28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

maalsundervisning bør Maalet være: 1) at Børnene kunne forstaa deres Modersmaal,d. v. s. opfatte det rigtigt, naar de høre og læse det, 2) at de kunnetale det nogenlunde fejlfrit og flydende, og 3) at de kunne skrive det iOverensstemmelse med Reglerne for Retskrivning og logisk Tankeordning,alt vel at mærke inden for den Forestillingskreds og de Sprogformer, der erenaturlige for Børn.Og om tankerne bag historieundervisningen:At fremhjælpe en sund og kraftig Fantasi i Forbindelse med en varm oglevende Følelse, særlig for vort Folk og Land, er HistorieundervisningensOpgave… Igennem anskuelig og livlig Fortælling bør de historiske Personerog Begivenheder stilles Børnene for Øje, men disse bør holdes til at gengiveog genfortælle de givne Skildringer. Om end det historiske Stof væsentligmaa meddeles i Form af Livs- og Tidsbilleder, vil det dog være muligt atgive de ældre Børn en efter deres Forestillingskreds lempet Forstaaelse afSamfundsforholdenes UdviklingDer er meget lidt dokumentation for undervisningens indhold i dekoldingensiske skoler. I de bevarede erindringer er det mere lærerneskarakteristika, der er blevet nedfældet. Drengene fokuserer på de galestreger, de har lavet og den ofte voldsomme straf, der fulgte, pigerneskriver beundrende om deres lærerinder.MELLEMSKOLEEKSAMENFør 1903 var der ingen sammenhæng mellem folkeskolen og eksamensskolerne.Mellemskolen blev broen mellem dem, og den blev indførtved lov i 1903. Forløbere havde været realeksamen eller den såkaldteforberedelseseksamen, også kaldet præliminæreksamen, der varblevet indført i 1881, som de større privatskoler havde taget sig af, ogden mindre borgerskoleeksamen fra 1891.I Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøven 1900 i Kolding Latin- ogRealskole havde Georg Bruun givet enhedsskolen sin varmeste anbefaling.Han så gerne alle særskoler etableret af forældre med honetteambitioner nedlagt, så alle børn gik i den samme gode kommunale borgerskole,og de, der havde evner og lyst for det, gik videre i den lærdeskole. Et synspunkt, som man lyttede til i København, da loven ommellemskoler blev vedtaget i 1903.Ved Lov om Højere Almenskoler i 1903 blev der skabt sammenhængmellem folkeskolen, der nu var en 4- eller 5-årig grundskole overen 4-årig mellemskole til et 3-årigt gymnasium, der sluttede med enstudentereksamen i en af tre linier – en klassisk-sproglig, en matematisk-naturvidenskabeligeller en ny-sproglig. Fra mellemskolen kunneman også fortsætte i en etårig realklasse. Mellemskolen blev hermeden erstatning for den 6-årige latinskole.Mellemskolen betragtedes som en del af den højere almenundervisning,og eksamen kunne kun tages på Kolding Højere Almenskole,som Kolding Latin- og Realskole hed fra 1903. Udgangspunktet var, atden højere almenundervisning forgik på statens skoler – de tidligerelatinskoler – men i loven stod, at den højere almenundervisning ogsåkunne foregå uden for statens skoler. Kommunale skoler og private skolerkunne få tilladelse til at udstede eksamensbeviser Kirke- og Undervisningsministeren.Desuden kunne det tillades skoler, der udelukkendeoptog piger, at afholde en særlig pigeskoleeksamen, der trådte istedet for realeksamen.Georg Bruun, rektor for Kolding Højere Almenskole1901-1929. Han og skoleudvalgsformandJ.L. Hansen (nedenfor) var enigeom, at der skulle være sammenhæng mellemden "lavere" og den "højere" undervisning.Den skabtes med loven i 1903.65