1965-66 kom Riis Toft og Sct. Nicolai Skole med, og fra skoleårets starti 1968 kunne man tage en 10. klasse på alle <strong>Kolding</strong>-skolerne.Den tre-årige overbygning blev dyr for kommunerne, som både skullebygge nyt og ansætte lærere, og dem var der fortsat mangel på. Nyuddannedelærere kunne næsten frit vælge, hvor de ville have ansættelse.Problemet var størst i landkommunerne, men også <strong>Kolding</strong> var iperioder hårdt ramt af lærermangel. I 1960 var mellem 12 og 15 % afde normerede lærerstillinger i byen ubesatte. Konsekvenserne blev, atlærerne måtte påtage sig overtimer, og at elevernes timetal i nogle fagblev reduceret. Først hen mod slutningen af 1960erne blev situationenbedre, selv om det stadig kneb med at få besat stillingerne i gymnastik,formning, musik og husgerning.SKOLEDIREKTØR NIKOLAJ NIELSENH. A. Hansen gik af som skoledirektør i 1962. Socialdemokraterne ogde borgerlige havde hver deres kandidat som hans efterfølger, menUndervisningsministeriet pegede på den 54-årige Nikolaj Nielsen,viceskoleinspektør fra Aalborg. Som pædagog var Nikolaj Nielsenmeget anerkendt, også af de, der i starten havde været imod hans ansættelse.Han var medlem af flere pædagogiske udvalg og forfatter tillærebøger og faglige artikler i pædagogiske tidsskrifter. Han var udviklingsorienteretog bredt kulturelt interesseret, og det var bl.a. hans fortjeneste,at der oprettedes en musikskole i <strong>Kolding</strong> i 1968.Skoleinspektør ved Munkevængets Skole, Hans Martin Jepsen, fortæller,at han som formand for Fælleslærerrådet havde et fint samarbejdemed Nikolaj Nielsen. De mødtes før Skolekommissionsmøderneog drøftede dagsordenens punkter, så de var afklaret indbyrdesinden.Nikolaj Nielsen var 54 år gammel, da hantiltrådte som skoledirektør i <strong>Kolding</strong>. Hankom fra Sønderup i Ålborg Amt. Læreruddannelsenblev taget på Silkeborg Seminarium,hvorefter han i 1930erne blev lærer iAalborg. Her arbejdede han i 32 år som lærer,fra 1951 som viceskoleinspektør. Foto:N. Lisberg.EN SKOLEFORVALTNINGI 1958 ansattes kontorist frk. Betty Nielsen på Skolevæsenets kontor,der var på Sdr. Vang Skole, hvor stadsskoleinspektøren var ansat. DaH. A. Hansen i 1960 blev skoledirektør på fuld tid, flyttede Skolevæsenetskontor til Rådhuset i det, der i dag er Det Grønne Værelse. DaBetty Nielsen fratrådte i 1962, blev assistent Knud Erik Warmingansat, og året efter blev endnu en assistent ansat, fru Ella Larsen. Yderligereto assistenter kom til i løbet af 1960erne, Knud Erik Kristenseni 1964 og Jytte Jørgensen i 1968.I 1963 flyttede skolekontoret ind på Rendebanen 4, hvor Skoletandklinikkenog Skolepsykologens kontor havde holdt til i en rækkeår.I 1963 udarbejdede Nikolaj Nielsen en oversigt over administrationsforholdenepå skoleområdet i <strong>Kolding</strong>. Det skete på baggrund afen forespørgsel fra Købstadsforeningens skoleudvalg, som ønskede atundersøge, hvilke administrative opgaver, der blev udført på skolerne,og hvilke der blev udført i den kommunale skoleadministration. Mensforvaltningen tog sig af 90% af korrepondancen og sekretariatsarbejdet,var skemalægning næsten fuldstændigt overladt til de enkelte skoler.Først i begyndelsen af 1970erne blev det almindeligt med skolesekretærerpå skolerne. De var alle på deltid, og deres opgaver var i højeregrad at tage sig af børnene end skoleinspektøren.99
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var medlem af Skolekommissionog Skoleudvalg i årene 1958-74 ogformand for Skolekommissionen 1970-74.Foto fra 1970 af N. Lisberg.Skolepsykolog Else V. Jensen. Foto fra 1965af P. Thastum.Byggeriet af Brændkjærskolen i 1950erne og udvidelserne af de øvrigeaf byens skoler havde slet ikke været tilstrækkeligt. Gennem 1950erneog 1960erne var behovet for flere lokaler mærkbart alle vegne. Selv påden nye Brændkjærskolen havde man stadig i begyndelsen af 1960ernevandreklasser. Elevtallet på skolerne i <strong>Kolding</strong> voksede fra 2423 i 1946over 4344 i 1956 til 4758 i 1966. Næsten en fordobling på 20 år, hvorman ydermere skulle tage hensyn til, at mange elever nu først forlodskolen efter 10. klasse.Det største pres lå i slutningen af 1950erne i den nordlige bydel, hvorder ikke fandtes en skole, og hvor boligbyggeriet var inde i et boom.I Skolekommissionen og i Skoleudvalget havde man udarbejdet planertil en ny skole ved Dyrehavevej, men i 1960 kunne man ikkevente længere og indrettede 7 klasselokaler i nogle gamle flygtningebarakkerpå Dyrehavevej. Det var hovedsageligt elevklasser fra Aalykkeskolenog Sct. Nicolai Skole, som fra skoleåret 1961 måtte flytte indher.Først i januar 1966 stod Dyrehaveskolen færdig. Den var ny ogiøjnefaldende med dens store glas- og betonflader. Skolekommissionensformand, Svend Ginnerskov Jensen var stolt over, at opgaven varløst så flot, og sagde i sin indvielsestale, at det næste skridt måtte væreat få etableret børnehaveklasser. Oprettelse af børnehaveklasser var enmulighed, som danske folkeskoler havde fra 1961, men i <strong>Kolding</strong> lykkedesdet ikke at få oprettet nogle før i 1970 pga. pladsproblemerne påskolerne.Den konservative Asta Laursen sad i Byrådet 1958-74. Ifølge hendesegne ord startede hun i de udvalg, der var typiske for kvinder, nemligSocialudvalget, Skoleudvalget og Skolekommissionen, men ogsådet, der interesserede hende. Hun fortæller: »Det var på et tidspunkt,hvor alting eksploderede her i <strong>Kolding</strong>, hvor børnetallet eksploderede,og hvor vi måtte bygge den ene skole efter den anden. Jeg tænkerpå, da vi byggede Dyrehaveskolen, vi byggede Parkskolen, vi byggedeBakkeskolen, og vi byggede Munkevængets Skole. Det første jeg blevpræsenteret for i Skoleudvalget var udbygningen af Brændkjærskolen.Der var kun en enkelt fløj, da jeg kom ind i skoleudvalget i 1958, ogden skulle jo bygges større og større. Jeg kan huske, at redaktør H. Behrens,som også sad i Skoleudvalget dengang, sagde »Fru Laursen hvordankan De gå med til disse store flotte brede gange«. Jeg syntes ikkeder var noget, der var for stort eller noget, der var for godt dengang. Dahavde vi jo penge, og da kunne vi bygge«.SPECIALUNDERVISNING OG SKOLEPSYKOLOGERI 1960erne begyndte man at fokusere mere på specialundervisning rettetmod unge, som – med en senere tids udtryk – havde »indlæringsvanskeligheder«.Parkskolen, som åbnede i 1967, var en direkte konsekvensaf denne udvikling.Arkitektfirmaet H. Noes-Pedersen stod også bag byggeriet af Parkskolen,som blev igangsat i 1965. Den blev bygget efter samme principsom Dyrehaveskolen – en meget moderne og stor skole. Da den åbnedei 1967, var <strong>Kolding</strong> det andet sted i landet, hvor man havde bygget enskole specielt til hjælpeskoleformål.100
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal