ten blev overholdt, men ofte så man gennem fingre med forsømmelserne.Dels havde man medlidenhed med de fattige familier, der havdebrug for børnenes arbejdskraft, dels ville man i stedet for at støde forældrenefra sig med bøder hellere appellere til deres æresfølelse.PRÆSTER STYREDE SKOLEVÆSENETBiskop N. E. Balle spillede en fremtrædende rolle i kommissionsarbejdet,og han sikrede, at præsternes hidtidige kontrol med skolevæsenetblev fastholdt. I virkeligheden var der heller ikke andre til at gøre det.Skolen havde altid haft en tæt forbindelse til kirken, da skoleundervisningog konfirmationsforberedelse hang sammen. Det var også enpraktisk ordning, for det var i hele landet præster, der kunne sørge for,at 1814-skoleanordningen kunne føres ud i livet. Præsterne var veluddannede,og man kunne formode, at de også ville være interesserede iat fremme undervisningen. I disse år var mange af dem prægede af enrationalistisk tankegang og mente, at det var ligeså vigtigt for dem atbeskæftige sig med samfundsopgaver som skole- og fattigvæsen somteologi og forkyndelse.Der var også en rent økonomisk grund til at forbindelsen mellemkirke og skole var så tæt. Staten inddrog en del af kirkens indtægter tilfordel for skolevæsenet, men til gengæld måtte skolelærerne også varetageen del kirkelige funktioner, og det var med til at cementere forbindelsenmellem kirken og skolevæsenet. Ved kgl. reskript af 1. juli1808 var det blevet bestemt, at førstelæreren i en købstad skulle værecand. theol., så han også kunne hjælpe sognepræsten med de kirkeligeopgaver. Den daværende kapellan ved <strong>Kolding</strong> Kirke Christian Plesner,der som en del af ansættelsen også passede kirken i Almind, fikaltså pålagt også at være førstelærer ved <strong>Kolding</strong>s Skole. Men han varikke meget interesseret i skolen og havde kun 6 timers undervisningpga. sine gejstlige forpligtelser.De øvrige lærere skulle ifølge 1814-anordningen være seminarieuddannede,men der kunne dispenseres.Der er ingen tvivl om, at de gejstlige – sognepræsterne, de tilsynsførendeprovster i skoledirektionerne og biskopperne – gjorde en storindsats efter 1814 for at føre forordningens intentioner ud i livet ofte ien kamp med vrangvillige borgere, som mente, at skolevæsenet kostedefor meget, og at børnene bedre kunne hjælpe forældrene endbruge tiden i skolen.KOLDINGS FØRSTE SKOLEKOMMISSION<strong>Kolding</strong>s første skolekommission bestod af sognepræst Jens Johan Garnæs(1813-17), der blev formand, samt skoleforstanderne overkrigskommissærRisom (afløst 1815 af boghandler Melbye), toldkasserer,kammerråd Wetche og overformynder, købmand Jacobsen. Kommissionensførste opgave var at udforme en plan for den eksisterende skolenu kaldet <strong>Kolding</strong> Borgerskole. Indtil denne plan forelå, var pastorRaaschous interimistiske reglement fra 1811 og skoleinstruktionen fra1750 fortsat gældende for skolen.Da alle børn i byen nu skulle modtage undervisning, var den førsteopgave at finde ud af, hvor mange børn, det drejede sig om. Magistrateni <strong>Kolding</strong> udarbejdede i 1815 en liste over de undervisningspligtige21
Jørgen Roeds tegning af <strong>Kolding</strong> set fra konsulWissings have 28. juni 1836.børn fra 7 til 14 år. Det var 128 drenge og 139 piger, hvortil kom 11drenge og 10 piger fra <strong>Kolding</strong>hus Slotsgrund, der var en særlig administrativenhed, men som havde kirke- og skolevæsen fælles med købstaden.Det blev til i alt 288 – det var mange i <strong>Kolding</strong> Kirkes nordrekorsarm. Men det var alligevel et stort fremskridt, at Borgerskolen igenkunne tages i brug i november 1815, efter at soldater, kornsække m.m.havde forhindret undervisning siden 1808. Andreas Becker skriver, atundervisningen i hans eget hus fortsatte til 23. november 1815.Danske Kancelli foreskrev i 1814-anordningen, at alle købstæder oglandsogne skulle udarbejde en skoleplan, der skulle godkendes af kancelliet.Skolekommissionen havde den første skoleplan efter 1814-lovenklar i januar 1818. Den godkendtes af skoledirektionen i Ribe den27. marts 1818. Skolen blev delt i seks klasser, der allerede i 1825 blevreduceret til 4. Yngste klasse havde herefter en drenge- og en pigeafdeling.Derefter kom anden klasse A og anden klasse B. Den øversteklasse var Realklassen.Hvor børnene før 1814 alle sad i samme lokale og lærte, hvad dekunne betale for, blev børnene nu delt i klasser med forskellige timeantalog fag. Selvom skoleloven af 1814 lagde op til, at undervisningenskulle være gratis, så var der stadig mulighed for at kræve pengefor undervisningen. Og jo flere fag, jo dyrere var skolegangen.I skoleanordningen af 29. juli 1814 blev det anbefalet købstæderneat oprette særlige realskoler, hvis forældrene havde evne og vilje til atbidrage til skolens drift. Hvor dette ikke kunne lade sig gøre, anbefaledeloven, at der blev oprettet realklasser for de bedrestilledes børn.Hverken <strong>Kolding</strong>, Fredericia eller Vejle var i stand til at drive realskoler,men de havde realklasser i borgerskolerne.Realklassen i <strong>Kolding</strong> var meget populær, og det var årsagen til, atskolens organisation måtte ændres i flere omgange. De fleste børn komdog aldrig længere end til laveste klasse. Hvis de nåede til Realklassen,skulle deres forældre betale 8 rigsdaler, men så havde eleverne ogsåundervisning 36 timer om ugen og blev undervist i følgende fag: Religion:4 timer, bibelhistorie: 4 timer, historie: 3 timer, geografi: 3 timer,regning: 4 timer, skrivning: 4 timer (derunder 2 timer ortografi), danskgrammatik: 2 timer, tysk: 2 timer, tegning: 3 timer, naturhistorie: 2 timer,sang: 1 time.Der var ingen forbindelse mellem Borgerskolen og Latinskolen. Detvar to helt særskilte skolesystemer. Ønskede forældrene en akademisk22
- Page 5 and 6: Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9: SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11: 1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13: frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14: stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18: kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20: kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21: Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 25 and 26: EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28: Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30: Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32: Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38: gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40: Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44: Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46: ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102:
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104:
Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106:
skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108:
Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110:
Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112:
Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114:
Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116:
stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118:
yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120:
Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122:
Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124:
Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126:
ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128:
Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130:
Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132:
epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134:
Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal