28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

men kun med 8 stemmer mod 7, mens to undlod at stemme. Alle var tilgengæld enige om at udvide antallet af fripladser i Heldagsskolen. Gratisheldagsundervisning for alle ville medføre et indtægtstab for kommunenpå 4000 kr., men en beslutning om, at alle børn skulle gå i skolehele dagen, var ikke populær hos alle – det ville indskrænke børnenesmuligheder for at tjene penge til familiens underhold.I 1900 vedtog Kolding Latin- og Realskoles forstanderskab på forslagfra sagfører J. L. Hansen, at dygtige børn fra Borgerskolen skullekunne optages som frielever på Latinskolen. Det fik Kolding Folkebladtil at skrive, at det var en fortræffelig bestemmelse, for så fik byen danogen fornøjelse af de mange penge, kommunen ofrede på Latinskolen.I 1901 var skolepengene i Heldagsskolen fra kr. 1,50 til kr. 4,50 pr.kvartal afhængig af klassetrinet. Ca. 1/4 af pladserne i Heldagsskolenvar fripladser, som kommunen bevilgede efter ansøgning.Heldagsskolen med 474 elever kunne rummes i den gamle bygningfra 1856 »Borgerskolen«, mens Friskolens 30 klasser, 15 drengeklasserog 15 pigeklasser, i alt 928 elever fyldte både bygningen fra 1879 og dennye fra 1898. Man udnyttede den forhåndenværende plads megeteffektivt, da nogle af Halvdagsskolens elever gik i skole om formiddagen,andre om eftermiddagen. Både i Heldags- og Halvdagsskolen låundervisningstiden på kl. 8.05-12 om formiddagen, kl. 13.35-17.30 omeftermiddagen. Både børn og familiefædre skulle hjem fra henholdsvisskole og arbejde for at have deres varme mad midt på dagen.Reglen var, at klassestørrelsen ikke måtte overstige 30 i Heldagsskolenog 35 i Halvdagsskolen, men det var ikke usædvanligt, at skoleåretstartede med klasser på 40. Skoleåret begyndte midt i april, ogder var en måneds sommerferie fra ca. 20. juli til 20. august. Lærer Aagaard og en forskoleklasse, 1908.63