finde en løsning på afvikling af de lange ventelister til daginstitutioner.I 1987 besluttede Byrådet at gøre de to eksisterende skolefritidsordningerpermanente og at oprette tilsvarende ordninger i Alminde-Viuf, Dalby og på Lyshøjskolen. I 1988 kom Fynsvej SFO med og i 1989Vonsild. Fynsvej SFO blev fra begyndelsen drevet som en del af ungdomsskolernesaktiviteter, men blev senere en SFO under Parkskolen.Omkring 1990 var der etableret skolefritidsordninger på de fleste af<strong>Kolding</strong>-skolerne, mens der fortsat var 6 skoler, der havde fritidsklubber.De to typer af ordninger var meget forskellige igangsat efter henholdsvisFolkeskoleloven og Bistandsloven og forvaltet af to forskelligekommunale forvaltninger. Desuden var der også fritidshjem/centrei Socialforvaltningsregi, som havde en større normering end skolefritidsordningerne.I fritidshjem og skolefritidsordningerne var pædagogiskuddannet personale påkrævet, et krav, der ikke blev stillet til fritidsklubberne.I længden var det ikke holdbart, og i 1990erne blev fritidsklubbernefor de mindre børn afløst af skolefritidsordninger på allekommunens skoler. Lederstillingerne blev besat med børnehavepædagoger,men skoleinspektørerne var overordnet den pædagogiske ogadministrative leder af SFO’en og Skolebestyrelsen den tilsynsførende.Skolefritidsordningernes aktiviteter defineredes som indendørs ogudendørs leg, praktiske/kreative aktiviteter, fysiske/musiske aktiviteterog lektiehjælp.I 1993 var der etableret skolefritidsordninger ved 8 skoler med i alt472 pladser. Samme år vedtog <strong>Kolding</strong> Byråd en ny model for pasningaf skolesøgende børn, hvorefter der skulle ske koordinering mellemundervisningsdelen og pasningsdelen, således at pasningsordningernevar lukket i skoletiden, og således at der skulle være en sammenhængendeundervisningsperiode for de fire første klassetrin i tiden fra kl.8.00 til 13.00 for 1. til 3. klasse og til kl 12.00 for børnehaveklasserne.Byrådet besluttede i oktober 1998, at pasningen af de 6-9 årige pr.1. januar 1999 skulle varetages i Skoleforvaltningens regi, hvorved 6fritidscentre på dette tidspunkt overgik til SFO-ordninger. Beslutningenbetød også, at man på sigt ville afvikle de integrerede institutionerfor de 3-5-årige og for de 6-9-årige.Skolefritidsordningerne fik efterhånden et sådant omfang, at det varnødvendigt for Skole- og Idrætsforvaltningen at ansætte en uddannetpædagog som konsulent for området. SFO-leder ved Brejnbjergskoleni Vojens <strong>Kommune</strong> Sten Andersen tiltrådte 1.juni 1997 som <strong>Kolding</strong><strong>Kommune</strong>s første SFO-konsulent. SFO-området har i de sidste 10 årværet i en rivende udvikling og er steget fra de nævnte 472 pladser i1993 til til ca. 2400 ved udgangen af 2004.SFO-området har været en succeshistorie båret af initiativrige ognyskabende ansatte. I skolevæsenet er der i 2004 ansat 240 pædagogerregnet i fuldtidsstillinger. Dette skal ses i relation til, at lærerområdetudgør 625 fuldtidsstillinger. En helt nødvendig opgave har været atsikre det fornødne samarbejde mellem undervisningsområdet og fritidspædagogikområdet.Derfor gennemførtes i 1997-98 i samarbejdemed Social- og Sundhedsforvaltningen og eksterne konsulenter projektet»Helhed i børnenes hverdag«.Fra SFO’en på Harte Skole, 1993.SKOLEBIBLIOTEKER OG ERHVERVSVEJLEDNINGSiden 1966 havde der været et særligt Skolebiblioteksudvalg med129
epræsentanter for <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>biblioteker, Skoleforvaltningenm.v. og med skolebibliotekskonsulent Jacob Kjærgård, der blev ansat islutningen af 1960erne som sekretær. Efter opførelsen af Bakkeskolenflyttede skolebibliotekstjenesten dertil, og i 1987 afløstes Jacob Kjærgårdaf Hans Radsted. I 1999 flyttedes til nye lokaler i Ålegården 4, nubenævnt Pædagogisk Central. Her er der etableret en pædagogisk/administrativ afdeling for skolebibliotekerne, skole-IT og Naturskolensamt lokaler for Legeteket. Desuden etableredes kursusfaciliteter forlærernes efter- og videreuddannelse.På de enkelte skoler har man i de senere år arbejdet ihærdigt med atskabe bedre rammer for skolebibliotekerne og opkvalificere skolebibliotekarernei en udvikling hen imod at gøre skolebibliotekerne tilpædagogiske servicecentre.Skolekonsulenten for uddannelses- og erhvervsorientering var i enlang årrække Erling Høllsberg. Da han gik på pension, afløstes han i1992 af Lars Stagaard som pædagogisk-administrativ konsulent. SkoleogIdrætsforvaltningen tager sig af det overordnede ansvar for denkommunale ungdomsvejledning, hvor man følger de unge, til de bliver18 år.PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING1970 var cand psyk Holger Rask Thomsen blevet ansat som ledendeskolepsykolog ved Skolepsykologisk Kontor beliggende sammen medSkole og Idrætsforvaltningen på Ålegården 4.I forbindelse med særforsorgens udlæggelse og de dermed forbundneændringer i opgavefordelingen mellem stat, amt og kommuner blevSkolepsykologisk Kontors personalenormering ændret, og den fagligekompetence blev øget. I 1983 var der således ansat en ledende skolepsykolog,en souschef, 3 assisterende skolepsykologer, 3 kliniske psykologer,3 skolekonsulenter (tale/høre, læse, Obs-undervisning), ensocialrådgiver, 7 tale/hørepædagoger, 1 legetekspædagog og en administrativmedarbejder. I 1983 flyttedeSkolepsykologisk kontor tilnyindrettede lokaler på Dyrehaveskolen.I 1997 blev der gennemført en controllerundersøgelse af den skolepsykologiskevirksomhed i <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>. Denne undersøgelseudmøntede sig i en række anbefalinger, som på mange måder i årenefremover ændrede praksis i det skolepsykologiske arbejde i <strong>Kolding</strong>. I1997 gik ledende skolepsykolog Holger Rask Thomsen på pension.Samme år flyttede Skolepsykologisk kontor sammen med Skole ogIdrætsforvaltningen til adressen Ålegården 1. Klinisk psykolog og souschefBruno Nielsen blev i 1997 ansat som chefpsykolog, og SkolepsykologiskKontor tog navneforandring til det mere retvisende og tidssvarendePædagogisk Psykologisk Rådgivning – PPR <strong>Kolding</strong>.HELDAGSSKOLENHeldagsskolen Elmegården, der ligger på Esbjergvej, blev oprettet den18. februar 1991 som en selvejende institution med egen bestyrelse.Undervisningen påbegyndtes den 2. september 1991 med to elever ognåede i 1992 op på det maksimale 20 elever. Skolen er beregnet for samspilsramtebørn i alderen 7-14 år, og målet er at nedsætte antallet afbørn anbragt uden for hjemmet.130
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal