28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Børnene skulle samles mellem 5 og 15 minutter før skoletid og straksindtage deres plads i klassen. De skulle møde rene og ordentligtpåklædte og medbringe deres skolebøger. Det var forbudt at tageting med, som de ikke havde brug for i skolen. Når der undervistes,måtte børnene ikke tale sammen, lege, spise og lave uvedkommendehåndarbejde. De skulle sidde opret med hænderne foran sig på bordet.Børnene skulle vise ærbødighed og høflighed over for skolens lærereog lærerinder både i skolen og udenfor. Når et barn blev hørt i sine lektier,skulle det rejse sig op og svare højt og tydeligt på spørgsmålet. Nårlæreren eller en af skolens foresatte trådte ind i klassen, skulle alle børnenehurtigt rejse sig og blive stående, indtil de fik at vide, at de måttesætte sig ned.I frikvarteret skulle børnene stille forlade skolestuen og gå i ordenud på legepladsen. Børnene måtte ikke blive i klassen eller på gangen.På legepladsen måtte børnene bevæge sig frit, men afholde sig fra allevoldsomme og farlige lege, slagsmål, støden, puffen, kasten med sten,usømmelig støj og hujen samt mishandling af hinandens klædningsstykker.De måtte heller ikke klatre i træerne. Ingen måtte forlade legepladsenuden tilladelse fra den tilsynsførende lærer. Der måtte kunvære et barn ad gangen på retiraden (lokum). Når vejret ikke tilloddet, var børnene i klassen eller på gangen i frikvarteret.Ordensduksene var lærernes medhjælpere i klassen. I frikvarterernesørgede de bl.a. for, at vinduerne blev lukket op. Når læreren ikke vartil stede, skulle øverste ordensduks stille sig ved katedret for at se, atingen gjorde uorden.Undervisningen foregik fra 8-12 og fra 14-17. Gymnastiktimerne låmellem 17 og 18.Skoleinspektør Hjorth foreslog i august 1860, at børnenes timetalblev reduceret i Betalingsskolen. Drengeklasserne havde mellem 31 og37 timers undervisning, pigerne mellem 24 og 27 timer og elementærklassen24 timer. Han mente, at børnene var overlæssede med timerog pensa, og at det fratog dem både lyst og flid. Formentlig havde ogsånogle af Betalingsskolens elever erhvervsarbejde uden for skoletiden,og pigerne hjalp til i huset derhjemme eller hos fremmede.Residerende kapellan og skoleinspektør vedde kommunale skoler i Kolding 1860-71,cand.theol. N. Andersen.CHRESTEN BERGS INITIATIVERVi kender ellers ikke meget til lærernes pædagogiske holdninger. Fåvar skrivende som Chresten Berg. Allerede som ung lærer arbejdedehan energisk for en forbedring af skolevæsenet især på Borgerskolen.Han skrev en stribe reformforslag til Skolekommissionen, der blevunderstøttet af mange af byens borgere, som han fik interesseret i deresbørns undervisning.Et af Chresten Bergs mange initiativer var, at han i 1858 oprettedeen privat håndgerningsskole for pigerne i Borgerskolen. Han fik lov tilat bruge et af lokalerne på Borgerskolen og fik ansat en lærerinde, frk.Sophie Winter. Skolen begyndte den 1. december 1858, men Skolekommissionensyntes, at tilbuddet var så væsentligt, at håndarbejdsskolenfra 1867 blev en integreret del af Borgerskolen. De 70 rigsdaler,som håndarbejdsskolen havde i overskud på dette tidspunkt, blev brugttil at købe bøger til det Læsebibliotek for Koldings Ungdom, somChresten Berg fik etableret på Borgerskolen.41