I 1957 var man nødt til at indrette midlertidige klasselokaler på Brændkjærgaard. På billedetventer eleverne på at få lov til at gå til undervisning. Foto: P. Thastum.Centerklasserne var medvirkendetil, at den øvrige del af Brændkjærskolenigen fik lokalemangel. Man var derfornødt til at opføre en fløj til lærerværelseog administration. Samtidigvar man nødt til at flytte nogle af elevernetil to midlertidige undervisningsbarakker.Selvom det var meningen, ateleverne kun skulle undervises i barakkernei en kortere periode, blev de førstfjernet i forbindelse med skolens næstestørre udvidelser i 2002 og 2004.I sommeren 2002 indviede man enstørre til- og ombygning tegnet af arkitektfirmaet»Mejeriet«. Skolen fik nybygget1.800 m 2 og renoveret 2.000 m 2 .Projektet, der var første etape af enstørre udvidelse, medførte forbedredeforhold for skolens indskolingsklasser(0.-2. klasse) og en fritidsordning, derer integreret i de samme lokaler somundervisningen. En væsentlig forandringvar desuden et nyt pædagogiskservicecenter, der indeholdt både skolebibliotek,edb-lokale, lyd- og videoværkstedsamt et lokale til lærernesforberedelse.I februar 2004 stod anden etape afden store udvidelse færdig. Denne udvidelsebetød endnu 2200 nybyggedem 2 i to etager. Anden etape indeholdtnye lokaler for overbygningsklasserne8.-10. klasse. Skolens 120 10. klasseeleverfik derved deres egen etage, hvoridéen er at skabe et særligt ungdomsmiljømed særlige privilegier for denneårgang. Skolen er i dag en af de 4 skoleri <strong>Kolding</strong>, der tilbyder 10. klasse.Brændkjærskolen modtager desudenDalby Skoles overbygningselever.Brændkjærskolen har flere gangemarkeret sig i medierne. I 1964 stiftedeet par af skolens lærere »FN-klubben«.Klubbens formål var at sætte fokus påFNs virke rundt omrkring i verden. Detgjorde man bl.a. ved at afholde foredragmed prominente personer, holde filmaftenerog arrangere en stor u-landsudstilling.Klubben valgte også at »adoptere«en forældreløs kenyansk dreng.Man sørgede for at samle penge ind tilat betale hans skolegang og korresponderedei øvrigt gennem en årrække medham. FN-klubben var i en periode megetaktiv. Da klubben var på sit højdepunkthavde den næsten 300 medlemmer.Efterhånden svandt interessen forklubben dog ind, og i 1970erne valgteman at opløse den.Brændkjærskolen har også markeretsig i en lidt anden boldgade. I 1989vandt skolens drengehold Danmarksmesterskabeti skolefodbold. Turneringenvar arrangeret af Ekstrabladet ogsluttede med finale i det, der denganghed Københavns Idrætspark. I 2002var det pigernes tur. Endnu en gang varEkstrabladet med på banen. I mellemtidenvar Københavns Idrætspark blevetomdøbt til Parken.Kilder:<strong>Kolding</strong> Kommunale Skolevæsens beretninger.Brændkjærskolen 1955-1980, 25 årsjubilæumsskrift.Samtale med tidl. lærere Knud Vestergaardog Hans Bruhn-Pedersen, juni2004.<strong>Kolding</strong> i det tyvende århundrede bd.2, <strong>Kolding</strong> 1979.Jydske Vestkysten (<strong>Kolding</strong> Folkeblad)12. aug. 1955, 12. marts 1960, 7. jan.1961, 30. nov. 1962, 12. aug. 1980,8. nov. 1989, 10. nov. 1989,17. juni2002, 18. nov. 2002, 16. maj 2004.<strong>Kolding</strong> Ugeavis 25. feb. 2004.Brændkjærskolens udklipsamling.Opvask i Brændkjærskolens hypermoderne skolekøkken, 1960. En række byrådsmedlemmerser på. Foto: P. Thastum.145
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klasset grundskolemed børnehaveklasse og SFO. Dermedhører skolen til de mindre skoler i <strong>Kolding</strong><strong>Kommune</strong>. Efter 7. klasse overgåreleverne til Brændkjærskolen.Dalby Skole har gennem de seneste50 år oplevet store udsving i antallet afelever. Ved etableringen af den nuværendeskole i 1955 havde skolen ca. 60elever. 20 år efter var dette tal steget tilca. 200 elever. Herefter fulgte en massivnedgang, hvor man skrabede bundenved overgangen til 1990erne. Hervar elevtallet nede på ca. 100. I dag erDalby Skole en skole i vækst. Ved skoleåretsstart 2004 har skolen knap 300elever.Skolevæsenet i Dalby kan føres tilbagetil 1600-tallet. Eleverne blev bl.a.undervist i kirkens våbenhus, idet manikke havde noget egentligt skolehus.Fra 1769 har man kendskab til et skolehus,der var opført i den nordlige delaf Dalby. Man må derfor antage, at undervisningener foregået der indtil 1831.I 1831 opførte man en ny skole over forden nuværende Dalby Skole. Denneskole var i funktion frem til 1955, hvorden nuværende skole blev indviet.Skolen fra 1831 eksisterer stadig. Heltfrem til nedlæggelsen havde den kunto klasseværelser, som blev benyttet tilat undervise 4 klasser. Gymnastikundervisningenforegik i Øvelseshuset,der stadig ligger ved siden af den gamleDen nuværende skoles hovedbygning under opførelse, 1954-55.Den gamle skole i Dalby, ca. 1900.skolebygning. I 1876 blev skolen ombyggetog forsynet med to kviste, hvorider blev indrettet lærerboliger for hhv.førstelæreren og forskolelærerinden.I 1954 påbegyndte man byggeriet afden nuværende skole, som stod færdigi januar 1955. Skolen var udstyret med4 klasselokaler, skolekøkken og egengymnastiksal med bad. Denne oprindeligedel af skolen udgør i dag hovedbygningeni den nuværende skole, hvorlokalerne hovedsagligt benyttes til administrationog faglokaler.I 1964 blev skolen udvidet med entilbygning, mens man i 1974 både byggedeom og overtog en pavillon, dertidligere havde været brugt på SeestGl. Skole. Elevtallet havde da i en årrækkeværet stigende. Ved skoleåretsstart 1971 så man sig endda nødsaget tilat henvise elever fra Dalby Sogn tilBrændkjærskolen, idet man ikke havdeden nødvendige plads. Der var hellerikke udsigt til, at skolen kunne udvides,idet man i størstedelen af periodenfra kommunesammenlægningentil midten af 1990erne var meget tilbageholdendemed at udvide Dalby Skole,der var en forholdsvis lille skolesammenlignet med de øvrige skoler istorkommunen. Det betød, at der blevsat spørgsmålstegn ved, om det var rationeltat videreføre skolen.Allerede fra begyndelsen af 1970-erne kom det på tale at nedlægge DalbySkole og flytte eleverne til en stor nyskole på Tvedvej. Selvom skolen påTvedvej aldrig blev realiseret, fulgtealligevel en lang periode, hvor DalbySkoles skæbne var meget usikker. I1980erne blev det alvor. Det faldendeelevtal på kommunens skoler opgennem dette årti betød, at en rækkeskoler risikerede at skulle lukke. Enelevprognose udarbejdet i midten af1980-erne spåede, at blandt de småskoler i yderdistrikterne ville især skolernei Harte og Dalby opleve en massivnedgang i elevtallet. Dette førte146
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68:
Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70:
BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72:
GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74:
havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76:
missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78:
NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170: AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal