at fraflytte området, og sognerådet besluttedeat nedlægge skolen.I august 1965 kunne knap 170 eleverog syv lærere tage den nye fællesskolei brug. Skolen indeholdt 10 normalklasseværelser,sløjdlokale, fysiklokale,bibliotek, skolekøkken og gymnastiksal.Desuden var der indrettet spisesal,samlingslokale og sikringsrum ikælderen. Arkitekter bag byggeriet varE. og B. Mikkelsen fra Bredballe vedVejle, mens hovedsageligt lokale håndværkerestod for byggearbejdet. Førsteskoleleder på fællesskolen var SvendAage Nielsen, der besad stillingen fremtil 1995.Skolen var anlagt som en 7-klassetskole, hvilket betød, at eleverne fra skoleåretsstart 1966 ikke længere skulletil <strong>Kolding</strong> for at tage 7. klasse.De to sognekommuners sammenlægningmed <strong>Kolding</strong> i 1970 betødumiddelbart ikke den store forandringfor Alminde-Viuf Fællesskole. I begyndelsenaf 1970erne blev skolen en fuldto-sporet grundskole, og fra marts 1972udvidede man skolens tilbud med børnehaveklasse.Denne udvidelse var blevetmulig pga. en tilbygning, der blevudført 1971-72. Skolen havde ikke densamme store lokalemangel som skolerneinde i byen i disse år. Dog var mani en årrække nødsaget til at anvendenogle af faglokalerne som normalklasseværelser.Den næste større forandring skete i1976, hvor man oprettede den første 8.klasse på skolen, og i årene efter fulgte9. og 10. klasse. Herefter var overbygningseleverneikke længere henvist tilRealskolen eller Bramdrup Skole. Etableringenaf en overbygning på skolenbetød naturligvis, at der opstod et behovfor ekstra plads. Derfor udbyggedeman i 1976-77 skolen med 10 klasseværelserog en række faglokaler. I 1980opførtes Almind-Viuf Hallen, der tildaglig bruges af både skolen og idrætsforeningerne.Som følge af etableringen af børnehaveklasserog overbygningsklasser i1970erne oplevede man en større elevfremgang.Mens man i 1970 havde ca.200 elever, steg dette i 1975 til ca. 270elever og i 1980 til ca. 375 elever. Siden1980 har der kun været mindreudsving i antallet af elever. Skolen hari dag ca. 390 elever fordelt på to spor frabørnehaveklasse til 9. klasse.I de senere år har Alminde-ViufFællesskole gennemgået et par størreom- og tilbygninger. I 2001 indviedeLærer Barsøe og lærerinde Karin Petersen sammen med Alminde Skoles elever, ca. 1908.Skolepatruljen på arbejde foran Viuf Skole. Foto: P. Thastum, 1960.man en ny afdeling med SFO og indskoling,og i august 2004 kunne manindvi en ny afdeling for overbygningseleverne.I den seneste udbygning på800 m 2 har man bl.a. fundet plads til enrække nye klasselokaler, et auditorium,nyt faglokale til natur og teknik og etstørre skolebibliotek. Om- og tilbygningernehar givet Alminde-Viuf Fællesskoleet løft, der gør, at skolen i dagfremstår som en tidssvarende skole.Kilder:<strong>Kolding</strong> Kommunale Skolevæsens beretninger.<strong>Kolding</strong> i det 20. århundrede bd. 2.Da de 10 blev til 1 – sognerådsarbejdetset med sognerådsmedlemmernesøjne. <strong>Kolding</strong> Stadsarkiv, 1989.Iver Almind Iversen, Almind Sogn i1900-tallet, Almind-Dons-Møsvrå.<strong>Kolding</strong> Stadsarkiv, 2003.Aage Kyed m.fl., Fortællinger fra ViufSogns historie, 2004.Jydske Vestkysten (<strong>Kolding</strong> Folkeblad):25. april 1960, 16. okt. 1961, 25.aug. 1965, 23. dec. 1972, 28. aug.2004.139
