Fra 1854 arbejdedes med skolebyggeriet, dervar færdigt i slutningen af 1856. 10.000 rigsdalerud af de 15.000 rigsdaler, skolen kostede,stammede fra to legatgivere, hvilket ogsåfremgår af sandstenspladen på muren ud forSkolegade:Herre, i dit Lys see vi Lyset!Aar 1856 oprejstes denne Skolebygning forstørste Delen ved betydelige Gaver af CollecteurHans Hansen Schmidt og HustruAne Marie Schmidt samt af EnkemadameJohanne Hoff i <strong>Kolding</strong>.Sandstenspladen er udført af billed- og stenhuggerJ. H. Michelsen fra Haderslev.som enten kunne indrettes til bolig for ugifte lærere eller, hvis der blevbehov for det, anvendes til klasseværelser. Lærerboligerne på Borgerskolenvar meget små sammenlignet med Realskolens, hvor bestyrerLassen havde en lejlighed med 9 værelser, der gjorde det muligt forham at huse kong Frederik 7. og grevinde Danner, da de i 1858 overnattedei <strong>Kolding</strong>. Chr. Berg, der som tidligere omtalt var gået stærktimod Orla Lehmanns projekt for en realskole som efterfølger for Latinskolenog derimod havde ønsket, at Borgerskolen skulle nyde godt afLatinskolens nedlæggelse, syntes tilsyneladende heller ikke, det var enattraktiv bolig, der blev ham anvist på Borgerskolen. Han valgte i stedetat få 40 rdl. ekstra løn om året og selv sørge for logi ude i byen. Detkostede 15.000 rigsdaler at opføre Borgerskolen, men byen havde kunfået 10.000 rdl. af de to legatgivere, derfor ansøgtes om et lån på 5000rdl., der bevilgedes af Ministeriet.Samme dag som den nye skole blev indviet, blev residerende kapellanHenrich Ferdinand Binzer forflyttet, og det varede to år, inden enny blev ansat. Grunden var, at Kirke- og Undervisningsministerietønskede at skille præsteembedet i Almind fra embedet som kapellan i<strong>Kolding</strong>. Dermed kunne den residerende kapellan i <strong>Kolding</strong> få 20 timerom ugen til arbejdet som førstelærer på Borgerskolen.Den 6. februar 1859 blev Jens Mathias Lind Hjorth ansat som kapellani <strong>Kolding</strong> og førstelærer ved Borgerskolen. Året før var Søren LauritzKragh blevet ansat i en nyoprettet stilling som 6. lærer med tjenesteved Borgerskolen og Christian Hansen Steensgaard som 2. lærermed tjeneste på Friskolen. I 1856 var der 6 klasser i Borgerskolen og 3klasser i Friskolen.<strong>Kommune</strong>n fik den 18. februar 1858 Kultusministeriets tilladelse tilat skifte navnet Sviegade ud med Skolegade.Anders Langkiær, lærer på Friskolen 1852-1871.FRISKOLEN UDVIDES 1859Da Borgerskolen var flyttet til den nye skole, kunne Friskolen, dermanglede plads, bruge de fraflyttede lokaler i kirkens nordre korsarmtil nederste klasse, men kapellet var så nedslidt, at en væg en dag styrtedened midt under undervisningen. Væggene rev trappen til 2. salmed i faldet, og de elever, der sad ovenpå, måtte hjælpes ned med enstige. Skolekommissionen søgte i december 1857 om en udvidelse af37
Tegning af <strong>Kolding</strong> udført på Em. Bærentzen& Co.lith. Inst. omkring 1860. I Skolegadeses både Borgerskolen og Friskolen fra1847 efter udvidelsen i 1859 og bagved VejleAmts Højere Realskole.Friskolen, og i mellemtiden måtte den igen leje lokaler hos værtshusholderLassen i Adelgade.Borgerrepræsentationen anbefalede en udvidelse af Friskolen, ogden stod færdig i 1859. Den var dermed blevet næsten lige så stor somBorgerskolen. Friskolen havde efter udvidelsen i stueetagen 3 klasseværelser,et større og to mindre og på 1. sal yderligere et mindre klasseværelse.1. lærer på Friskolen var Anders Langkjær, der også varklokker. 2. lærer var Chr. Hansen Steensgaard, men han blev i marts1859 forflyttet til Bornholm og efterfulgt af lærer Edvard Rudolf PeterChristian Glumsøe.I 1859 ønskede Kultusministeriet at højne standarden i gymnastikved ansættelse af en faginspektør, generalmajor la Cour, der rejsterundt i landet og inspicerede undervisningen samtidig med, at hanhjalp med tilrettelæggelsen, så undervisningen blev mere standardiseret.Efter at have været på inspektion på Borger- og Friskolen i <strong>Kolding</strong>bemærkede han følgende:1. at der gives Elementærklassen i Borgerskolen og den yngste klasse i Friskolenanordningsmæssig undervisning i gymnastik2. at der gives hver elev i det mindste 2 timers ugentlig undervisning, og at derummelige skolestuer afbenyttes til i vintermånederne at øve de forberedendeundersøgelser 2 gange ugentlig med hver klasse samt3. at de til de blandede og militære øvelser manglende apparater, nemlig sjippetoveog geværer tilvejebringesDesuden foreslog han, at lærer Glumsøe kunne få frihed og midler tilat gennemgå et gymnastikkursus i 3-4 uger på et tidspunkt, hvor hansvirksomhed ved skolen bedst kunne undværes.38
- Page 5 and 6: Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9: SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11: 1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13: frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14: stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18: kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20: kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22: Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24: Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26: EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28: Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30: Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32: Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37: gerskole finansieret af legater fra
- Page 41 and 42: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44: Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46: ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102:
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104:
Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106:
skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108:
Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110:
Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112:
Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114:
Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116:
stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118:
yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120:
Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122:
Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124:
Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126:
ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128:
Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130:
Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132:
epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134:
Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal