28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Pigeskolens 7. klasse efter rundbold i skolegården,1934. I baggrunden retiraderne indmod Langelinie.skulle bestå af mindst fem medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen.Præsten kunne vælges som alle andre. På det regionale plan forsvandtbiskoppens tilsyn, og skoledirektionerne blev også nedlagt. Deres opgaver– udpegning af lærere og godkendelse af undervisningsplaner –overgik for landsbyskolernes vedkommende til de nye amtsskoledirektioner,som fik amtmanden som formand og i øvrigt bestod af 3 medlemmerudpeget af amtsrådet og en af amtets provster. Købstædernesskolekommissioner refererede nu direkte til Undervisningsministeriet.Det gamle Kultusministerium var i 1916 blevet delt i et Kirkeministeriumog et Undervisningsministerium.Nogen kirkelig indflydelse blev dog alligevel bevaret i skolevæsenet.Indtil 1970 havde præsten ret til at overvære kristendomsundervisningeni skolerne, og indtil 1975 var Folkeskolen generelt forpligtetpå Folkekirkens lutherske lære. Endnu i dag foregår konfirmationsforberedelsestadig i skoletiden.Ved styrelsesloven af 1933 fik forældrene for første gang en plads iskolevæsenets styrelse, men den var i første omgang meget beskeden.Det blev muligt at oprette forældreråd, men kun hvis der var en vis tilslutningtil det blandt forældrene. Et forældreråd havde ret til at overværeundervisningen, at rette henvendelse til Skolekommissionen ogtil sammen med Skolekommissionen at foretage indstillinger i forbindelsemed besættelse af lærerstillinger. I kølvandet af 1933-loven udgavesfra 1934 »Forældreraads-Tidende«. Kredsen bag tidsskriftet stiftedei 1935 »Landsforeningen af Forældreraad«, begyndelsen til »LandsforeningenSkole og Samfund«.8. KLASSERAllerede skoleinspektør N. P. Tradsborg havde før 1920 forespurgt, omder kunne oprettes en 8. klasse i Pigeskolen, men det var pladsproblemer,der i 1933 gjorde, at Kolding ikke – trods Undervisningsministerietshenstilling – kunne være med. Byrådet gjorde ikke umiddelbart80