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i brug i august1974 og er dermed <strong>Kolding</strong>s næstyngsteskole. Skolen, der er en 3-sporetklyngeskole, er beliggende i den gamleSeest Sognekommune, hvis skolevæsenshistorie går flere hundrede år tilbage.Der er endnu spor af det ældste skolevæseni Seest, idet den gamle rytterskolebygningfra 1720erne stadig eksisterer.Rytterskolen var sognets væsentligsteskole indtil 1898, hvor manopførte en ny skolebygning kaldet »denrøde skole«. I 1910-11 byggede man itilknytning til denne endnu en skole,der fik tilnavnet »den gule skole«. Denye skolebygninger blev bygget for atimødekomme den befolkningsvækst,der skete i Seestområdet i sidste del af1800-tallet.Efter opførelsen af den gule skole varrytterskolens rolle som skolehus udspillet.Hele bygningen blev herefter omlagttil lærerbolig for førstelæreren, dogmed undtagelse af forstuen, der blevindrettet til sognebibliotek. I 1964-66blev Rytterskolen restaureret og indrettettil en mindre bolig og til kommunalekontorer for sognekommunen.I 1986 overtog kirken bygningen oghar derefter bl.a. indrettet kirkekontori de gamle lokaler.I størstedelen af det 20. århundredehar den røde og den gule skole tilsammenværet sognets centrale skole. Doghar der op gennem 1800- og 1900-talleteksisteret enkelte andre småskoler iSeestområdet, bl.a. Vranderup Skoleog Seest Østerskov Skole. Sidstnævntevar kun åben i vinterhalvåret.I 1960 gennemgik de to skolebygningeri Seest en større renovering ogudvidelse. I forlængelse af den gule skolebygningopførte man en fløj, der bl.a.indeholdt gymnastiksal, sløjdlokale ogskolekøkken. Indtil da havde manbrugt forsamlingshuset til gymnastik.En væsentlig baggrund for om- og udbygningenvar, at man i Seest, i lighedmed andre steder, skulle leve op til denye krav, der blev stillet til folkeskolerneefter 1958-loven. Om- og tilbygningengjorde det muligt at få en 7-klassetårgangsdelt skole.Seest oplevede op gennem 1950-erne og 1960erne en meget betydeligbefolkningstilvækst, idet flere nye parcelhuskvartererskød op i området. Påskoleområdet betød det bl.a., at det varnødvendigt at lave to klasserækker fra1. til 7. klasse. For at imødekomme devoksende pladsbehov måtte man atterudvide i 1967. I 1968 blev man desudennødt til at opføre pavilloner for atfå plads til eleverne. Set i lyset af denneudvikling blev det efterhånden klart, atman i løbet af 1970erne ville få behovfor at undervise i 3 eller 4 spor, samt attilbyde undervisning i overbygningsklasser.Man indså derfor, at det villeblive nødvendigt at udvide den eksisterendeskole eller at opføre en helt ny.I 1970 blev Seest Sognekommuneen del af den ny storkommune. I undersøgelserneog forhandlingerne op tilkommunesammenlægningen fik nødvendighedenaf et skolebyggeri i Seesten høj prioritet. I Seest var man opsatpå at udbygge den eksisterende skole,men dette modsatte <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>sig, da man mente, at det areal, dervar til rådighed omkring den eksisterendeskole, var for lille. Efter en længeredebat besluttede man sig for skolensnuværende placering.Skolebyggeriet var stort anlagt. Manønskede en rummelig skole med 3 sporfra børnehaveklasser til og med 10.klasse. Desuden ønskede man et spor tilspecialundervisning. Sidstnævnte blevaldrig realiseret.Byggeriet af Bakkeskolen var planlagtsom et totalprojekt. Efter godkendelsenaf projektet viste beregningerneimidlertid, at skolebyggeriet ville kosteca. 40 millioner kroner, hvilket manikke mente, der ville være råd til. Detovervejedes derfor at reducere skolenfra 16000 m 2 til 10000 m 2 , hvorved mankunne bringe prisen betragteligt ned.Man endte dog med en anden løsning,idet man valgte at opdele skolebyggerieti etaper. En planlagt svømmesalblev helt droppet.Byggeriet gik i gang i maj 1973. I au-Bakkeskolen 1996.140
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal