28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

UNDERVISNINGSPLIGT, KAPITEL 2BORGERSKOLEOG FRISKOLE 1814-1856Det var brødrene Ludvig og Christian Reventlow, der i slutningen af1700-tallet satte gang i det store oplysningsoptimistiske projekt, derførte til undervisningsret og –pligt for alle danske børn. Der blev nedsaten central skolekommission, den såkaldte »Store Skolekommission«,der skulle »forbedre de danske skolers indretning«, for man havdeforståelse for, at Danmarks økonomiske tilstand hang sammen medbøndernes og borgernes uddannelsesniveau. Man valgte at dele opgavenop ved at skille det »lavere« og »højere« skolevæsen. I 1805 blevadministrationen af latinskolerne lagt over i en særlig direktion foruniversitetet og de lærde skoler, mens almueskolevæsenet forblev underDanske Kancelli.Til at uddanne lærerne oprettedes på initiativ af skolekommissioneni 1791 et seminarium på Blågård uden for København. Det flyttedesenere til Jonstrup. I 1848 fandtes 5 statsseminarier rundt omkringi landet foruden en række private seminarier.UNDERVISNINGSPLIGT FRA 1814Skolekommissionens arbejde førte til udstedelse af de to skelsættendeanordninger om skolevæsenet den 29. juli 1814, en for landet og en forbyerne. For købstæderne betød det, at der nu skulle oprettes offentligeskoler, kaldet borgerskoler. Der var fra dette tidspunkt undervisningspligtfor alle børn fra de var 7 år til deres konfirmation i 14-års alderen.Undervisningen var blevet en lokal samfundsopgave.Skolen skulle danne børnene til »gode og retskafne mennesker ioverensstemmelse med den evangelisk-kristelige lære samt bibringedem de kundskaber og færdigheder, der er dem nødvendige for at blivenyttige borgere i staten«. Undervisningen skulle omfatte religion,skrivning, regning og læsning. Børnene skulle også lære at synge, oghvis muligt have en times gymnastik om dagen. To gange om året skulleeleven aflægge prøve over for læreren og den lokale sognepræst.Udenadslæren blev således ikke opgivet.For at overholde undervisningspligten, blev det bestemt, at forældreneskulle betale bøder, kaldet mulkt, hvis børnene ikke kom i skoleuden gyldig grund, en bestemmelse, der blev effektueret med vekslendeihærdighed helt frem til slutningen af 1960erne.Opsynet med den enkelte skole skulle varetages af en lokal skolekommission,der i købstæderne bestod af sognepræsten, der blev formand,magistraten (dvs. borgmesteren og evt. rådmænd) og 2-3 skoleforstandere.Over skolekommissionerne stod amtsskoledirektionen,der bestod af amtmanden og amtsprovsten. Fra 1822 blev der oprettetmere lokalt begrænsede skoledirektioner omfattende nogle få herreder.Kolding købstad kom så til at høre under Skoledirektionen for Elbom.fl. herreder. Skoledirektionen ansatte lærere efter Skolekommissionensindstilling. Den udpegede skoleforstanderne for to år ad gangen,19