NYBYGGERI OG KONKURRENCE KAPITEL 4FRA PRIVATSKOLERNE 1880-1899I 1880 fik overlærer Christen Frederich Skouboe embedet som residerendekapellan for menigheden og garnisonen i Nyborg. Hans afløserblev den 28-årige bornholmer Peter Theodor Emil Siersted, der tidligerehavde været ansat på Efterslægtsselskabets Skole fra 1877-1880.Han var kongeligt udnævnt, da ministeriet efter 1877 havde fratagetbyrådene deres ret til at udtale sig ved besættelsen af overlærer- og skoleinspektørstillinger.GYMNASTIKHUSET BYGGESDet største problem i Siersteds første år var mangelen på et ordentligtgymnastiklokale. I en længere årrække havde kommuneskolernebenyttet Ridehuset på Staldgården til formålet, men i september 1880meddelte bygningsinspektør L. A. Winstrup, som var tilsynsførendemed <strong>Kolding</strong>hus og Staldgården, at skolerne ikke længere frit kunnebenytte Ridehuset. Skoleinspektør Siersted frarådede kommunen atleje det, og foreslog i stedet, at man arbejdede på, at skolerne fik et egetgymnastikhus tæt på skolerne. Skolekommissionen støttede ham, og imaj 1881 vedtog Byrådet at nedrive Skourups Gård ved nuværendeKatrinegade og bygge et gymnastikhus på grunden.Katrinegade med Gymnastikhuset, nu Katrinegadesalen,ca. 1900. Bygningen er tegnetaf arkitekt Johan Chr. Fussing, der varkommet til <strong>Kolding</strong> i 1880, så gymnastikhuseter et af hans første arbejder i byen. Stilener italiensk renæssance. Bygningen fik bådekakkelovn og gasbelysning.53
Pens. rangerformand I. S. Juhl skrev i 1943om sin skoletid på Borgerskolen i begyndelsenaf 1880erne:»En uheldig omstændighed var, at vi havdefælles skolegård og legeplads med Friskolensbørn, for der var stadig ufred imellem os. Desidstnævnte mente, at vi følte os finere enddem, og at vi overså dem. Det begyndte gernemed: »Din Borgerlap«, og svaret komprompte: »Din Frilap« – og snart var slageti gang. Desværre kom det ofte til mange kedeligeepisoder, både i skolegården, hvor lærernedog i de fleste tilfælde satte en stopperfor uvæsenet, men også – og det var værre –på vejen hjem fra skolen. Det gik så vidt, atman om vinteren sloges med snebolde meden sten indeni for at give dem mere slagkraft.Det hændte, at man kom hjem fra skolenmed blodet flydende fra næse og mund.«Arkitekt Johan Chr. Fussing udarbejdede projektet, og det efter datidensforhold store gymnastikhus opførtes 1881-82. Den 1. februar 1882åbnedes salen for gymnastikundervisningen. Skråt over for Gymnastikhusetopførtes i samme periode en privat pigeskole – Døtreskolen –tegnet af kongelig bygningsinspektør L. A. Winstrup.Skolegården i Betalings- og Friskolen var opdelt i 4 legepladser, dadrenge og piger ikke efter datidens moralkodeks kunne lege sammen.Pigerne i Betalingsskolen havde en ret lille legeplads, og den blev i1884 udvidet ved at nedrive en gammel bygning i Blæsbjerggade, derstødte op til legepladsen.ELEVTALLET BLIVER VED MED AT STIGEDa Siersted tiltrådte i 1880, havde Betalingsskolen 182 elever og Friskolen377 elever, altså i alt 559. Da han fratrådte i 1892, var elevtalletsteget til det dobbelte. Da var der 334 elever i Betalingsskolen og756 i Friskolen. Meget af hans tid gik derfor med at finde plads og læreretil de mange elever. Siersted skriver i sin bog om de kommunale skolershistorie, at det var tilstrømningen fra landdistrikterne til købstaden,der var årsagen til den stærke vækst og til, at skolevæsenet måttebeslaglægge 1/3 af det kommunale budget. Befolkningstallet i <strong>Kolding</strong>lå i 1880 på 7141 og i 1890 på 9658 og steg endog til 12516 i 1901.Også tilflytningen fra Sønderjylland af især unge mennesker betødmeget for befolkningstilvæksten i grænsebyen <strong>Kolding</strong>.På Friskolen oprettedes flere forberedelsesklasser. På trods af detstore pres på skolevæsenet lykkedes det også Siersted i 1885 at få genoprettetden 4. pigeklasse på Betalingsskolen, som var blevet sparetbort i 1865. Det muliggjordes ved, at der på Betalingsskolen oprettedesen forberedelsesklasse, hvor piger og drenge gik sammen.Det lykkedes også Siersted at få reduceret sin ugentlige undervisningstidfra 17 til 9 timer. Over for skolekommision og skoleudvalgargumenterede han med, at han havde fået så mange flere børn at tagesig af. I 1874, da skoleinspektørembedet var blevet oprettet, havde <strong>Kolding</strong>skommunale skolevæsen haft 400 skoleelever fordelt på 15 klasser,i 1886 var der tale om 900 børn og 29 klasser.Ludvig Thomsen fortæller, at Siersted var en høj kraftigt byggetmand med svært rødligt fuldskæg. Han og de andre elever havde storrespekt for ham og hans kræfter, »at stille til klø« hos ham var ikkemorsomt – han slog hårdt og længe. Han kunne tage en dreng i beggeører, løfte ham » i stive arme« og sætte ham på katedret. BorgmesterSchjørring fremhævede derimod hans elskværdighed!Da lærer H. Chr. Geill døde i 1884, 72 år gammel, blev hans lejlighedpå Borgerskolen inddraget og indrettet til to klasseværelser, somdelvis forsynedes med tomands-borde »efter nyeste og bedste model«.Her fik skolens 5. og 6. drengeklasser klasseværelser.Disse to klasser fik fra 1884 et nyt fag – engelsk – med seminarist ogtranslatør Jørgen Nicolai Juhl som underviser.De fire nye klasser, der oprettedes i 1886, gjorde det nødvendigt atindrette klasseværelser på Friskolens loft, i lærerværelset og i biblioteket,der blev flyttet til et loftsværelse på Borgerskolen. Da elevtalletstadig steg, foreslog Skoleudvalget i marts 1887, at der opførtes en nyskolebygning syd for Friskolen, og de fik arkitekt J. C. Fussing til atfremkomme med tegning og overslag, men byrådets flertal var imod. I54
- Page 5 and 6: Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9: SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11: 1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13: frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14: stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18: kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20: kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22: Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24: Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26: EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28: Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30: Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32: Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38: gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40: Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44: Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46: ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106:
skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108:
Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110:
Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112:
Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114:
Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116:
stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118:
yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120:
Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122:
Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124:
Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126:
ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128:
Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130:
Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132:
epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134:
Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal