28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var medlem af Skolekommissionog Skoleudvalg i årene 1958-74 ogformand for Skolekommissionen 1970-74.Foto fra 1970 af N. Lisberg.Skolepsykolog Else V. Jensen. Foto fra 1965af P. Thastum.Byggeriet af Brændkjærskolen i 1950erne og udvidelserne af de øvrigeaf byens skoler havde slet ikke været tilstrækkeligt. Gennem 1950erneog 1960erne var behovet for flere lokaler mærkbart alle vegne. Selv påden nye Brændkjærskolen havde man stadig i begyndelsen af 1960ernevandreklasser. Elevtallet på skolerne i Kolding voksede fra 2423 i 1946over 4344 i 1956 til 4758 i 1966. Næsten en fordobling på 20 år, hvorman ydermere skulle tage hensyn til, at mange elever nu først forlodskolen efter 10. klasse.Det største pres lå i slutningen af 1950erne i den nordlige bydel, hvorder ikke fandtes en skole, og hvor boligbyggeriet var inde i et boom.I Skolekommissionen og i Skoleudvalget havde man udarbejdet planertil en ny skole ved Dyrehavevej, men i 1960 kunne man ikkevente længere og indrettede 7 klasselokaler i nogle gamle flygtningebarakkerpå Dyrehavevej. Det var hovedsageligt elevklasser fra Aalykkeskolenog Sct. Nicolai Skole, som fra skoleåret 1961 måtte flytte indher.Først i januar 1966 stod Dyrehaveskolen færdig. Den var ny ogiøjnefaldende med dens store glas- og betonflader. Skolekommissionensformand, Svend Ginnerskov Jensen var stolt over, at opgaven varløst så flot, og sagde i sin indvielsestale, at det næste skridt måtte væreat få etableret børnehaveklasser. Oprettelse af børnehaveklasser var enmulighed, som danske folkeskoler havde fra 1961, men i Kolding lykkedesdet ikke at få oprettet nogle før i 1970 pga. pladsproblemerne påskolerne.Den konservative Asta Laursen sad i Byrådet 1958-74. Ifølge hendesegne ord startede hun i de udvalg, der var typiske for kvinder, nemligSocialudvalget, Skoleudvalget og Skolekommissionen, men ogsådet, der interesserede hende. Hun fortæller: »Det var på et tidspunkt,hvor alting eksploderede her i Kolding, hvor børnetallet eksploderede,og hvor vi måtte bygge den ene skole efter den anden. Jeg tænkerpå, da vi byggede Dyrehaveskolen, vi byggede Parkskolen, vi byggedeBakkeskolen, og vi byggede Munkevængets Skole. Det første jeg blevpræsenteret for i Skoleudvalget var udbygningen af Brændkjærskolen.Der var kun en enkelt fløj, da jeg kom ind i skoleudvalget i 1958, ogden skulle jo bygges større og større. Jeg kan huske, at redaktør H. Behrens,som også sad i Skoleudvalget dengang, sagde »Fru Laursen hvordankan De gå med til disse store flotte brede gange«. Jeg syntes ikkeder var noget, der var for stort eller noget, der var for godt dengang. Dahavde vi jo penge, og da kunne vi bygge«.SPECIALUNDERVISNING OG SKOLEPSYKOLOGERI 1960erne begyndte man at fokusere mere på specialundervisning rettetmod unge, som – med en senere tids udtryk – havde »indlæringsvanskeligheder«.Parkskolen, som åbnede i 1967, var en direkte konsekvensaf denne udvikling.Arkitektfirmaet H. Noes-Pedersen stod også bag byggeriet af Parkskolen,som blev igangsat i 1965. Den blev bygget efter samme principsom Dyrehaveskolen – en meget moderne og stor skole. Da den åbnedei 1967, var Kolding det andet sted i landet, hvor man havde bygget enskole specielt til hjælpeskoleformål.100