæssigt,har imidlertid også haft andre fordeleDen gamle skole i Harte omkring år 1900. Skolen brændte i 1963 og lå omtrent der, hvorden nuværende skoles cykelskur er placeret.for skolen. Harte Skole ligger tæt pånaturen og har gode udendørsfaciliteter.Derfor har man ofte kunnet henlæggeundervisningsprojekter til denomkringliggende natur. På skolen harman altid lagt vægt på fællesoplevelserog sammenhold. Det har gjort sig gældendei form af morgensang, udflugter,koncerter, underholdningsarrangementero.lign. Hertil kommer, at HarteSkole siden 1988 flere gange har byttetskole med andre små skoler som eksempelvisSdr. Stenderup Centralskole, SejerslevSkole på Mors og Tullebølle Skolepå Langeland. Ved skolebytningernehar alle skolens elever og lærere flyttet152
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal