28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

havde fået større tillid til kommuneskolen, og især efter lovene i 1899-1904 kan der konstateres et fald i tilslutningen til privatskolerne. DeKonservative i Byrådet fik gennemført et kommunalt tilskud til de privateskoler. Socialdemokraterne stemte imod.Georg Bruun skriver i 1930, at denne store forbedring af folkeskolensundervisning også havde den virkning, at »talrige småhjem, somtidligere, af honnet ambition til deres børn, særligt til pigerne, havdeforetrukket de mange private småskoler med dårlig undervisning underuhygiejniske forhold, efterhånden fandt vej til Borgerskolen med densdygtige lærere og fortræffelige lokaler«. De kommunale skoler undervistei 1900 kun 66% af byens børn, i 1930 var det 80%. Det kan ses afstatistikken, som hvert år førtes af skoleinspektøren i årsberetningen,at to privatskoler fortsat havde stor søgning, det var Døtreskolen ogKolding Realskole. De havde begge det fortrin frem for folkeskolen iKolding, at deres elever kunne få mellemskoleeksamen og pigeskole –eller realeksamen. Endnu var undervisning på Kolding Højere Almenskolenæsten udelukkende forbeholdt drenge.Allerede omkring 1900 var det en udbredt holdning blandt pædagogiskeskribenter, at lærerne ikke burde bruge spanskrøret, men på enmere pædagogisk måde sørge for, at eleverne blev disciplineret. Repræsentanterfor denne nye tendens var især lærere med ståsted i Det RadikaleVenstre eller Socialdemokratiet. Det var også fra disse grupper,initiativet kom til de første forældremøder i de kommunale skoler.Disse kendtes fra de grundtvigske friskoler og fra privatskolerne. Detførste afholdtes i København i 1901.SKOLEBØRN PÅ GADENPigeskolens 7. klasse med lærerinde frk. Lorentsen,1912.I 1902 henvendte en række beboere sig til »det højtærede byråd« meden opfordring til, at skolegården måtte blive lukket op en 1/2 time, førundervisningen begyndte. De skrev:72