28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

levæsenet, og skoleplanen handlede nu mere om børnenes end om lærernesforhold. Som noget helt nyt i skoleplanen fra 1829 var der udover to timers matematik i Realklassen også undervisning i svømning(2 timer), gymnastik (2 timer) og ekcersits (1 time) – dog kun om sommeren.INDBYRDES UNDERVISNING OG BORGERINDFLYDELSEModsætningen mellem centraladministrationens ambitioner på skoleområdetog den lokale økonomi forsøgtes løst ved indførelse af denundervisningsmetode, der hed »indbyrdes undervisning«. Den bestodi, at de dygtigste børn underviste de andre børn ved hjælp af såkaldtelæsetabeller, mens læreren overvågede, hvad der foregik. På den mådekunne der undervises mange børn ad gangen, men det stillede storekrav til disciplinen. Ideen kom fra Indien, hvor skolelærere havdeudviklet en metode til undervisning af op til 1000 børn ad gangen. Detvar Frederik VI personligt, der i 1822 sørgede for, at denne undervisningsmetodeblev taget i anvendelse, Selvom Danske Kancelli frarådededet. Den militære disciplin og de samtidige besparelser tiltalte detenevældige styre i Danmark. Systemet blev afskaffet igen slutningenaf 1830erne.Den gamle skomagermester P. Martin Møller fortalte i 1914 som 90-årig om sin skolegang, der begyndte i 1831. Den indbyrdes undervisninggennem »hjælperne«, de større drenge, havde været meget dårlig.De større drenge kunne ikke noget videre selv og sagde ofte »lad barevære at tænke over det!« Han fortalte også, at skolestuens vægge ikkedengang var dekoreret med billeder og kort. Lærer Filstrup havde personligtkøbt nogle få tarvelige landkort, som han have klæbet op påpap. Når de ikke blev brugt i undervisningen, blev kortets forside vendtmod væggen, så de ikke skulle blive slidt.Skoleplanen fra 1829 kunne ikke løse skolens økonomiske og pladsmæssigeproblemer. Betalende og ikke betalende børn kunne ikkeadskilles i de små lokaler i kirkens nordre korsarm. Der måtte andre løsningertil.Skolens førstemand, kapellan Jac. Samuel Hertel rejste i 1831 tilThisted. Han afløstes af Jens Severin Hvistendahl Galskiøt, der i 1837fik stillingen som sognepræst ved Kolding Kirke. Hans efterfølger somkapellan og skolelærer blev Christian Frederik Kragerop (1837-49).I 1837 udstedtes en ny ordning for købstædernes styrelse, der for førstegang gav borgerne adgang til et begrænset lokalt selvstyre. De mestvelstående borgere kunne vælge en borgerrepræsentation til sammenmed borgmesteren at bestyre byens økonomiske anliggender. I Skolekommissionenvar sognepræsten fortsat formand, men herefter bestodden nu af borgmesteren og tre borgere valgt af Borgerrepræsentationen.Udgifterne til skolevæsenet blev en del af den samlede kommunalebeskatning, og skolebøderne skulle nu opkræves af kommunenskæmner.Peter Møllers tegning af konsul Wissing og etpar drenge. Original i Museet på Koldinghus.BORGERSKOLEN I 1840Som omtalt havde det været vanskeligt at få 1814-skoleordningen tilat fungere efter hensigten. Det var især for at få den udvidede undervisningi realklasserne til at fungere bedre, at kancelliet fra 1838 på-25