stiksal for at stemme, om skolen skulle bevares. 770 stemte for, at skolenskulle bevares, mens kun 20 var tilhængere af en skolelukning. Borgernei Dalby reddede deres skole, men kun for 6 år. I 1994 ville politikernepå ny skulle vurdere, om skolen skulle lukkes. Under de ophedededebatter i 1987 var flere skolepolitikere nået frem til, at et elevtalpå omkring 150 ville være acceptabelt, hvis skolen skulle overleve.Da man kom til 1994, var elevtallet knap nok nået op på det antal, selvom børn fra Mariesmindeområdet nu også var omfattet af Dalby skoledistrikt.Men nu spillede det også ind, at børnetallet fra midten af1990erne var begyndt at stige igen.Skolenedlæggelserne i 1980erne vakte stor forbitrelse, ikke mindstfordi forældrene mente, at deres skoler var velfungerende og havdeacceptable elevtal. De protesterede især mod prognoserne, men detviste sig faktisk, at de prognoser, som Skoleforvaltningen udarbejdedei 1980erne, kom til at holde stik. I perioden fra 1984 til 1996 faldtantallet af elever i de kommunale skoler fra 7.632 til 5.464, altså i altmed 2.168 elever. Elev- og lokalemæssigt svarende til 5 to-sporede skolerpå hver 440 elever, men prognoserne fortalte også om en ganske vistsvag stigning i antallet af 0-6 årige fra 1991.En lille fordel ved nedgangen i elevtallet var, at det endelig lykkedesat få bugt med »vandreklasserne«, der havde været et problem siden1950erne. Nu fik hver klasse sit eget klasseværelse.Skoledirektør Martin Duus i sit kontor påSkole- og Idrætsforvaltningen i 1994. Foto:Birgitte Dedenroth-Schou.FRIT SKOLEVALGEleverne gik på de skoler, der lå i deres skoledistrikt, og det var megetvanskeligt at få lov til at benytte andre skoler. Lejlighedsvis blev distrikternelavet om, så de var afpasset udviklingen, men det var ikkealtid, at forældrene syntes, at grænserne var fornuftige. I Skoleforvaltningenhandlede det om hensigtsmæssighed, hensynet til lokalområderneog til de enkelte skolers størrelse. Skoleforvaltningen måtte ofte123
ehandle klager over distriktsgrænserne fra utilfredse forældre. Bl.a. i1977, hvor Skolekommissionen havde omlagt skoledistrikterne mellemSdr. Stenderup Centralskole og Sdr. Bjert Skole. Det var sket udfra et generelt princip om, at de små skoler skulle opretholdes, og i dettetilfælde altså Sdr. Stenderup. Elevtallet i den 7-klassede Sdr. StenderupCentralskole var i midten af 1970erne meget lavt, og derfor ændredeman distriktsgrænserne, så børn fra den nordlige del af Agtrup, somhidtil havde gået i skole i Sdr. Bjert, nu skulle gå i skole i Sdr. Stenderup.Forældrene i området ankede afgørelsen, men den blev i sidste instansbakket op af Undervisningsdirektoratet. Distriktsgrænserne mellemSdr. Stenderup og Sdr. Bjert lå fast.I forbindelse med skolestrukturændringerne i 1980erne og vedtagelsenaf »<strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong> – Skoleudbygningsplaner 1984-1996«fik man dog mulighed for at løsne op for de stive regler. Fra 1984 fikman frit skolevalg i <strong>Kolding</strong>, og det var meget tidligt i forhold til andresteder i landet.FREMGANG IGEN FRA 1995 OG STORT BYGGEPROGRAMViceskoledirektør Bruno Pedersen i sit kontorpå Skole- og Idrætsforvaltningen i 1994.Bruno Pedersen var uddannet fra <strong>Kolding</strong>Seminarium 1961 og lærer på Brændkjærskolen.I 1977 blev han viceskoleinspektørpå Bakkeskolen og 1982 viceskoledirektør.Han var medlem af <strong>Kolding</strong> Byråd 1970-78og 1982-92. Foto: Birgitte Dedenroth-Schou.Første halvdel af 1990erne var præget af nedgang i elevtallet, men i1995 vendte udviklingen, og fra samme år arbejdede Skoleudvalgetigen med nye skoleudvidelser nu i form af Økohuse som satelitter tilskolerne.Det første af denne type var Lyshøjskolens økomultihus med tilhørendegrønne udearealer, som indviedes i maj 1998. Huset var specialindrettettil natur- og teknikundervisning, og der var også plads til enskolefritidsordning med plads til 90 børn. Byggeriet fik i oktober 1998kommunens pris for vellykket kvalitetsbyggeri. Bramdrup Skole fik entilsvarende bygning i 2000 og Sdr. Vang Skole i 2002.I 1996 vedtog <strong>Kolding</strong> Byråd en gennemgribende skoleopdateringsprogramfor perioden 1997-2008. Planen indebærer en samlet omkost-124
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal