28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

ende renoveret, og da den igen kunne tages i brug som skole i august1949, fik Hjælpeskolen overladt den gamle Borgerskole fra 1856, nukaldet Blæsbjergskolen. Her begyndte 90 elever fordelt på 6 klasser (2.-5. klasse). Skolens første leder blev frk. Elisa Biilgård. Med Blæsbjergskolenvar Kolding den første by uden for København, som samlede desvage elever ét sted. Hjælpeklasserne på de andre skoler blev herefternedlagt.ERHVERVSVEJLEDNINGI 1955 kom Lov om Erhvervsvejledning for den skolesøgende ungdom,der var en vigtig nyskabelse. Meningen med loven var at give afgangseleveren større viden om de reelle forhold i erhvervslivet og ikkemindst vejlede dem om fremtidigt erhvervsvalg. Erhvervsvejledningeni skolerne blev overdraget det offentlige arbejdsanvisningskontor iet samarbejde med skolerne. Allerede i februar 1944 var erhvervschefP. A. Høy begyndt en vejledning til afgangsklasserne, og det var ogsåham, der fortsat stod for erhvervsvejledningen. På skolerne blev derudpeget kontaktlærere, som var bindeled til eleverne, der fik mulighedfor i praksis at prøve kræfter med erhvervslivet i praktikperioder af 3dages varighed. Det var stadig meget kønsbestemt, hvad drenge ogpiger uddannede sig til, og derfor blev drengene sendt ud på blikkenslagerværksteder,byggepladser, autoværksteder osv., mens pigerne komi vuggestuer, børnehjem, på de gamles hjem eller på en af byens mangetrikotagevirksomheder.DET FØRSTE SKOLENÆVNI 1949 blev der åbnet mulighed for at etablere skolenævn. Skolenævneneskulle sammensættes af forældre på de enkelte skoler og have tilopgave at føre tilsyn med skolen og undervisningen. Nævnene havdeendvidere ret til at få forelagt byggesager til udtalelse, ligesom nævnenei forening med Skolekommissionen indstillede lærere til ledigeembeder.I Kolding blev der på alle 5 folkeskoler samt på Kolding Gymnasiumytret ønske om, at der oprettedes skolenævn, men som følge af afstemningsreglerne– over halvdelen af forældrene skulle stemme for, at deroprettedes skolenævn – blev resultatet, at der ikke på nogen af skolernevar de fornødne stemmer for forslaget. Afstemningen kunne foregåpå to måder – enten ved skriftlig afstemning eller ved personligtfremmøde på skolen. Et flertal af Byrådet – 11 borgerlige stemmer mod10 socialdemokrater – valgte den sidste afstemningsmetode, og det varmåske grunden til det meget beskedne stemmeresultat. Kun 75 forældretil de 1100 elever på Sct. Nicolai Skole mødte op, og det var detsted, der kom flest. Måske var det derfor rektor Moseholm kaldte sinkronik i Tidens Tegn (Kolding Socialdemokrat) om skolevæsenet iKolding i anledning af avisens 50 års jubilæum for »Skal der noget godtud af det, må der være tillid mellem skole og hjem«.Det skuffende fremmøde og afstemningsresultatet betød, at man iflere år afholdt sig fra lignende forsøg, men i 1958 tog man på ny chancenpå Aalykkeskolen. Tirsdag den 28. august 1958 sagde først 848imod 10 ja til, at der skulle oprettes skolenævn ved skolen, og få dagesenere blev det på et forhandlingsmøde blandt forældrene besluttet, atDen første skolenævnsformand ved Aalykkeskolenog i Kolding, sagfører Peter Hove.91