1969. Samme år oprettede man børnehaveklasserpå skolen.Udbygningen af Bramdrup skole varlangt fra bragt til ende. Skoledistriktetvar et af de hurtigst voksende i VejleAmt, derfor måtte der fortsat udvides.Op til sammenlægningen med <strong>Kolding</strong><strong>Kommune</strong> i 1970 påbegyndte man enmeget omfattende udvidelse, hvoraf førstedel stod færdig ved skoleårets start1970-71 – altså først efter, at kommunesammenlægningenvar gennemført.Udvidelsen skete efter den såkaldteFynsplan, der var en meget benyttetmodel for skolebyggeri i begyndelsen af1970erne.Allerede ved overgangen til 1970-erne måtte man oprette 3 spor for denye elever, og et par år efter begyndteman at undervise i 4 spor. I 1970 havdeBramdrup Skole ca. 550 elever, et talder i 1975 var steget til ca. 875. Tiltrods for endnu en udvidelse i 1972-73nåede man maksimum for, hvad det varmuligt at huse af elever. I 1977 oprettedeAlminde-Viuf Fællesskole deresegen overbygning. Det lettede lidt afpresset på Bramdrup Skole, der indtilda havde været overbygningsskole forbåde Harte og Alminde-Viuf skoler.Væksten fortsatte imidlertid i skolenseget distrikt, og til trods for endnu enudvidelse i 1977-78 var pladsen fortsatfor trang.I 1976 havde skoleforvaltningen foreslået,at man byggede en ny skole iområdet, men dette blev imidlertid aldrigtil noget. En af årsagerne var, atman kunne se, at presset på skolen villelette, efterhånden som alderssammensætningeni området ændrede sig. I stedetvalgte man en alternativ og merekortsigtet løsning. <strong>Kommune</strong>n lejede i1979 et antal nyopførte rækkehuse ogEn flok drenge foran forskolen i Bramdrupdam, ca. 1933.indrettede disse som en anneksskole.Dermed fik man en etsporet lilleskolemed elever fra børnehaveklasse til 7.klasse. Skolen, der blev kaldt Nørreskovskolen,husede gennem hele sinlevetid omkring 150 elever. Nørreskovskolenskulle løse et akut problem, ogeffekten var da også mærkbar, idet skolenstraks tog det værste pres af BramdrupSkole. I 1991 lukkede Nørreskovskolen,i øvrigt under kraftige protesterfra forældrene, som var glade for denlille skole.I løbet af 1980erne faldt elevtalletpå Bramdrup Skole fra godt 750 eleveri 1980 til ca. 580 i 1990. Lukningen afNørreskovskolen betød, at man i 1991atter havde knap 700 elever. De førsteår af 1990erne faldt elevtallet en anelse,men begyndte atter at stige omkringårtiets midte. I dag underviser man ifire spor ca. halvdelen af årgangene. Påde øvrige årgange, med undtagelse af10. klasse, undervises i tre spor.I 1979 lejede <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong> et antal rækkehuse og indrettede disse til skole. Nørreskovskolen,som skolen kom til at hedde, eksisterede frem til 1991. Foto: Lars Lindskov.I 2001 besluttede man, at BramdrupSkole og en række andre skoler i kommunenskulle ombygges og udvides. Iaugust 2004 kunne man derfor indviede nye rammer for undervisningen påBramdrup Skole. Skolebiblioteket erbl.a. blevet udvidet og moderniseret.Desuden er der indrettet særlige personalerum.Dermed er der skabt optimalerammer for både elevernes og lærernesforberedelse og arbejde. Det nyebibliotek, eller pædagogiske servicecenter,som det kaldes, er indrettet således,at der er gode muligeheder forgruppe- og projektarbejde. Tilmed erdet stort nok til, at flere klasser kanbenytte det samtidig. Endvidere er skolensklassefløje blevet renoveret, og flereklasseværelser er blevet slået sammen,således at skolen er opdateret tiltidens undervisningsformer.Kilder:<strong>Kolding</strong> Kommunale Skolevæsens beretninger.<strong>Kolding</strong> i det 20. århundrede bd. 2.Da de 10 blev til 1 – sognerådsarbejdetset med sognerådsmedlemmernesøjne, <strong>Kolding</strong> Stadsarkiv, 1989.Jydske Vestkysten (<strong>Kolding</strong> Folkeblad):13. jan. 1904, 14. jan. 1904, 16. okt.1958, 25. juni 1960,12. feb. 1962,14. feb. 1962, 27. sep. 1968,12. dec.1972, 22. maj 1983, 19. aug. 2003.Danske <strong>Kommune</strong>r nr. 16 1987 og nr.33 1990.Upublicerede notater om Nørre BramdrupSogns historie af Jes Jensen,1955, i <strong>Kolding</strong> Stadsarkiv.Bramdrup Skoles arkiv, A 514 i <strong>Kolding</strong>Stadsarkiv.143
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960erne bød på store lokalemæssigeproblemer for <strong>Kolding</strong>sfolkeskoler. I perioden 1946-1966 voksedeelevtallet på skolerne fra 2423 til4758 – altså næsten til det dobbelte.I den sydlige del af byen var den heltgal. I 1944 havde kommunen købt gårdenBrændkjærgård og de omkringliggendejorder. Jordopkøbet skulle tjenetil udstykninger til bebyggelse, og i efterkrigsårenevoksede indbyggertalletså meget, at man i begyndelsen af 1950-erne indså, at der var behov for en nyskole i området. Arkitekt H. Noes-Pedersenfik til opgave at tegne skolen, ogi begyndelsen af september 1954 kunnedet første spadestik til den nye Brændkjærskoletages. Knap et år efter, vedskoleårets start i august 1955, var skolenklar til at blive taget i brug. Vedindvielsen rådede man over 12 klasseværelser,hvoraf de to var midlertidigtindrettet til gymnastiksal. 14 klasser på1.-3. klassetrin eller 369 elever kunnestarte i den nye skole. Else Biilgaard blevskolens første inspektør, men afløstesallerede året efter af Elna Schou.Man var klar over, at den nye skoleslet ikke var stor nok til at tilgodesefremtidige behov. Derfor havde manplanlagt skolebyggeriet som et etapebyggeri,hvor skolen, når den var fuldtudbygget, skulle rumme 24 klasseværelser,2 gymnastiksale og evt. en svømmesal.Udbygningen af området omkringskolen skete muligvis hurtigere endventet, for allerede i 1956 var skolenfyldt til bristepunktet, og som så mangeandre steder måtte man tænke alternativtog indrettede i foråret 1957 tremidlertidige undervisningslokaler i dengamle Brændkjærgårds hovedbygning.Året efter, i august 1958, havde man 4nye klasseværelser og en gymnastiksalklar på Brændkjærskolen. Udbygningenfortsatte herefter med stor fart. Iløbet af 1961-62 var skolen fuldt udbyggetog rummede 22 normalklasseværelser,2 gymnastiksale, en svømmesalog 15 faglokaler. Særlig det helt modernehjemkundskabslokale vakte opsigt.I 1963 havde skolen 908 elever fordeltpå 37 klasser. Skolen rummede dabåde grundskole og overbygning.Siden 1963 er Brændkjærskolen løbendeblevet renoveret og udvidet. Såvelændrede elevtal som ændrede behovhar til stadighed sat sit præg påskolen. Fra starten af 1970erne fik manbørnehaveklasser på mange <strong>Kolding</strong>skoler.Det krævede lokaler til endnuen årgang, og det var der ikke mulighedfor på Brændkjærskolen. Derfor blevden den sidste skole i <strong>Kolding</strong>, der fikbørnehaveklasser så sent som ved skoleåretsstart i august 1979. Til at begyndemed holdt børnehaveklasserneendda til i skolens kælder.I januar 1980 kunne man tage en nytilbygning i brug. Heri havde man forudenbørnehaveklasser indrettet lokalertil bl.a. 1.-3. klasse, specialundervisning,fællesområde og frugtbod.I 1980erne og 1990erne skulle derendnu en gang findes lokaler til nyefunktioner, nemlig til fritidsordningerog SFO.I 1989 medførte omstruktureringer,at de såkaldte centerklasser, dvs. klasserfor elever med særlige former forindlæringsvanskeligheder, som VejleAmt tidligere havde etableret, flyttedetil Brændkjærskolen. Før 1989 hed centerklasserne»Markdannerskolen« oghavde til huse i Strandhuse Gl. Skole.Oprettelsen af centerklasserne medførteændringer på Brændkjærskolen,bl.a. fordi skolen skulle indrettes til denye brugere. For at modvirke, at centerklasserneblev for isolerede i forholdtil skolens øvrige elever, sørgede manfor, at der var mulighed for, at alleBrændkjærskolens elever kunne færdesi samme skolegård.Den nyopførte skole på Brændkjær Mark.144
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal