godt, kunne provsten fortælle. Sidst på året kunne Borgerskolen igentages i brug, men pastor Niels Andersen betingede sig, at hans boligblev malet, og køkken, pigekammer og spisekammer hvidtet!I 1866 var antallet af elever i Friskolen steget til 342, og 74 gik i dennederste klasse A. Som Skolekommissionen skrev til Borgerrepræsentationen,var det ikke muligt at undervise så mange i en klasse, hvorbørnene havde en alder på mellem 6 og 8 år, når de skulle lære at kendebogstaver, stave og begynde at læse og skrive. Da der ikke var økonomitil at ansætte en ny lærer, blev den nye – nødvendige – klasse på Friskolenfinansieret ved, at Borgerskolen igen mistede en pigeklasse.Friskolen fik nu 6 klasser, hvor de fire laveste var fællesklasser og deøverste to en pigeklasse med 45 elever og en drengeklasse med 44 elever.Allerede året efter delte man den nederste 1. klasse i to, der så hverkun fik henholdsvis 12 og 14 timers undervisning. Borgerrepræsentationenvar dog klar over, at det var for lidt. Det besluttedes derfor i1868, at ingen klasse måtte have mindre end 18 timer om ugen. Fra nuaf havde Friskoleklassernes 1. og 2. klasser 18 timers ugentlig undervisning,3. og 4. klasserne 24 timer og Pige- og Drengeklasserne henholdsvis17 og 18 timer. For at betale den ekstra udgift til Friskolen forhøjedesskolekontingentet på Borgerskolen.SKOLEUDVALG OG SKOLEKOMMISSION 1869Indtil Kommunalloven trådte i kraft den 1. januar 1869, havde sognepræsteni <strong>Kolding</strong> som formand for Skolekommissionen haft det direkteindholdsmæssige og økonomiske ansvar for Borger- og Friskolen. Nublev styringen af skolevæsenet delt mellem Skolekommissionen ogByrådet.Byrådet, der i <strong>Kolding</strong> kom til at består af 9 medlemmer, fik heleansvaret for skolevæsenets økonomi og en stor del af ansvaret forundervisningsplaner og læreransættelser. Byrådet nedsatte et særligtfagudvalg, Udvalget for Skolevæsenet, der bestod af to medlemmervalgt af Byrådet samt medlemmet for <strong>Kolding</strong> Slotsgrund. Skoleudvalgetsopgave var at sørge for skolevæsenet ved de for dette bestemte penge ogmidler, føre tilsynet med dets bygninger og bringe på byrådets vegne denanordnede skoletvang til anvendelse. Formand for Skoleudvalget blevborgmester M. A. Monrad, desuden valgtes handskemager H. Jørgensenog proprietær C. G. W. Ræder, den sidste som repræsentant for<strong>Kolding</strong> Slotsgrund. »Forretningerne« fordeltes på den måde, at Rædertog sig af skolernes forsyning med brændsel og belysning, Jørgensenskulle sørge for skolebygningernes vedligeholdelse, rengøring og inventaret,mens borgmesteren tog sig af korrespondancen og bogføringen.Den lokale styring af skolevæsenet forblev hos Skolekommissionen.Skoleudvalget behandlede Skolekommissionens forslag til skole- ogundervisningsplan for skolerne, inden det gik videre til Byrådet, meni de fleste af udvalgets møder var det »kun« skoleforsømmelserne, dervar til debat. Som regel besluttede Skoleudvalget at frafalde krav ombetaling, da det var næsten umuligt at inddrive pengene, men undertidenbesluttedes det, at forældre til børn, der havde forsømt mere end5 eller 6 dage skulle betale. I 1867 udgjorde forsømmelserne på landsplan10% i friskolerne og 4 % i betalingsskolerne.Skolekommissionen blev reduceret fra 5 til 3 medlemmer. Sognepræstenvar fortsat født medlem, men Byrådet udpegede nu de to øv-Borgmester og formand for Skoleudvalget1869-76 M. A. Monrad.43
ige medlemmer. Det blev handskemager H. Jørgensen, der også havdeværet medlem af den »gamle« skolekommission siden 1859 og havnefogedVillemoes. Sognepræsten var ikke længere født formand, mensom de fleste andre steder blev han det alligevel. Det var fortsat Skolekommissionen,der havde hovedansvaret for skolevæsenet, undervisningensindhold og eksamensafholdelsen. I væsentlige spørgsmålom skolens økonomi og udvikling synes man efter protokollerne atdømme at have »sprunget Skoleudvalget over«. Det var Skolekommissionen,der indstillede, og Byrådet, der besluttede. Der synes ikke i<strong>Kolding</strong> at have været væsentlige konflikter mellem Skolekommisionog Byråd som der var mange andre steder pga. den lidt uklare kompetencefordeling.Det nærmeste tilsyn og forbindelsen til Kirke- og Undervisningsministerietvar fortsat Skoledirektionen, der omfattede Elbo-Holman-Jerlev-Brusk herreder og efter 1864 også Nr. Tyrstrup herred. Den ansattelærerne efter oplæg fra Byrådet/Skoleudvalget. Selvom Skolekommissionenefter 1869 ikke længere formelt skulle inddrages vedlæreransættelser synes den dog også at være blevet spurgt. Staten holdtogså fortsat et vågent øje med skolerne via de årlige skoleindberetninger,som Skolekommissionerne skulle udarbejde og indsende. Biskopperneskulle også indberette udfaldet af deres visitatsbesøg på skolerne.OPRETTELSE AF EN OVERLÆRERSTILLINGSognepræst og skolekommissionsformandHenrik Christian von Leunbach 1873-83.Skoleinspektøren for Borger- og Friskolen, cand. theol. Niels Andersen,havde 18 timers undervisning, da han fik halvdelen af sin løn forat være kapellan ved <strong>Kolding</strong> Kirke. Friskolens førstelærer A. Langkjærvar også klokker og lærer Peder Larsen Filstrup var tillige kordegn.Sammenblandingen af kirke- og skoleembeder skabte forstyrrelse i skolegangen,og i løbet af 1860erne blev det stadig mere tydeligt, at detskadede skolen.I 1871 udtrykte Skolekommissionen ønske om, at førstelærerembedetblev adskilt fra stillingen som kapellan ved <strong>Kolding</strong> Kirke. I oktober1871 døde kapellan og skoleinspektør Niels Andersen, den 2. maj1872 klokker og førstelærer ved Friskolen Anders Langkjær, og kordegnPeder Larsen Filstrup gik af kort efter. Hermed var der mulighedfor at få en radikal nyordning af skolevæsenet.En kommission, der bestod af medlemmerne af såvel skoleudvalgsom skolekommission blev nedsat i foråret 1872 for at indgive forslagom skolevæsenets fremtidige organisering.Mens de var i gang i januar 1873, gik Skolekommissionens formandsiden 1849 provst I. M. B. Gad af som sognepræst og formand for Skolekommissionen.Han efterfulgtes i maj 1873 af cand. theol. HenrikChristian von Leunbach. I vakancen oprettedes en fuldtidsstilling somresiderende kapellan ved <strong>Kolding</strong> Kirke, der muliggjorde oprettelsenaf en fuldtids leder af skolerne.Den særlige skolekommissions arbejde resulterede i en indstilling tilen ny skoleplan, der blev godkendt af ministeriet og trådte i kraft den1. januar 1875. Hermed ophævedes de kombinerede kirke- og skoleembeder,dog således at degne- og klokkerembedet blev slået sammen,og den, der fik dette embede, skulle være sanglærer på begge skoler.Denne stilling fik lærer Johannes Anton Schmidt.44
- Page 5 and 6: Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9: SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11: 1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13: frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14: stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18: kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20: kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22: Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24: Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26: EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28: Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30: Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32: Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38: gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40: Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43: Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102:
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104:
Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106:
skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108:
Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110:
Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112:
Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114:
Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116:
stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118:
yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120:
Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122:
Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124:
Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126:
ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128:
Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130:
Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132:
epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134:
Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal