28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

I august 1876 foreslog han i Byrådssalen, at man arbejdede hen imodén skole for samtlige børn, at Borger- og Friskolen sammensmeltedestil en fælles kommuneskole med heldagsundervisning, og at man begyndteudviklingen i denne retning ved at oprette en fælles forberedelsesskolefor de to skoler, som skoleinspektør Skouboe havde foreslået.J. L. Hansen foreslog også, at det skulle være muligt for børn fraFriskolen at blive flyttet over i Borgerskolen på visse betingelser. I Skolekommissionenhavde J. L. Hansen formanden pastor H. C. Leunbachmed sig, mens det tredje medlem J. J. Grau var imod. J. L. Hansens forslagblev nedstemt i Byrådet. Kun to stemte for: J. L. Hansen selv ogRoed. Den unge J. L. Hansens fremsynede forslag blev først gennemførtknap 30 år senere.J. L. Hansen har muligvis fået sin inspiration fra Frederiksberg Kommune,der i disse år var førende på skoleområdet. Her var det fra 1877frivillig heldagsundervisning for alle børn, hvis deres forældre ønskededet. Også børnebespisning og hjælpeklasser havde man på Frederiksbergpå dette tidlige tidspunkt. Forgangsmanden var docent N. J. Fjord,der var medlem af Frederiksbergs Skolekommission.EN NY FRISKOLEBYGNINGFriskolen fra 1879 og Borgerskolen fra 1856set fra Skolegade.Byens befolkning steg voldsomt i disse år, og de mange nye skoleeleveri Friskolen sprængte alle rammer. Fra 1875 til 1880 steg elevtallet fra237 til 394. Det havde i nogen tid været nødvendigt at leje sig ind i»Skourups Gård« i Katrinegade, hvor Gymnastikhuset ligger i dag.Især var forberedelsesklasserne meget store.Ved skolekommissionsmødet den 11. juli 1878 forelå en skrivelse fraskoleinspektøren om nødvendigheden af en ny bygning til Friskolen,og forslaget fremsendtes fra Skolekommssionen til Byrådet med anbefaling.I 1879 lykkedes det at få bevilget opførelse af en ny Friskolebygningsyd for Borgerskolen i Skolegade.Man var i denne periode meget fokuseret på børns sundhed og på,at hygiejnen på skolerne skulle være bedst mulig. Vinduespartierneblev større, så dagslyset kunne komme ind, korridorerne blev ogsåstørre, og der blev her mulighed for at hænge børnenes tøj, så luften iklasselokalerne blev renere. Den nye Friskolebygning var tidsvarende,de otte klasselokaler var lyse og rummelige, og der blev også plads tillærerværelse og lokale for byens offentlige bibliotek.Bygningen indviedes den 17. oktober 1879. Den kostede 23.000 kr.,og for 1600 kr. blev den udstyret med tidsvarende materiel. På facadenstod: Kolding borgerlige Friskole opført 1879. Tegningen til bygningenvar leveret af tømrermester Holm, mens tegningen til muren mellemde to skolebygninger var udarbejdet af murermester H. Nielsen.I sin indvielsestale sagde pastor Leunbach, at kommunen havde»rejst en stor og kostbar bygning til sit skolevæsen, men børneundervisningener også en sag så stor og vigtig, at den slet ikke kan opvejesmed guld… Hvad nytte og hvad glæde og lykke af den ædleste art varman ikke afskåret fra, om man ikke kunne læse og skrive – men forudenkundskaber i det elementære, der ligger til grund for alle særligekundskaber, ligger der i skolen et opdragende og karakterdannende element.Det er ved undervisningen i skolen, at børnene indøves i ordenog nøjagtighed, og i hvad der har endnu mere at sige: i lydighed«. Han48